Ansøgere modtager støtte til lokale projekter
Guldborgsund Kommune støtter en række lokale arrangementer og aktiviteter, der skal skabe fællesskab og gode oplevelser for borgere i alle aldre. Midlerne kommer fra FOKUS-puljen, som har til formål at understøtte aktiviteter og projekter til gavn for fællesskabet og som kan sætte lokale potentialer i spil.

Landdistrikter, Kultur og Fritid har netop uddelt midler fra FOKUS-puljen til i alt fire aktiviteter og projekter. Alle tiltagene er med til at styrke fællesskabet i Guldborgsund, siger Ole. K. Larsen, formand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget:
”Med de planlagte arrangementer og aktiviteter kan borgere og besøgende i Guldborgsund se frem til en lang række spændende oplevelser i år og næste år. Det brede udvalg af initiativer vil give både børn og voksne mulighed for at engagere sig, mødes og nyde kulturen og bevægelsen i nærmiljøet – alt sammen drevet af stærke lokale kræfter og ildsjæle, som sikrer, at hele kommunen summer af liv og fællesskab.”
Samvær i julen i Nykøbing F
I Nykøbing F vil Vores Nykøbing skabe en juleby med udstillinger og underholdning for både børn og voksne fra slutningen af november til begyndelsen af januar. Aktiviteterne har fokus på fællesskab og samvær og forventes at tiltrække både lokale borgere, turister, børnefamilier og daginstitutioner. Et bredt samarbejde med frivillige foreninger og ildsjæle understøtter aktiviteterne, der også har som mål at skabe en levende by.
Skammerens Datter – jubilæumsforestilling på Sprøjtehusteatret
Sprøjtehusteatret markerer sit 75-års jubilæum i 2025 med en opsætning af Skammerens Datter. Forestillingen er planlagt som otte opførelser og retter sig mod et bredt publikum. Der er desuden etableret et samarbejde med Musikskolen, hvor GITA-elever deltager som teaterorkester og indgår i et særligt læringsforløb. Jubilæumsforestillingen samler både unge og ældre i et fællesskab omkring teatret og sigter mod at tiltrække nye medlemmer.
SKOV lerkugle KLODER – kunstprojekt med elever fra Østerbroskolen
I projektet SKOV lerkugle KLODER vil tre professionelle og erfarne huskunstnere, en billedhugger, en billedkunstner og en forfatter - alle fra Seidlers SENSORIUM - sammen med 5. klasses elever fra Østerbroskolen skabe skulpturelle lerkugler inspireret af udsmykningen i byrummet Friheden ved skolen. Projektet afholdes som tre workshops, hvor eleverne får erfaring med håndværksteknikker og arbejder med tekst og fortællinger. Lerkuglerne udstilles senere ved festivalen Art Matter Local i maj 2025.
Store Legedag – en årlig familiebegivenhed
Toreby Sundby Gymnastikforening afholder Store Legedag, som er et årligt tilbagevendende arrangement ved Torebyhallen og TGB’s fodboldbaner, der besøges af omkring 600-700 børn, unge og deres familier. Dagen byder på aktiviteter som snobrødsbagning, ansigtsmaling, hoppepuder og boldspil. Formålet er bl.a. at skabe et mødested, hvor børn og voksne kan være aktive sammen og samtidig få kendskab til lokale foreninger. Arrangementet er gratis og afholdes i 2025 den 31. august. Bevillingsaftalen for projektet er treårig og støttes dermed hvert år frem til og med 2027.
Om FOKUS-puljen
FOKUS-puljen har til formål at understøtte aktiviteter og projekter til gavn for fællesskabet, og som kan sætte de lokale potentialer i spil.
FOKUS-puljen kan søges til at realisere projektaktiviteter, der gavner borgere i Guldborgsund, og som har rod og omdrejningspunkt i:
- Fritids- og foreningsliv
- Oplevelser
- Kultur
- Udvikling
- Samarbejde
Puljen kan søges af foreninger, organisationer, institutioner eller lignende med tilknytning til Guldborgsund Kommune.
Læs mere på www.guldborgsund.dk/puljer
Kontakter
Ole K. LarsenFormand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget
Tlf:25 18 03 98byokl@guldborgsund.dkLaurids ErhardsenKommunikationsmedarbejder
Tlf:25182619lerh@guldborgsund.dkFølg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Klimaprojekt tiltrækker rekordmange landmænd på Lolland-Falster29.12.2025 05:20:00 CET | Pressemeddelelse
Interessen for at få styr på CO₂-udledningen er stor blandt landmænd på Lolland og Falster. Kampagnen ”Klimaregnskaber i landbruget” har fået så stor opbakning, at der har været flere ansøgere, end der var plads til. Nu ser kommunerne og samarbejdspartnerne på muligheden for at gentage succesen.
Guldborgsund Kommune støtter fællesskaber og faciliteter i landdistrikterne23.12.2025 08:16:19 CET | Pressemeddelelse
Horbelev Ungdomsklub, Wonder Studios, Nysted Sejlklub og Lolland-Falster i Vækst får økonomisk støtte til både drift, events og udvikling.
Guldborgsund Bibliotek & Borgerservice fortsætter som informationscenter for Europe Direct Sjælland23.12.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Bibliotek & Borgerservice er endnu en gang udpeget som informationscenter for Europe Direct Sjælland. Som noget nyt skal centret fremover også dække Bornholm.
Prisfest 2025: De nominerede er…22.12.2025 08:54:41 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune inviterer igen i år til Prisfest. Det bliver en festlig og mindeværdig aften, hvor medaljevindere fejres, og frivillige, foreninger og kulturaktører hædres for deres indsats. Nu er de nominerede til Prisfest 2025 fundet.
Beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune takker af og giver stafetten videre19.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune har netop holdt sit sidste møde. Fra 1. januar 2026 overlader udvalget roret til det nye Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsudvalg, som fremover skal stå i spidsen for kommunens beskæftigelsesindsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum