Julemandens hjælpere i mere end én forstand: Send en gratis hilsen til julemanden med PostNord
Igen i år kan børn i hele landet sende en gratis hilsen til julemanden med PostNord og få et svar retur. En heldig vinder får desuden sit juleønske opfyldt.

Julen står for døren, og inden længe pryder stjerner, hjerter og nisser vindueskarme landet rundt, mens den søde duft af julebag spreder sig i stuerne til de velkendte juletoner på anlægget.
Mens danskerne forbereder sig til de travle juledage og bestiller julegaver og varer på nettet, arbejder PostNord-medarbejderne på højtryk rundt omkring i landet for at få pakkerne hurtigt og sikkert frem til jul.
Derudover hjælper PostNord igen i år julemanden med at tage imod tusindvis af julehilsner og -ønsker fra børn i hele landet. Helt kvit og frit. Og med løftet om et svar tilbage fra julemanden.
- Ligesom vi trygt og sikkert fragter millioner af pakker hjem til danskerne i juletiden, glæder vi os til igen i år at fragte de mange fine hilsner fra landets børn frem til julemanden. Og som altid, får samtlige børn et svar tilbage, siger Isabella Beck Jørgensen, pressechef i PostNord.
Få dit juleønske opfyldt
Fra den 20. november til den 18. december kan landets børn hente gratis frankerede konvolutter fra PostNord på mere end 350 udvalgte pakkeshops rundt omkring i landet.
Alle, der sender en hilsen, får et fysisk svar retur i postkassen. Og skriver man sin ønskeliste til jul, er man samtidig med i konkurrencen om at få et ønske opfyldt.
Send gratis din julehilsen med den frankerede konvolut eller send et almindeligt brev til julemanden på adressen, Julemandens Postcenter 23, 0900 København C. Husk at skrive navn og adresse på konvolutten, så julemanden kan sende et svar tilbage. Få det fulde overblik over alle pakkeshops med konvolutter lige her.
Kontakter
PostNords Presseafdeling
Tlf:70101300presse@postnord.comBilleder

Følg pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PostNord Danmark
DBA og PostNord vil gøre genbrugshandel endnu mere trygt for danskerne3.11.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Genbrug er i stigende grad blevet en fast del af danskernes hverdag, hvor fire ud af fem danskere har handlet genbrug inden for det seneste år*. Det skal være nemmere for danskerne at købe genbrug - uanset hvor i landet det nye fund befinder sig. PostNord og DBA har derfor indgået et nyt samarbejde, der gør det nemmere og mere trygt for danskerne at sælge og købe brugt via DBA’s nye løsning, ’Fiks færdig’.
PostNord sætter strøm til tung transport: Nye el-lastbiler på vejene i Trekantområdet22.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PostNord sætter nu strøm til den tunge transport, og i dag ruller de to sidste af i alt syv nye el-lastbiler ud på vejene i Trekantområdet.
Er du en af de heldige? Find den ikoniske bøllehat i udvalgte pakkebokse5.8.2025 17:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Går du også og glæder dig til at hente din pakke i en af PostNords pakkebokse i denne uge? Så er der nu ekstra god grund til at glæde sig, da boksen måske gemmer på mere end blot din bestilling.
Ny skov spirer fra samarbejde mellem PostNord og NorthSide4.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PostNord og NorthSide har bidraget til at plante ny skov ved Vilhelmsborg gennem Klimaskovfonden, og sammen vil de nu engagere festivalgæsterne på dette års NorthSide festival i at plante endnu flere træer og udvide skoven.
PostNord planter endnu en skov ved Vilhelmsborg syd for Århus3.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PostNord gør klar til at plante endnu en skov i Danmark, og denne gang bliver det ved Vilhelmsborg syd for Århus. Skovplantningen sker i samarbejde med Klimaskovfonden, hvor medarbejdere og kunder griber spaderne og planter skov den 3. juni 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum