Unik AI-platform på dansk jord står klar til at rydde op i vores trivielle arbejdsopgaver
Complexio kan spare medarbejdere for store mængder af ensformige opgaver og virksomheder for store udgifter, med sit unikke AI-system.
Complexio er et joint venture mellem verdens største kemikalie- og produkttankervirksomhed Hafnia, der har danske rødder, men hvis hovedkontor ligger i Singapore og den britiske deep-tech-virksomhed Símbolo. Partnerskabet blev indledt tilbage i 2022, og siden har Complexio kortlagt mere end 267 millioner forbindelser i Hafnias systemer og konkluderet, at mange kan spares væk. Det kan Complexios Foundational AI gøre noget ved.
Hvad er Foundational AI?
Kort forklaret, så har mange måske hørt om konceptet AI Foundation Models, som dækker over det brede neurale netværk af massive dataset, infrastrukturer og evnen til problemløsning. Men modsat andre LLM-systemer arbejder Complexio direkte i virksomhedens egen infrastruktur og bruger data til at automatisere opgaver og levere helhedsorienteret indsigt i forretningen.
Dermed definerer man hos Complexios Foundational AI-system principperne for, hvordan man bringer fundamental AI i spil i allerede eksisterende forretningsmodeller.
Af samme grund er det afgørende for Complexio at være dér, hvor deres kunder er. Derfor åbnede virksomheden sidste år sit kontor i Danmark, netop fordi en af partnerne Hafnia, foruden i Singapore, har kontor i Danmark. Produkterne som Complexio tilbyder, bliver nemlig udviklet i samarbejde med kundens data, og derfor er der heller ikke noget, der hedder ”one size fits all” hos Complexio.
”Den investering Hafnia har foretaget i at få gennemarbejdet og kortlagt deres data i løbet af de seneste 24 måneder, bærer allerede frugt for deres medarbejdere,” siger Complexios CEO Matthew Talbot.
Opfattelsen af, hvad AI kan gøre for os, står over for massiv forandring
Siden AI for alvor ramte os i bred forstand, da ChatGPT blev tilgængelig i 2022, har AI været på manges læber. Men AI er langt hen ad vejen usynlig for det blotte øje, og dets fulde potentiale for virksomheder er langt mere avanceret end de prompts, de fleste efterhånden kender og har implementeret i deres arbejdsliv.
Mange af de opgaver som mennesker i dag løser, ofte uden nødvendigvis at skænke det en tanke, er opgaver, som kunne automatiseres af et AI-system som Complexio. Hvor generativ AI, som vi altså fx kender det fra ChatGPT, baserer sine svar på en meget bred datamængde, adskiller Complexio sig ved at udvikle en løsning på et meget specifikt datasæt udelukkende hentet fra den enkelte virksomhed. Data som i øvrigt naturligvis ikke deles med tredjepart.
Ifølge en McKinsey-rapport kan omkring 30 procent af vores arbejdsopgaver være automatiseret i 2030. Dette tal kan dog i virkeligheden være langt højere.
Når de kræfter frigives tilbage til medarbejderne, kan de i sagens kerne i stedet bruge dem på at løse opgaver, som er mere meningsfulde for medarbejderne og som giver større afkast for virksomheden.
Hvem kan få gavn af Foundational AI?
Hvis en virksomhed arbejder med computere betjent af mennesker, så kan man som udgangspunkt få gavn af Foundational AI. I første omgang har Complexio markeret sig inden for shippingindustrien, som en naturlig forlængelse af joint venture-relationen til Hafnia. Men fordi systemet netop skræddersys til den enkelte virksomheds behov, kan systemet tilpasses en hvilken som helst virksomhed eller branche.
Kontakter
Annabella PultzThink PR
Tlf:33140000annabella@thinkpr.dkLinks
Om Complexio Ltd
Complexio er et joint venture mellem Hafnia i partnerskab med Marfin Management, C Transport Maritime, Trans Sea Transport, BW Epic Kosan og Símbolo. Complexio er i gang med at definere, hvordan principperne for Foundational AI forstås og realiseres i virksomheder i den virkelige verden. Hos Complexio arbejdes med ægte, live-data fra deres partneres eksisterende systemer for løbende at generere løsninger, der er skræddersyet til hver enkelt virksomhed. Ved at indsamle og kortlægge hele virksomhedens data muliggør det automatisering og forbedret beslutningstagning på tværs af hele organisationen.
Følg pressemeddelelser fra Complexio
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.