Live Culture

Live Culture præsenterer: AQUA bliver et af hovednavnene til Olympen Live 2025

Del

Den 23. august 2025 bliver Sydfyn fyldt med fest, nostalgi og store musikalske oplevelser, når Olympen Live vender tilbage for fjerde gang. Live Culture er stolte over at kunne præsentere det ikoniske band AQUA som et af hovednavnene på årets festival.

Med hits som "Barbie Girl," "Doctor Jones" og "Turn Back Time" har AQUA skrevet sig ind i musikhistorien som et af Danmarks mest succesfulde bands. Siden 2016 har de turneret verden rundt med deres otte mand store live-band, og deres energiske show er garant for en uforglemmelig fest.

Henrik Frisch, kommerciel direktør i Live Culture, udtaler: "Vi er utrolig glade for at kunne præsentere AQUA som et af hovednavnene til Olympen Live 2025. Deres musik har en særlig plads hos publikum, og vi er sikre på, at de vil levere en uforglemmelig oplevelse. Med AQUA, TV-2 og Pil på plakaten er vi allerede godt på vej mod at skabe en dag, som vil samle folk i alle aldre til en kæmpe fest på Sydfyn."

Olympen Live, arrangeret af Live Culture, er Sydfyns store endagsfestival, der samler danske topnavne i de smukke omgivelser i Ollerup. Det fulde program for 2025 offentliggøres den 29. november, men allerede nu kan publikum glæde sig til et lineup, der forener nostalgi og nutidens største hits.

Billetsalget er åbent, og med offentliggørelsen af AQUA forventes stor efterspørgsel. Sikre din plads til årets store musikbegivenhed på Sydfyn!

Kontakt:
Henrik Frisch, kommerciel direktør i Live Culture
E-mail: hef@liveculture.dk
Telefon: +45 51 51 52 56

Nøgleord

Kontakter

Links

Om Live Culture

Live Culture er arrangør af liveoplevelser i Syddanmark. Hvert år har Live Culture de helt store danske kunstnere såvel som spændende udenlandske artister på programmet. Live Culture arrangerer bl.a. koncerter i Den Fynske Landsby, på Olympen-festivalplads på Sydfyn, arenaen i Odense, Magasinet og ODEON. 

Live Culture har arrangeret livekoncerter, comedyshows, livesport, musicals, talks mm. siden 1989. 

Følg pressemeddelelser fra Live Culture

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Live Culture

BENJAMIN HAV & FAMILIEN INDTAGER OLLERUP: ET AF DANMARKS MEST OMTALTE LIVEFÆNOMENER KOMMER TIL OLYMPEN LIVE 202627.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Arrangørerne bag Olympen Live, Live Culture, kan i dag løfte sløret for et af de mest markante navne på den danske musikscene lige nu. Benjamin Hav & Familien gæster Ollerup den 22. august 2026 – og det bliver alt andet end almindeligt. Publikum kan se frem til en optræden, der sprænger rammerne for, hvad en dansk festivaloplevelse kan være.

NY[d]BORG Live fuldender programmet: Kesi bliver sidste navn på årets debutfestival26.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Nyborgs nye festivaldag tager for alvor form. Med offentliggørelsen af Kesi som sidste navn på programmet er musikken til den første udgave af NY[d]BORG Live, præsenteret af Live Culture, nu komplet. Festivalen præsenterer dermed et stærkt, dansk line-up, der i bredde og kvalitet afspejler ambitionen om at skabe en fælles, årligt tilbagevendende begivenhed for hele Østfyn.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye