DTU om kandidatrapport: Vi kommer til at uddanne endnu færre ingeniører
20.11.2024 10:12:48 CET | DTU - Danmarks Tekniske Universitet | Pressemeddelelse
Kandidatudvalgets arbejde er slut, men DTU er ikke tilfreds med resultatet. Ifølge rektor Anders Bjarklev vil Kandidatudvalgets anbefalinger medføre et betydeligt fald i DTU’s optag af kandidatstuderende.

Det danske erhvervsliv står over for en fremtid med endnu færre ingeniører end først antaget, fastslår DTU’s rektor, Anders Bjarklev. Udmeldingen kommer som reaktion på, at det såkaldte Kandidatudvalg er klar med sin endelige afrapportering.
Sammen med Danske Studerendes Fællesråd, rektorer fra de øvrige universiteter og repræsentanter fra Uddannelses- og Forskningsministeriet har Anders Bjarklev siddet i udvalget, som bl.a. har skullet gøre den allerede eksisterende erhvervskandidatuddannelse mere attraktiv for de studerende. Men DTU mener ikke, arbejdet har båret frugt.
”Vi er gået konstruktive og løsningsorienterede til værks, men en stram økonomi og lukket proces gør, at vi nu står tilbage uden et brugbart resultat,” siger Anders Bjarklev.
DTU står til at skulle omlægge 15 procent af de almindelige 2-årige kandidater til 4-årige erhvervskandidater, hvor den studerende skal arbejde i en virksomhed 25 timer om ugen og studere cirka 25 timer om ugen. Uddannelsesmodellen eksisterer allerede i dag, men kun 1,4 procent af de studerende på DTU vælger at tage den.
”Vi er ikke kommet igennem med de løsningsforslag, vi har foreslået til at skabe en mere attraktiv uddannelse. Hvordan vi skal lykkes med at få så mange flere til at vælge uddannelsen, er der heller ikke kommet én eneste løsning på,” siger Anders Bjarklev.
Færre ingeniører trods stigende efterspørgsel
DTU’s rektor forventer, at konsekvensen bliver, at DTU vil komme til at uddanne endnu færre ingeniører i fremtiden.
Dels fordi modellen for erhvervskandidatuddannelsen er for ufleksibel. Og dels fordi, det er uklart, hvad der skal ske, hvis en virksomhed for eksempel opsiger samarbejdet med en erhvervskandidatstuderende.
Eftersom den studerende i så fald har krav på at kunne færdiggøre sin uddannelse, kan DTU blive tvunget til at reservere studiepladser på den 2-årige kandidatuddannelse og dermed begrænse optaget yderligere.
”Det giver ikke mening at skulle begrænse vores optag. Civilingeniøruddannelsen var landets mest populære uddannelse i år, og Danmark har et erhvervsliv, der mangler tusindvis af ingeniører til både grøn omstilling, life science og digitalisering. Jeg opfordrer politikerne til at sætte Kandidatreformen på pause,” siger Anders Bjarklev.
DTU forventer i forvejen at uddanne 4200 færre ingeniører frem mod 2035, end universitetet har kapacitet til. Det sker som følge af en tidligere politisk aftale om at begrænse antallet af studiepladser på de store campusser og flytte studiepladser ud i landet. Derudover skal universitetet, som følge af kandidatreformen, allerede fra næste år optage 121 færre studerende end i 2023.
Samtidig viser en analyse fra Iris Group, at alene de sjællandske virksomheder i 2030 vil mangle mellem 17.000-21.000 medarbejdere med teknisk lange videregående uddannelser, herunder ingeniører.
Kontakter
Anders Overgaard BjarklevRektorDTU
Tlf:4525 1000dtu-rektor@adm.dtu.dkDTU Presse
Pressekontakten varetages alle hverdage fra kl. 9-16
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
DTU styrker aktiviteter i Arktis med ny strategi27.10.2026 12:34:57 CET | Pressemeddelelse
DTU sætter med en ny arktisk strategi en fælles retning for universitetets aktiviteter inden for forskning, uddannelse og innovation i Arktis. Ambitionen er at udvikle viden, teknologiske løsninger og stærke uddannelsesmiljøer med afsæt i arktiske behov sammen med DTU’s samarbejdspartnere i Grønland og Arktis.
Ny institutdirektør på DTU Kemi6.10.2026 13:49:25 CEST | Pressemeddelelse
Professor Søren Kegnæs vil sætte fokus på blandt andet digitalisering, innovation og trivsel i sin nye rolle.
Invitation: Uddannelses- og Forskningspolitisk Topmøde 20265.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan universiteterne bedst værne om demokratiet? Det er et af de centrale spørgsmål, som skal diskuteres, når politikere, erhvervsliv, studerende og universitetssektoren mødes til det årlige Uddannelses- og Forskningspolitiske Topmøde, som DTU afholder den 7. oktober.
Hackerangreb mod DTU: Underretning om brud på persondatasikkerheden2.10.2026 09:28:58 CEST | Pressemeddelelse
Hackere har angrebet og fået adgang til DTU’s system til identitets- og rettighedsstyring og har hentet en større mængde data. Oplysninger om op mod 200.000 nuværende og tidligere brugere kan være berørt.
Bjarke Bak Christensen valgt som ny universitetsdirektør på DTU30.9.2026 14:40:15 CEST | Pressemeddelelse
Bjarke Bak Christensen tiltræder som ny universitetsdirektør på DTU. Han er uddannet civilingeniør fra DTU, professor og kommer fra en stilling som institutdirektør gennem ti år på DTU Bioengineering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum