3,9 mia. kr. venter på danskerne – husk at afholde din ferie
Ca. 751.000 lønmodtagere har fortsat ikke afholdt al deres ferie og har stadig uhævede feriepenge til gode. I gennemsnit har de mere end 5200 kr. at se frem til. Så husk at afholde din ferie og få hævet dine feriepenge, som ellers kan være tabt.
Omkring 751.000 danskere har godt 3,9 mia. kr. til gode for ferieåret 2023/2024, viser den seneste opgørelse fra ATP.
Har du ikke allerede tjekket, om du har feriepenge til gode hos FerieKonto, er det tid til at gøre det, inden det er for sent. Sidste frist for at afholde ferie er den 31. december 2024.
”Hvis du ikke får afholdt ferie, risikerer du som lønmodtager at gå glip af penge, du har optjent, men du får heller ikke ladet op og hvilet krop og sind, som er vigtigt for et sundt arbejdsliv,” siger Anne Kristine Axelsson, koncerndirektør for Pension & Arbejdsmarked i ATP.
I september sendte FerieKonto, der administreres af ATP, breve ud via e-Boks til 1,4 mio. lønmodtagere og mindede dem om at få afholdt ferie. Til trods for det er der rigtig mange af de pågældende lønmodtagere, der stadig mangler at bestille deres feriepenge, og puljen med ikke-bestilte feriepenge er dags dato på ca. 3,9 mia. kr.
Historisk set bliver der bestilt ekstra meget tilgodehavende ferie op til jul, men langt fra alle feriepenge bliver bestilt hos FerieKonto, og de kan i sidste ende blive overført til feriefondene, hvis ferien ikke afholdes.
”Vi anbefaler, at så mange som muligt får tjekket, om de har feriepenge til gode på borger.dk. Ferie er en god mulighed for at få et break, som man er berettiget til, fra arbejdslivet,” siger Anne Kristine Axelsson.
Det er hovedsageligt timelønnede lønmodtagere og fratrådte funktionærer, der har haft ferie med løn, der enten har skiftet job eller nu er ledige, som mangler at bestille deres feriepenge på borger.dk. I gennemsnit har de knap 5.200 kr. i feriepenge til gode, hvis de afholder ferie og bestiller deres feriepenge i tide. Lønmodtagere der er forhindret i at holde ferie inden den 31. december 2024, har mulighed for at få overført ferie til næste år.
I alt 350 mio. kr. blev overført til feriefonde tidligere i november, svarende til den totale sum af uhævede feriepenge for ferieåret 2022/2023. En af feriefondene er Arbejdsmarkedets Feriefond, hvis midler bl.a. anvendes til ferieformål for lønmodtagere, f.eks. ferieophold for børn og familier, der ikke er i stand til at forsørge sig selv.
Fakta
- Der er pt. 3,9 mia. kr. i feriepenge, som endnu ikke er bestilt.
- Det er feriepenge for ferie, der skal afholdes inden den 31. december 2024.
- Ca. 751.000 danskere har feriepenge til gode.
- Sidste dag for ferieafholdelse er den 31. december 2024.
- På www.borger.dk/bestil-feriepenge kan man se, om man har feriepenge til gode.
Kontakter
Kathrine WestermannSenior kommunikationspartner
Tlf:41473495kawe@atp.dkJørgen RudbeckPresseansvarlig, ATP
Tlf:40108198joru@atp.dkBilleder
Vedhæftede filer
ATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. ATP Livslang Pension er en kollektiv ordning med mere end 5 mio. medlemmer og en pensionsformue på 936 mia. kr. Vores opgave er at sikre gode, stabile pensioner, så danskerne har lidt mere at leve for den dag, de går på pension. Derudover sikrer vi udbetaling af en række velfærds- og sikringsydelser. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, kommer fra ATP Koncernen. Sammenlagt udbetaler vi 280 mia. kr. om året til 2,4 mio. borgere på vegne af staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter.
Følg pressemeddelelser fra ATP
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ATP
Feriepenge udbetales automatisk til ca. 300.000 danskere9.1.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu bliver ca. 275 mio. kr. udbetalt til omkring 300.000 lønmodtagere, der endnu ikke har fået bestilt feriepenge for ferieåret 2023/2024. Det skyldes en ændring i Ferieloven fra 2023, der betyder, at lønmodtagere automatisk kan få udbetalt beløb på 5000 kr. før skat eller derunder.
Nu udsender Udbetaling Danmark årsbreve til 1,4 millioner pensionister25.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er vigtigt at tjekke sine tal fra forskudsopgørelsen, når Udbetaling Danmark over de kommende uger sender årsbreve ud til alle landets folke-, førtids- og seniorpensionister.
Fødselsdag: CFO i ATP Pernille Vastrup fylder 50 år31.10.2024 14:15:06 CET | Aktuelt
Pernille Vastrup, CFO og medlem af koncernledelsen i pensions- og administrationskoncernen ATP, bliver 50 år søndag den 3. november.
ATP achieves DKK 3bn in returns after the first half of the year28.8.2024 08:00:00 CEST | Press release
High returns on equities and rising interest rates gave ATP a return in the investment portfolio of DKK 3.3bn in the first six months of the year.
ATP opnår 3 milliarder i afkast efter første halvår28.8.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Høje afkast på aktier og stigende renter gav ATP et afkast på investeringsporteføljen på 3,3 mia. kr. i årets første seks måneder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum