DTU om kandidatrapport: Vi kommer til at uddanne endnu færre ingeniører
20.11.2024 10:12:48 CET | DTU - Danmarks Tekniske Universitet | Pressemeddelelse
Kandidatudvalgets arbejde er slut, men DTU er ikke tilfreds med resultatet. Ifølge rektor Anders Bjarklev vil Kandidatudvalgets anbefalinger medføre et betydeligt fald i DTU’s optag af kandidatstuderende.

Det danske erhvervsliv står over for en fremtid med endnu færre ingeniører end først antaget, fastslår DTU’s rektor, Anders Bjarklev. Udmeldingen kommer som reaktion på, at det såkaldte Kandidatudvalg er klar med sin endelige afrapportering.
Sammen med Danske Studerendes Fællesråd, rektorer fra de øvrige universiteter og repræsentanter fra Uddannelses- og Forskningsministeriet har Anders Bjarklev siddet i udvalget, som bl.a. har skullet gøre den allerede eksisterende erhvervskandidatuddannelse mere attraktiv for de studerende. Men DTU mener ikke, arbejdet har båret frugt.
”Vi er gået konstruktive og løsningsorienterede til værks, men en stram økonomi og lukket proces gør, at vi nu står tilbage uden et brugbart resultat,” siger Anders Bjarklev.
DTU står til at skulle omlægge 15 procent af de almindelige 2-årige kandidater til 4-årige erhvervskandidater, hvor den studerende skal arbejde i en virksomhed 25 timer om ugen og studere cirka 25 timer om ugen. Uddannelsesmodellen eksisterer allerede i dag, men kun 1,4 procent af de studerende på DTU vælger at tage den.
”Vi er ikke kommet igennem med de løsningsforslag, vi har foreslået til at skabe en mere attraktiv uddannelse. Hvordan vi skal lykkes med at få så mange flere til at vælge uddannelsen, er der heller ikke kommet én eneste løsning på,” siger Anders Bjarklev.
Færre ingeniører trods stigende efterspørgsel
DTU’s rektor forventer, at konsekvensen bliver, at DTU vil komme til at uddanne endnu færre ingeniører i fremtiden.
Dels fordi modellen for erhvervskandidatuddannelsen er for ufleksibel. Og dels fordi, det er uklart, hvad der skal ske, hvis en virksomhed for eksempel opsiger samarbejdet med en erhvervskandidatstuderende.
Eftersom den studerende i så fald har krav på at kunne færdiggøre sin uddannelse, kan DTU blive tvunget til at reservere studiepladser på den 2-årige kandidatuddannelse og dermed begrænse optaget yderligere.
”Det giver ikke mening at skulle begrænse vores optag. Civilingeniøruddannelsen var landets mest populære uddannelse i år, og Danmark har et erhvervsliv, der mangler tusindvis af ingeniører til både grøn omstilling, life science og digitalisering. Jeg opfordrer politikerne til at sætte Kandidatreformen på pause,” siger Anders Bjarklev.
DTU forventer i forvejen at uddanne 4200 færre ingeniører frem mod 2035, end universitetet har kapacitet til. Det sker som følge af en tidligere politisk aftale om at begrænse antallet af studiepladser på de store campusser og flytte studiepladser ud i landet. Derudover skal universitetet, som følge af kandidatreformen, allerede fra næste år optage 121 færre studerende end i 2023.
Samtidig viser en analyse fra Iris Group, at alene de sjællandske virksomheder i 2030 vil mangle mellem 17.000-21.000 medarbejdere med teknisk lange videregående uddannelser, herunder ingeniører.
Kontakter
Anders Overgaard BjarklevRektorDTU
Tlf:4525 1000dtu-rektor@adm.dtu.dkDTU Presse
Pressekontakten varetages alle hverdage fra kl. 9-16
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Biokul har grønt potentiale, men kræver kontrol og streng regulering28.8.2026 13:31:16 CEST | Pressemeddelelse
Forskning fra DTU peger på, at biokul kan blive et vigtigt redskab i den grønne omstilling, men også at anvendelse i landbruget kræver klare standarder, løbende kontrol og risikovurdering.
Tidevand kan kortlægges langt mere lokalt med ny metode baseret på satellitfotos26.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie med bidrag fra DTU Space kan bane vej for mere lokale tidevandsmodeller og bedre prognoser. Metoden kan gøre os klogere på afsides egne i f.eks. Grønland.
Tilsætning af jern i havet kan fjerne CO2 – men hvad koster det naturen?13.8.2026 15:03:48 CEST | Pressemeddelelse
Jerntilsætning i havet kan få plankton til at optage mere CO2 fra atmosfæren. Men effekten afhænger af, hvor i verden metoden bruges, og den kan få vidtrækkende konsekvenser for havets økosystemer og fødekæder, viser nyt studie i Nature.
Tre mulige gevinster: Sådan kan letbanen gavne DTU og hovedstadsområdet13.8.2026 10:04:08 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge DTU-professor kan letbanen give lettere adgang til DTU Lyngby Campus, mere komfortable rejser og stærkere forbindelser mellem boliger, arbejdspladser og uddannelser på tværs af hovedstadsområdet.
Længden på dit lår kan være med til at afsløre diabetes29.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny hjemmetest kan med høj præcision spore type 2-diabetes eller prædiabetes. Testen er udviklet ved hjælp af kunstig intelligens og store mængder sundhedsdata – og overrasker ved, at man bl.a. skal måle længden på sit lår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum