Unge iværksættere skal slippe for skat
20.11.2024 07:35:00 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Giv faglærte iværksættere skattefrihed indtil de fylder 30 år, hvis de starter selvstændig virksomhed. Sådan lyder et nyt udspil fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der efterlyser målrettede investeringer nu for at undgå endnu større samfundsmæssige tab i fremtiden.

Hvis der skal være faglærte til at sætte ladestandere, solceller og vindmøller op i fremtiden, så er der behov for at tage en lang række løsninger i brug.
Det gælder blandt andet de økonomiske gulerødder.
Derfor foreslår erhvervsorganisationen TEKNIQ nu, at alle faglærte iværksættere skal have skattefrihed til de fylder 30 år, hvis de starter selvstændig virksomhed.
- De unge iværksættere er krumtappen i den innovation, der skal endnu mere fart på fremover. Både i forhold til at sikre vores position i den grønne førertrøje og skabe flere arbejdspladser over hele landet, hvilket i sidste ende er med til at finansiere vores velfærd. Med en skattefri opstartsperiode investerer vi derfor i hele Danmarks fremtid, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ, der organiserer det tekniske erhvervsliv i Danmark.
Udviklingen skræmmer
Udfordringen med at skaffe nok kvalificerede medarbejdere bliver ikke mindre de kommende år. Særligt de tekniske erhvervsuddannelser er præget af en udfordrende cocktail, hvor ungdomsårgangene falder, store årgange af faglærte går på pension, mens antallet af ordrer – blandt andet til den grønne omstilling af samfundet – vil stige. Det har CONCITO og tænketanken Mandag Morgen tidligere slået fast.
Derfor er det nødvendigt at skabe de bedste muligheder for unge faglærte, der har mod på at starte egen virksomhed og derved sikre større kapacitet til at løfte de samfundsnødvendige opgaver.
Blandt samtlige 18 til 29-årige i Danmark er 2,1 procent selvstændige, viser tal fra Danmarks Statistik. Til sammenligning er der på tværs af alle aldersgrupper 6,1 procent selvstændige. Der er med andre ord et uudnyttet potentiale på cirka 26.000 nye iværksættere blandt de 18 til 29-årige. Heraf har cirka hver fjerde en erhvervsfaglig uddannelse.
Dyrere at lade være
Erhvervsorganisationen TEKNIQs beregninger viser samtidig, at det vil koste 1,1 milliard kroner at lade 18 til 29-årige faglærte slippe for at betale selskabsskatten, som i dag er på 22 procent. Organisationen foreslår at dække hullet ved at rydde op i de mange erhvervsstøtteordninger, der i dag sander til i administrativt bøvl og besvær.
- Prisen for at investere i unge faglærte iværksættere nu er langt lavere end omkostningen ved at stå uden kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling senere. En skattefri opstartsperiode sikrer både arbejdspladser og Danmarks bæredygtige fremtid, siger Troels Blicher Danielsen.
Nøgleord
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkOm TEKNIQ
TEKNIQ – Industri & Installation repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Postnummeret afgør unges chance for fritidsjob13.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Muligheden for at få et fritidsjob og tjene sine egne penge efter skole afhænger i høj grad af, hvor i landet man bor, for der er store geografiske forskelle på, hvor virksomheder tager unge ind, viser ny undersøgelse.
Nye tal: Salg af elvarebiler sætter ny rekord9.7.2026 11:13:49 CEST | Pressemeddelelse
Salget af elvarebiler har i juni taget et gevaldigt højdespring, så det nu sætter ny rekord, viser nye tal. El er for alvor blevet det naturlige valg ude i virksomhederne, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Store kommunale forskelle efter første år med juniormesterlære9.7.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens nogle kommuner sender mange unge ud i virksomhederne, står juniormesterordningen næsten stille andre steder. Kun hver femte kommune lever op til regeringens målsætning, og det ærgrer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Chefens søn arbejdede sig til toppen7.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
24-årige Oliver Løwe Egetoft fra Odense har modtaget Installatørprisen efter at have afsluttet vvs-installatøruddannelsen med topkarakterer. For ham er prisen et bevis på, at hårdt arbejde betyder mere end efternavn.
Tyverier fra varebiler rammer skævt i landet7.7.2026 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
På landsplan er der blevet anmeldt færre tyverier fra varebiler over de sidste fem år, men der er stadig store forskelle politikredsene imellem, viser nye tal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum