Unge iværksættere skal slippe for skat
Giv faglærte iværksættere skattefrihed indtil de fylder 30 år, hvis de starter selvstændig virksomhed. Sådan lyder et nyt udspil fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der efterlyser målrettede investeringer nu for at undgå endnu større samfundsmæssige tab i fremtiden.
Hvis der skal være faglærte til at sætte ladestandere, solceller og vindmøller op i fremtiden, så er der behov for at tage en lang række løsninger i brug.
Det gælder blandt andet de økonomiske gulerødder.
Derfor foreslår erhvervsorganisationen TEKNIQ nu, at alle faglærte iværksættere skal have skattefrihed til de fylder 30 år, hvis de starter selvstændig virksomhed.
- De unge iværksættere er krumtappen i den innovation, der skal endnu mere fart på fremover. Både i forhold til at sikre vores position i den grønne førertrøje og skabe flere arbejdspladser over hele landet, hvilket i sidste ende er med til at finansiere vores velfærd. Med en skattefri opstartsperiode investerer vi derfor i hele Danmarks fremtid, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ, der organiserer det tekniske erhvervsliv i Danmark.
Udviklingen skræmmer
Udfordringen med at skaffe nok kvalificerede medarbejdere bliver ikke mindre de kommende år. Særligt de tekniske erhvervsuddannelser er præget af en udfordrende cocktail, hvor ungdomsårgangene falder, store årgange af faglærte går på pension, mens antallet af ordrer – blandt andet til den grønne omstilling af samfundet – vil stige. Det har CONCITO og tænketanken Mandag Morgen tidligere slået fast.
Derfor er det nødvendigt at skabe de bedste muligheder for unge faglærte, der har mod på at starte egen virksomhed og derved sikre større kapacitet til at løfte de samfundsnødvendige opgaver.
Blandt samtlige 18 til 29-årige i Danmark er 2,1 procent selvstændige, viser tal fra Danmarks Statistik. Til sammenligning er der på tværs af alle aldersgrupper 6,1 procent selvstændige. Der er med andre ord et uudnyttet potentiale på cirka 26.000 nye iværksættere blandt de 18 til 29-årige. Heraf har cirka hver fjerde en erhvervsfaglig uddannelse.
Dyrere at lade være
Erhvervsorganisationen TEKNIQs beregninger viser samtidig, at det vil koste 1,1 milliard kroner at lade 18 til 29-årige faglærte slippe for at betale selskabsskatten, som i dag er på 22 procent. Organisationen foreslår at dække hullet ved at rydde op i de mange erhvervsstøtteordninger, der i dag sander til i administrativt bøvl og besvær.
- Prisen for at investere i unge faglærte iværksættere nu er langt lavere end omkostningen ved at stå uden kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling senere. En skattefri opstartsperiode sikrer både arbejdspladser og Danmarks bæredygtige fremtid, siger Troels Blicher Danielsen.
Nøgleord
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkOm TEKNIQ
TEKNIQ – Industri & Installation repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne: Nødvendigt opgør med administrativt galimatias14.11.2024 14:11:50 CET | Pressemeddelelse
Folketingets erhvervsudvalg lægger nu op til at skære hver fjerde administrative byrde væk, hvilket er den helt rigtige vej at gå, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Kurven er knækket: Nu stiger varmepumpesalget igen25.10.2024 06:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter to år med faldende salgstal er der nu fremgang at spore i salget af vandbårne varmepumper. Det giver håb for, at den grønne omstilling af samfundet endnu en gang kan komme i omdrejninger, lyder det fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.
TEKNIQ Arbejdsgiverne: Presset på byggebranchen flader ud24.10.2024 08:33:53 CEST | Pressemeddelelse
Der er fortsat mangel på arbejdskraft i forhold til antallet af arbejdsopgaver i byggebranchen, men presset er ved at lette lidt, vurderer TEKNIQ Arbejdsgiverne på baggrund af dagens nye tal.
Analyse: Faglærte videreuddanner sig i stor stil17.10.2024 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye ungdomsuddannelse, epx, skal åbne døre til både erhvervsuddannelser og akademiske uddannelser. Netop lysten til at videreuddanne sig er allerede tydelig blandt faglærte i det tekniske erhvervsliv, viser analyse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.
TEKNIQ Arbejdsgiverne: Vismændenes lønløfter kommer med en pris8.10.2024 12:04:33 CEST | Pressemeddelelse
Næste år vil byde på lønstigninger, vurderer De Økonomiske Råd, men det stiller samtidig krav til en strammere finanspolitik. TEKNIQ Arbejdsgiverne advarer mod lønpres, der kan føre til overophedning af økonomien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum