DMI søger snemålere
21.11.2024 09:30:00 CET | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
For at DMI kan overvåge og bogføre, hvor meget sne, der falder i Danmark, kræver det håndførte målinger fra en autoriseret sneobservatør. Vinteren står for døren, og det er tid til at få fyldt hullerne på landkortet ud, så nettet af snemålinger igen dækker hele Danmark.

De hvide fnug rykker nærmere, og vintersæsonen er officielt begyndt, og de kommende måneder mangler DMI vågne øjne og friske hænder, der har lyst til at byde ind med målinger af snedybden i haven, en nærliggende græsplæne eller lignende.
Du behøver ikke være en blæksprutte, der kan have mange bolde i luften eller at være god til at tænke ud af boksen – DMI har brug for nogen der til hverdag og i weekenden kan gå ud og måle dybden af sneen udenfor.
Som snemåler er du med til at sikre kontinuitet og kvalitet i DMI’s klimaovervågning af sne. Du er også med til at forbedre vejrudsigterne, idet viden om den aktuelle snedybde og -udbredelse er afgørende information i vejrmodellerne.
Dagens målinger fra de 70 til 80 lokaliteter, der har en sneobservatør, kan ses i DMI’s vejrarkiv (LINK).
Fakta | Jobbet som snemåler
- Du skal kun måle sne de dage, hvor der ligger sne på jorden.
- I de sidste 5 år har man i gennemsnit skulle folde tommestokken ud og måle sne 10 gange om året. Der er dog stor variation fra år til år og fra sted til sted, på trods af at Danmark er et lille land.
- Du skal helst måle lige før kl. 8 om morgenen og melde resultatet til DMI umiddelbart efter ved hjælp af din mobiltelefon.
- Snemålingen består af to dele: Dels en måling af snedybden (med en tjenstligt udleveret tommestok) dels en vurdering (visuel) af sneudbredelsen i terrænet.
- Du skal kunne måle både i hverdage og i weekender.
- Målingen skal helst foretages i et åbent område, så snedriver i f.eks. en terrassekrog eller en indkørsel ikke påvirker målingen.
- Det er en fordel men ikke et krav, at du ikke er kuldskær, og vi sætter pris på stabilitet, så målingerne kommer ind til tiden på de dage, hvor det har sneet.
- Snesæsonen varer fra 1. oktober – 30. april (der er langtfra sne hver dag i den periode).
- Belønningen er et symbolsk beløb på omkring 2900 kr/år - og en gratis målestok.
For mere information: kontakt klimatologvagt@dmi.dk
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkBilleder

Om Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Havisen breder sig, men bliver tyndere29.10.2026 09:56:07 CET | Pressemeddelelse
Efter en rekordlav vinterudbredelse er havisen i Arktis kommet overraskende godt gennem sommeren. Men under overfladen fortsætter isen med at svinde. Omkring Antarktis er vinterisen for fjerde år i træk usædvanligt sparsom. Havisen er både et spejl af klimaforandringerne og med til at drive dem.
Vestjyderne løber med regnen28.10.2026 13:46:45 CET | Pressemeddelelse
Bor du i Vestdanmark, får du omkring 30 procent mere regn end i den østlige del af landet. Den nye rapport ’Klimastatus 2026’ fra DMI viser, at den markante forskel mellem øst og vest også består i fremtidens vådere klima.
Danmark har udsigt til markant færre frostdøgn28.10.2026 10:22:59 CET | Pressemeddelelse
Vinteren 2025-26 var den koldeste i Danmark i 13 år. Alligevel blev det kun til 52 frostdøgn. DMI-rapporten ‘Klimastatus 2026 viser, at frosten er på hastigt tilbagetog, men mildere og vådere vintre betyder ikke nødvendigvis mindre vedligehold af veje.
Byen holder på varmen – også når kroppen trænger til pause27.10.2026 13:04:57 CET | Pressemeddelelse
På varme nætter er danske storbyer omkring to grader varmere end det åbne land. Lokalt kan forskellen overstige tre grader. Den nye DMI-rapport ‘Klimastatus 2026’ sætter fokus på den varme, der bliver hængende efter solnedgang, og som kan blive en voksende udfordring for sundheden.
Højere hav giver stormfloden tag i flere bygninger26.10.2026 10:25:42 CET | Pressemeddelelse
En halv meter højere hav kan øge det bygningsareal, der trues af en 100-års stormflod, med mere end 150 procent. Ny analyse i DMI-rapporten ‘Klimastatus 2026’ viser, hvordan stigende havniveau gør stadig større dele af Danmarks bebyggelse sårbar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum