DTU om kandidatrapport: Vi kommer til at uddanne endnu færre ingeniører

Det danske erhvervsliv står over for en fremtid med endnu færre ingeniører end først antaget, fastslår DTU’s rektor, Anders Bjarklev. Udmeldingen kommer som reaktion på, at det såkaldte Kandidatudvalg er klar med sin endelige afrapportering.

Sammen med Danske Studerendes Fællesråd, rektorer fra de øvrige universiteter og repræsentanter fra Uddannelses- og Forskningsministeriet har Anders Bjarklev siddet i udvalget, som bl.a. har skullet gøre den allerede eksisterende erhvervskandidatuddannelse mere attraktiv for de studerende. Men DTU mener ikke, arbejdet har båret frugt.

”Vi er gået konstruktive og løsningsorienterede til værks, men en stram økonomi og lukket proces gør, at vi nu står tilbage uden et brugbart resultat,” siger Anders Bjarklev.

DTU står til at skulle omlægge 15 procent af de almindelige 2-årige kandidater til 4-årige erhvervskandidater, hvor den studerende skal arbejde i en virksomhed 25 timer om ugen og studere cirka 25 timer om ugen. Uddannelsesmodellen eksisterer allerede i dag, men kun 1,4 procent af de studerende på DTU vælger at tage den.

”Vi er ikke kommet igennem med de løsningsforslag, vi har foreslået til at skabe en mere attraktiv uddannelse. Hvordan vi skal lykkes med at få så mange flere til at vælge uddannelsen, er der heller ikke kommet én eneste løsning på,” siger Anders Bjarklev.

Færre ingeniører trods stigende efterspørgsel

DTU’s rektor forventer, at konsekvensen bliver, at DTU vil komme til at uddanne endnu færre ingeniører i fremtiden.

Dels fordi modellen for erhvervskandidatuddannelsen er for ufleksibel. Og dels fordi, det er uklart, hvad der skal ske, hvis en virksomhed for eksempel opsiger samarbejdet med en erhvervskandidatstuderende.

Eftersom den studerende i så fald har krav på at kunne færdiggøre sin uddannelse, kan DTU blive tvunget til at reservere studiepladser på den 2-årige kandidatuddannelse og dermed begrænse optaget yderligere.

”Det giver ikke mening at skulle begrænse vores optag. Civilingeniøruddannelsen var landets mest populære uddannelse i år, og Danmark har et erhvervsliv, der mangler tusindvis af ingeniører til både grøn omstilling, life science og digitalisering. Jeg opfordrer politikerne til at sætte Kandidatreformen på pause,” siger Anders Bjarklev.

DTU forventer i forvejen at uddanne 4200 færre ingeniører frem mod 2035, end universitetet har kapacitet til. Det sker som følge af en tidligere politisk aftale om at begrænse antallet af studiepladser på de store campusser og flytte studiepladser ud i landet. Derudover skal universitetet, som følge af kandidatreformen, allerede fra næste år optage 121 færre studerende end i 2023.

Samtidig viser en analyse fra Iris Group, at alene de sjællandske virksomheder i 2030 vil mangle mellem 17.000-21.000 medarbejdere med teknisk lange videregående uddannelser, herunder ingeniører.