VOX – et nyt fælles hus for civilsamfundsorganisationer
10 civilsamfundsorganisationer samler nu kræfterne og skaber et nyt hus for civilsamfundet i Danmark, der både skal styrke fællesskab og samarbejde og skabe større synlighed. Og der er plads til flere.

Det nye civilsamfundshus får navnet VOX som et symbol på de mange stemmer, som det nye flerbrugerhus kommer til at huse. Med små og store organisationer, både nationale og internationale, vil den nye lejerforening VOX skabe et hus, der emmer af engagement, bæredygtighed og nye fællesskaber for såvel professionelle som frivillige. Foreløbigt har 10 organisationer samlet kræfterne, men der er stadig plads til flere.
”Vi er alle utrolig spændte på at flytte ind i den nyrenoverede bygning, og vi glæder os til de nye flotte rammer. Det, at vi er flere brugere af huset, giver os mulighed for at udnytte strategiske og driftsmæssige synergier på tværs af organisationerne. Vi får bedre faciliteter, fordi vi kan udnytte, at vi er mange lejere om fællesområder som fx kantine og reception. Og så kan vi samtidig tilbyde vores medarbejdere et godt og inspirerende arbejdsmiljø”, siger bestyrelsesformand for lejerforeningen VOX, Saga Wenden, som til daglig er HR chef for den danske del af DRC Dansk Flygtningehjælp. Saga Wenden håber, at de sidste lejemål bliver fyldt op, inden alle flytter ind i efteråret 2025.
VOX giver optimale rammer for at styrke relationerne og samarbejdet på tværs af de danske civilsamfundsorganisationer og kan samtidig skabe synlighed om civilsamfundets vigtige arbejde, både lokalt og globalt.

Et bæredygtigt hus
Et særligt fokus, også fra bygherren KIRKBI’s side, er på bæredygtighed. Renoveringen af bygningerne foregår med videst muligt omfang af genbrug, ligesom det forventes at opnå DGNB Gold certificering og energimærke A. Men også i lejerforeningen har man fokus på bæredygtighed.
”Vi har valgt, at en af vores bærende værdier for fællesskabet er bæredygtighed. Vi ønsker at vores medarbejdere og alle, der kommer i huset, skal kunne inspireres af de miljørigtige rammer, og vi kommer til at tage bæredygtighedsprincippet med i valget af underleverandører og partnere til vores fællesområder”, siger Saga Wenden.
Den nye lejerforening holdt stiftende generalforsamling den 28. maj 2024, med repræsentation fra alle lejemål. Foreningen er i gang med at klarlægge de administrative processer og praktiske gøremål for fællesarealerne, så alt kan stå klart, når de nye beboere fra de 10 organisationer flytter ind i efteråret 2025.
De nye beboere i VOX
Den gamle tekstilfabrik kommer pt til at huse 10 forskellige civilsamfundsorganisationer:
- DRC Dansk Flygtningehjælp
- International Media Support (IMS)
- Oxfam Danmark
- Amnesty International Danmark
- Greenpeace
- ISOBRO
- Globalt Fokus
- EuroMed Rights
- Verdens Skove
- FN-forbundet
Der er stadig plads til flere mindre organisationer.

FAKTA
VOX ligger på Lyngbyvej 100, København Ø, og består af fire bygninger på i alt 12.000 kvadratmeter, der omkranser et stort grønt gårdrum. Bygningerne vil indeholde moderne kontorer og fællesfaciliteter som kantine, værkstedsområde, fitnessrum, grønne arealer, og mødelokaler.
Bygningerne er opført omkring 1940 som tekstilfabrik til produktion af uniformer til det danske krigsministerium, og har senest huset DMI, der flyttede ud i 2023. Bygningen ejes af KIRKBI, som i øjeblikket er ved at renovere bygningerne efter bæredygtige principper.
Der bliver plads til ca. 800 medarbejdere, og der er i øjeblikket 10 lejere i lejerforeningen VOX med plads til flere.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:28 11 67 27press@drc.ngoBilleder

Om Dansk Flygtningehjælp
Dansk Flygtningehjælp er Danmarks største NGO. Vi er samtidig en af verdens førende organisationer med speciale i at hjælpe mennesker på flugt. Vi arbejder for verdens flygtninge i 40 lande rundt om i verden.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Flygtningehjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Flygtningehjælp
Håb for liv: Våbenhvilen i Gaza må ikke bryde sammen igen10.10.2025 15:28:57 CEST | Pressemeddelelse
Meddelelsen om en ny våbenhvile mellem Israel og Hamas er et øjebliks lettelse efter to år med ubønhørlig ødelæggelse, belejring og sult. Efter flere mislykkede forsøg på pauser, skal denne våbenhvile føre til mere end blot stilhed mellem luftangreb.
VOX – nyt fælles civilsamfundshus på Lyngbyvej i København1.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
12 civilsamfundsorganisationer flytter i disse dage ind i VOX – et nyt flerbrugerhus på Lyngbyvej 100, som bliver samlingspunkt for både nationale og internationale civilsamfundsorganisationer. VOX skal danne rammen om et levende og bæredygtigt arbejdsmiljø for op mod 800 medarbejdere.
Dansk Flygtningehjælps reaktion på FN’s Undersøgelseskommissions konklusion om Folkedrab i Gaza midt i massefordrivelse17.9.2025 11:38:24 CEST | Pressemeddelelse
Konklusionen fra FN’s Uafhængige internationale undersøgelseskommissions om, at staten Israel begår folkedrab i Gaza, pålægger det internationale samfund en moralsk forpligtelse til straks at håndhæve en våbenhvile, sikre uhindret adgang til livreddende nødhjælp og sikre enden på næsten to års rædselsfuld lidelse blandt civile.
Ny offensiv og masseevakueringer efterlader 800.000 uden et sikkert sted at flygte til11.9.2025 11:48:52 CEST | Pressemeddelelse
Den israelske hærs ordre om, at over 800.000 palæstinensere skal evakueres fra Gaza By, er både ubegribelig og ulovlig
Katastrofal humanitær krise udfolder sig med hungersnød og ny israelsk militæraktion, der skaber yderligere fordrivelse i Gaza .22.8.2025 15:58:19 CEST | Pressemeddelelse
København, 22. august 2025 – Bekræftelsen af en menneskeskabt hungersnød i Gaza forværres af en ny israelsk militæraktion, som skal tage fuld kontrol over Gaza by. Det skaber ny fordrivelse og bringer allerede sultende familier i livsfare. Erklæringen om hungersnød i Gaza – annonceret i dag af den FN-støttede Integrated Food Security Phase Classification (IPC), verdens førende eksperter i fødevareusikkerhed og hungersnød – følger efter måneder med advarsler om stigende sult, stigende underernæring og desperation. "Den nuværende israelske militæroperation for at erobre Gaza by tvinger en befolkning midt i et erklæret hungersnødsområde til at flytte sig endnu en gang. Men de er for svage og udmattede. Sultende familier har brug for øjeblikkelig livreddende nødhjælp, herunder mad, vand og lægehjælp," siger Giulia Canali, DRC's operationschef for det besatte palæstinensiske område. Før IPC's erklæring om hungersnød viste interviews fra DRC med fordrevne i hele Gaza, lavet fra maj til juli
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum