Historisk nyudgivelse om museets hollandske og flamske samling
Den 28. november 2024 udgives det første store katalog over Nivaagaards Malerisamlings hollandske og flamske samling Dutch and Flemish Painting at The Nivaagaard Collection. Det rigt illustrerede katalog bringer fornyet opmærksomhed til den betydningsfulde danske samling af 57 hollandske og flamske malerier. For første gang i over et århundrede er denne samling blevet grundigt undersøgt, hvilket har resulteret i nye indsigter og opdagelser på baggrund af kunsthistorisk og teknisk forskning.
Nivaagaards Malerisamling inviterer på udgivelsesdagen til et gratis foredrag med forskerne Jørgen Wadum og Angela Jager, der præsenterer highlights fra bogen og de tre års forskning, der ligger til grund for den historiske udgivelse.

I anledning af bogudgivelsen: Dutch and Flemish Painting at The Nivaagaard Collection inviterer Nivaagaards Malerisamling til et gratis foredrag torsdag 28. november kl. 16-17 ved forskerne Jørgen Wadum og Angela Jager. Kom og hør om tilblivelsen af det første store katalog over hele museets hollandske og flamske samling - med fem særlige highlights fra de seneste tre års forskning.
Mesterværker af berømte hollandske og flamske malere – Pieter Brueghel II, Rembrandt, Jan Steen, Meindert Hobbema og Cornelis de Vos m.fl. – udgør en væsentlig del af museets faste samling. For første gang i over et århundrede er disse 57 værker blevet grundigt undersøgt, hvilket har resulteret i det rigt illustrerede samlingskatalog Dutch and Flemish Painting at The Nivaagaard Collection.
Her præsenteres resultatet af en omfattende kunsthistorisk og teknisk forskning, der byder på nye tilskrivninger og forbindelser, reviderede dateringer og en dybere indsigt i maleriernes tilblivelse, bevaring og position indenfor hollandsk og flamsk kunsts bredere historie. Derudover giver to essays en dybdegående udforskning af Johannes Hages (1842-1923) passionerede erhvervelse af disse værker og deres bemærkelsesværdige bevaringshistorie. Publikationen er en uvurderlig fremtidig ressource for både specialister og kunstelskere.
Højdepunkter fra tre års forskning
Udgivelsen er resultatet af et samarbejdsprojekt mellem Nivaagaards Malerisamling og RKD (Nederlandenes Institut for Kunsthistorie), udført i årene 2022-2024 af museets specialkonsulent prof. em. dr. Jørgen Wadum og den hollandske kunsthistoriker dr. Angela Jager fra RKD, der har anvendt den nyeste ekspertise og tekniske forskning i deres undersøgelser af de hollandske og flamske malerier.
Et bemærkelsesværdigt resultat af forskningen var genforeningen i 2023 af et familieportræt af Cornelis de Vos. Her fandt forskerne frem til den forsvundne mor i portrættet, som nu hænger ved siden af det store Dobbeltportræt af en far med sin søn fra 1626, da opdagelsen lykkeligvis gjorde det muligt for Nivaagaards Malerisamling at erhverve kvindeportrættet.
Forskernes dybdegående undersøgelse af Rembrandts Portræt af en 39-årig kvinde og maleriets formodede pendant fra The Metropolitan Museum of Art med et afsluttende internationalt forskningsseminar gav en række nye indsigter, som for nylig blev præsenteret i museets fokusudstilling Rembrandt Reunited (3. september - 10. november 2024).
Derudover har forskningen ført til en lang række nye tilskrivninger, mere nøjagtige dateringer, omfattende oplysninger om ejerhistorik og identifikation af motiver.
Katalogets indhold
Samlingskataloget (384 sider) indeholder to essays og 57 værkopslag. I det første essay gennemgår Angela Jager og forsker Jesper Svenningsen, SMK, historien om samlingen, der har sin oprindelse i Johannes Hages private samling. Sammen med sin kunstkyndige ven Frederik Grünwaldt rejste Hage rundt i Europa og erhvervede kunstværker, guidet af råd fra eksperter som den hollandske Cornelis Hofstede de Groot. I det andet essay diskuterer Jørgen Wadum maleriernes restaureringshistorie og fremhæver Hages samarbejde med den kendte tyske konservator Alois Hauser, som spillede en afgørende rolle i bevarelsen af samlingen.
Indlæggene, der primært er skrevet af Angela Jager og suppleret med tekniske beskrivelser fra Jørgen Wadum, omfatter billeder af malerierne. Blandt bidragene er to indlæg af RKD-kurator Sabine van Beek, som præsenterer en ny identifikation af Landskab med falkejægere til hest. RKD-kurator Rudy Jos Beerens diskuterer David Teniers’ Det tømte krus, mens Jørgen Wadum undersøger en af de senere års tilføjelser til samlingen, Pieter Claesz' Opstilling med skinke. Angela Jager og Nils Büttner var medforfattere til en kritisk revurdering af Portræt af en mand, tidligere tilskrevet Rubens og Van Dyck.
Alle maleriernes katalogoplysninger vil blive opdateret og gjort digitalt tilgængelige i såvel RKD's store billedarkiv samt Nivaagaards Malerisamlings digitale samling.
Forskningsprojektet og udgivelsen er muliggjort med støtte fra Kulturministeriets Forskningspulje og Augustinus Fonden.
Køb kataloget
Via Nivaagaards Malerisamlings museumsbutik eller webshop (https://shop.nivaagaard.dk/)
Pris: 360 kr. / særpris 300 kr. på udgivelsesdagen
Billetbestilling til foredrag torsdag 28. november kl. 16-17
Foredraget er gratis for museets gæster, når entreen er betalt. Billet til 0 kr. reserveres via nivaagaard.dk
Bemærk: Foredraget foregår på engelsk.
Billeder









Om Nivaagaards Malerisamling:
Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder - og skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog
Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Skovens tid: Talk om fremtidens skove i nyåbnet udstilling19.1.2026 11:18:39 CET | Pressemeddelelse
Nivaagaards Malerisamling inviterer i anledning af den nyåbnede særudstilling Skovens tid publikum med ind i maskinrummet for at belyse, hvordan Danmark kommer til at se ud som skovland, og hvilken overraskende rolle kunsten har i denne udvikling. Kunstnerne Rune Bosse og Camilla Berner og forsker Erik Dahl Kjær taler om det højaktuelle emne: Fremtidens skove.
Rembrandt, dark horse eller værkstedskopi?13.1.2026 09:22:05 CET | Pressemeddelelse
Nivaagaards Malerisamling modtager værket Studie af en ældre mand (ca. 1645-1649) i deponering. Maleriet med den omtumlede skæbne er tidligere blevet solgt som et ægte Rembrandt-værk og siden hen identificeret som en kopi - internationalt kendt som en 'dark horse', der burde forsvinde. Igangværende forskning peger på, at værket sandsynligvis er kommet til verden i Rembrandts værksted.
Invitation til pressevisning: 'Skovens tid'8.1.2026 10:41:47 CET | Presseinvitation
Pressevisning fredag 16. januar kl. 11 Direktør ved Nivaagaards Malerisamling, Andrea Rygg Karberg, byder velkommen. Kurator og inspektør Lise Villemoes Grønvold præsenterer udstillingen Mulighed for interviews og fotografering Presse, der ønsker at deltage i pressevisningen, bedes tilmelde sig på forhånd inden 15. januar til kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr: kbk@nivaagaard.dk Med afsæt i vores lands aktuelle grønne ambitioner undersøger særudstillingen Skovens tid, hvad det vil sige, at Danmark atter skal være et skovland. Hvilken rolle spiller kunsten i vores forestillinger om skoven - og i de igangværende skovrejsningsprojekter landet over? Hvad kræver det af os at skulle leve tættere med naturen efter flere hundrede år, hvor vi rykkede væk fra den? Publikum kan se frem til at få vores fremtid som skovborgere diskuteret og udfoldet gennem samtidskunstnerne Ahmad Siyar Qasimi, Camilla Berner, Emmarosa Liebgen, James Aldridge, Jesper Just, Pia Rönicke, Rasmus Myrup og Rune
Nivaagaards Malerisamling afslutter 2025 med sit næsthøjeste besøgstal - og byder velkommen til Skovens tid, Richard Winther og Christine Swane i 202630.12.2025 09:28:22 CET | Pressemeddelelse
Besøgstallet på Nivaagaards Malerisamling har netop passeret 82.000, der placerer 2025 som det næstmest besøgte år i museets historie. Året blev indledt med slutspurten på WETLAND - Michael Kvium, der også løb med 2. pladsen for museets mest besøgte udstilling, kun overgået af William Morris-udstillingen fra rekordåret 2019 med 88.033 gæster. Samtidig åbnede i januar Kunstnerkolonien i Hornbæk, der bød på virkelighedens møde med kunstværkerne fra den populære DR-serie som denne gang havde taget samtidskunstnerne Apolonia Sokol, Noah Umur Kanber, Kasper Eistrup, Christian Schmidt-Rasmussen, Jeannette Ehlers og Nina Saunders med til de nordsjællandske kyststrækninger. Henover foråret og sommeren strømmede publikum ind på museet for at se opfølgeren på Morris-udstillingen: Bloomsbury-gruppen. Kunsten at leve, der lod gæsterne fordybe sig i 1900-tallets generation af britiske pionerer inden for litteratur, kunst, filosofi, økonomi og livsførelse, kurateret med farverige Bloomsbury-designs
Ny særudstilling: Skovens tid9.12.2025 09:10:26 CET | Pressemeddelelse
Danmark skal atter være et skovland. Hvad kræver det af os at skulle leve tættere med naturen efter flere hundrede år, hvor vi rykkede væk fra den? Hvilken rolle spiller kunsten i vores forestillinger om skoven - og i de igangværende skovrejsningsprojekter landet over? Særudstillingen Skovens tid tager livtag med vores fremtid som skovborgere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum