Pas på hundepoterne, når vejene saltes
20.11.2024 05:00:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Når temperaturen rammer frysepunktet, bliver vejene saltet. Dette afhjælper glatte veje, men vejsalt er en smertefuld oplevelse for hunde. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til at smøre hundens trædepuder med potevoks inden gåturen.

Hundes bløde trædepuder er ikke lavet til at gå på groft vejsalt, og derfor er det vigtigt at passe ekstra godt på poterne, når vejene saltes. Poterne består af tæerne, hvor trædepuderne er placeret på undersiden. Huden mellem hundens tæer er typisk dækket af lidt pels, som varierer efter race. I denne pels kan is og sne samle sig.
- Man kan opleve, at hunden pludselig virker sløv, når man går tur med den om vinteren. Ofte er det et resultat af, at hundens poter er ømme pga. vejsalt. Den salt, der spredes på vejene, udtørrer poterne, og det kan give sprækker eller sår, som er smertefulde for hunden, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse.
Smerten kan undgås
Den smertefulde udtørring af hundens poter kan undgås ved at smøre dem med potevoks inden gåturen. Potevoks er udviklet som et forebyggende middel til alle hunderacer, der forhindrer, at din hund får sår og sprækker på trædepuderne.
- Potevoksen skal på, så snart vejene saltes. Hvis hunden først har dannet sår og irritationer, kan man ikke smøre voksen på, og så skal der mere omfattende behandling til for at hjælpe hunden, siger Jens Jokumsen og fortsætter:
- Poterne skal smøres inden hver gåtur og efter turen skylles i lunkent vand for at fjerne saltrester. Man kan også med fordel efterbehandle med potevoks for at forebygge udtørring af poterne, afslutter han.
[FAKTABOKS] Potepleje til hunden
- Potevoks kan blandt andet købes på Dyrenes Beskyttelses webshop her, men de fleste dyreforhandlere har det også.
- Er uheldet ude, og får hunden rifter i trædepuderne, kan et par sko være løsningen. Der er nogle hunde, som ikke bryder sig om at gå tur med dem på.
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Rekordmange katte blev indleveret på internaterne i løbet af sommeren21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Kattens Uge 39 sætter Dyrenes Beskyttelse fokus på den usædvanligt store strøm af katte og killinger, der hen over sommeren har haft brug for hjælp på organisationens internater.
Dyrenes Beskyttelse revser tidligere regering: Voldsomt lemfældig dyrevelfærdskontrol8.9.2026 09:28:19 CEST | Pressemeddelelse
Det er et eklatant svigt af dyrene, som er blevet begået i perioden 2025 til første halvdel af 2026, mener Dyrenes Beskyttelse, efter justitsministeriet har oplyst, at 1500 opfølgende dyrevelfærdskontroller mangler at blive gennemført i den periode.
Borgerpanel: Omlæg griseproduktionen eller luk den2.9.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et uvildigt borgerpanel kommer med et opsigtsvækkende opgør med dansk svineproduktion: Langt færre grise, markant mere plads, stop for levende eksport, fiksering og halekupering og dyrevelfærd før pris og volumen. Og hvis den konventionelle produktion ikke grundlæggende ændres, mener panelet, at den bør reduceres med 95 procent. Dyrenes Beskyttelse kalder anbefalingerne et markant opgør med den måde, Danmark producerer grise på.
Grønne organisationer og virksomheder: Vores ni anbefalinger til fremtidens danske fødevareproduktion28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre plads til dyrene, stop for sojaimport og en hektarstøtte, der belønner grønne resultater. Det er blandt anbefalingerne fra en række virksomheder og organisationer, der vil udnytte Danmarks styrkeposition inden for fødevareproduktion til at skabe et moderne fødevaresystem.
Dyrenes Beskyttelse: Gør fodring af ulve strafbart og beskyt yngleområder18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nærgående ulve skaber utryghed, men hvis vi vil undgå flere konflikter, skal debatten også handle om menneskers ansvar for at lade ulve forblive vilde og vise dem respekt i naturen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum