Hunde overdraget til dyreinternat for sidste gang
21.11.2024 06:00:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Fem hunde er overdraget til Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjylland. Hundene kommer fra et hjem, hvor organisationen tidligere har overtaget hunde fra, men da den tidligere ejer nu er på plejehjem, kommer der ikke flere hunde fra dette hjem.

Fem hunde af racen dansk/svensk gårdhund er blevet overdraget til Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjylland. Hundene kommer fra et hjem, hvor opgaven med mange hunde løbende er vokset de tidligere ejere over hovedet, og organisationen har derfor løbende hjulpet, når ansvaret er blevet for omfattende.
- En stor del af dyreværnsarbejdet består i at hjælpe de mennesker, som er involverede. På den måde kan vi bedst hjælpe dyrene, og derfor har vi også løbende hjulpet de tidligere ejere, når der har været brug for det, siger Karina Fisker, internatchef ved Dyrenes Beskyttelse.
Den tidligere ejer er nu kommet på plejehjem, og sagen betragtes derfor som afsluttet, da der ikke bliver anskaffet flere hunde. Organisationen overtog i december 2022 16 hunde fra samme sted. Hundene fik dengang alle nye hjem gennem Nordjyllands Internat.
De fem hunde består af to voksne og tre hvalpe på 18 uger. Alle hunde har fået nye hjem.
I god stand
Hundene var i god fysisk stand, søde og omgængelige. De havde ikke oplevet så meget i deres korte liv og stod derfor over for en større omvæltning med både miljøtræning og nye hjem.
- Hvalpene havde boet hele deres liv i en lille boks i en kostald, kun med menneskekontakt ved fodring. Alligevel var de aktive, meget nysgerrige, men også lidt tilbageholdende. De to voksne hunde var fine, kærlige og venlige, så generelt var hundene i fin stand, siger Karina Fisker.
Stadig flere dyr får brug for hjælp, når livet ramler for deres ejere. Senest blev 15 hunde overdraget til dyreinternatet i Roskilde. Og det er langt fra et enestående tilfælde. I 2023 rykkede Dyrenes Beskyttelses beredskab af frivillige dyrereddere ud til 2.611 dyr i 1.002 sociale sager. Det er 48 procent flere sager end i 2020.
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder


Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Nu skal hunden i snor på stranden30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Foråret er yngletid for mange arter langs de danske kyster, og derfor skal hunde i snor fra 1. april. Men selv med snoren på er der hensyn at tage. Læs, hvor fuglene yngler – og hvad du skal være opmærksom på.
Danmark sætter ny rekord for eksport af levende svin: Det er dybt forkasteligt23.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
17 millioner danske grise blev i 2025 transporteret ud af landet, og dermed har industrien sat ny rekord. Polen var den største aftager, da knap otte millioner danske grise havnede her.
Ny Kraka-rapport afliver myter: Mere plads til svinene har meget begrænsede konsekvenser for dansk økonomi20.3.2026 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Grisene i den danske svineproduktion kan få 50 procent mere plads, uden det får nævneværdige effekter på fødevarepriser, beskæftigelse eller samfundsøkonomien, lyder det i ny rapport fra Kraka.
Danskerne går på gaden for grisene: Vil have et svinevalg20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På søndag kulminerer en folkelig bevægelse, når tusindvis af danskere mødes i København. Med krav om rent drikkevand, levende fjorde, gode liv for borgere i landdistrikterne og et værdigt griseliv retter demonstranterne et klart budskab til politikerne to dage før valget.
Dyrenes Beskyttelse: Undercover-bog viser først og fremmest det politiske svigt af grisene17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er i høj grad politikerne og myndighederne, der er skyld i det store svigt af grisene i dansk svineproduktion. Det viser den netop udgivet bog Flæsk, ifølge Dyrenes Beskyttelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum