Ny undersøgelse: Klimasikring er ikke på radaren hos flertal af danskerne trods vildere vejr
21.11.2024 08:00:00 CET | NRGi | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at hele 57 procent af de danske boligejere endnu ikke har overvejet at klimasikre deres hjem, selvom klimaforandringerne fører til mere ekstremt vejr. Ekspert opfordrer til, at man grundigt overvejer at sikre sig nu, inden skaderne opstår, og regningen løber op.

Vejret i Danmark bliver mere ekstremt, og det skaber udfordringer for landets boligejere. Skybrud og længere perioder med regn ses nu også uden for skybrudssæsonen og har ifølge F&P’s skadesstatistik ført til en markant stigning i vandskader på danske boliger i 2024. Mens der blev anmeldt 1080 vandskader som følge af skybrud og skybrudslignende regn i 1. kvartal 2023, blev der i samme kvartal 2024 anmeldt 4205.
På trods af udviklingen har mange boligejere endnu ikke overvejet at klimasikre deres hjem.
Det viser en ny undersøgelse fra Exometric, der er en del af energi- og rådgivningskoncernen NRGi. Ifølge undersøgelsen har 57 procent slet ikke overvejet klimasikring, mens kun 17 procent allerede har gjort en indsats. Og 15 procent har haft klimasikring i tankerne, men er endnu ikke kommet i gang.
Med udsigten til mere ekstremt vejr i fremtiden, er det vigtigere end nogensinde, at boligejere tænker præventivt.
“Vi ser allerede markante ændringer i vores klima, og det vil formentlig fortsætte med at udfordre vores hjem. Det kan virke som en stor omkostning her og nu, men konsekvenserne og regningen kan blive langt større, hvis man ikke sikrer sig på forkant,” siger Bo Halm Andersen, byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi.
Manglende klimasikring kan give milliardregning
I sidste uge viste en ny rapport fra DTU, at regningen som følge af stigende vandmasser og skybrud kan løbe op i et trecifret milliardbeløb, hvis vi som samfund ikke formår at klimasikre bedre end i dag.
Ifølge Bo Halm Andersen bør rapporten give anledning til, at man som boligejer overvejer, om man bør rådføre sig med professionelle, der kan vurdere behovet for klimasikring af boligen.
“Vi ser en stigende tendens til flere og større vandskader, især i kældre og på tage som følge af det våde vejr. Mange boligejere opdager først problemet, når skaden allerede er sket, og så kan det være en bekostelig affære at rette op på. Derfor kan det være en god idé allerede nu at få vurderet behovet for klimasikring af boligen,” siger Bo Halm Andersen.
Sådan kan du sikre din bolig
Bo Halm Andersen anbefaler konkret, at boligejere får undersøgt deres bolig. Det indebærer en gennemgang af husets risikoområder, såsom tag, kælder og afløbssystemer, for at identificere potentielle problemer før næste skybrud rammer.
Kontakter
Lars PedersenPR & Content Manager
lped@nrgi.dkBilleder
Om NRGi
NRGi er en landsdækkende energi- og rådgivningskoncern. Vi er også et forbrugerejet andelsselskab, der er ejet af 235.000 andelshavere, og består af 1.600 kompetente og engagerede medarbejdere, som med både hænder og viden bidrager til et grønnere og et mere velfungerende Danmark - på kort og på lang sigt.
Følg pressemeddelelser fra NRGi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NRGi
Ny undersøgelse: I dette tidsrum er strømmen oftest billigst27.8.2026 08:14:07 CEST | Pressemeddelelse
Er du i tvivl om, hvornår på døgnet strømmen er billigst? En ny analyse fra NRGi viser, at elpriserne oftest rammer bunden mellem kl. 12 og 16.
NIS2 stopper ikke ved IT: Virksomheder overser bygningernes sikkerhed8.7.2026 07:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Med indførelsen af NIS2-direktivet sidste år har mange virksomheder rettet blikket mod IT-afdelingen for at få styr på kravene til cybersikkerhed. Men bygningernes sikkerhed, herunder adgangskontrol, alarmer og sikring af tekniske anlæg, risikerer at blive overset, advarer NRGi ELCON.
17 projekter i Aarhus-området får støtte fra NRGi7.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er penge på vej til 17 lokale foreninger, organisationer og virksomheder i Aarhus-området fra NRGi Puljen. Midlerne skal blandt andet gå til solceller, varmepumper, energieffektiv belysning og grønne fællesskabsprojekter.
Syv projekter i Horsens-området og på Samsø får støtte fra NRGi7.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er penge på vej til syv lokale foreninger og virksomheder i Horsens-området og på Samsø fra NRGi Puljen. Midlerne skal blandt andet gå til solceller, varmepumper, ladestandere og energibesparende løsninger.
16 projekter på Djursland får støtte fra NRGi7.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er penge på vej til 16 lokale foreninger og virksomheder på Djursland fra NRGi Puljen. Midlerne skal blandt andet gå til solceller, varmepumper og energibesparende belysning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
