Hvad skal du betale for kollektiv trafik i 2025?
19.11.2024 14:11:41 CET | Midttrafik | Pressemeddelelse
Midttrafik har offentliggjort priserne for rejser med bus, tog og letbane i 2025. Rejser med enkeltbillet, rejsekort og pendlerkort stiger, mens en række særbilletter beholder nuværende pris. Natbusserne bliver billigere og cykelmedtagning bliver gratis.

Midttrafik har offentliggjort priserne for rejser med bus, tog og letbane i 2025. Rejser med enkeltbillet, rejsekort og pendlerkort stiger, mens en række særbilletter beholder nuværende pris. Natbusserne bliver billigere og cykelmedtagning bliver gratis.
Trafikselskaberne i Danmark ændrer priserne på rejser med den kollektive trafik hvert år i januar. Helt præcist på årets tredje søndag, som er den 19. januar i 2025.
De nye priser bliver fastlagt ud fra Trafikstyrelsens retningslinjer for, hvor meget priserne må stige. I 2025 er det i gennemsnit 3,6 procent. Procentsatsen afspejler udviklingen i forbrugerpriser, brændstofpriser, lønninger i den private sektor og den gennemsnitlige obligationsrente.
Billetindtægterne dækker cirka halvdelen af udgifterne til at drive den kollektive trafik.
Se de nye priser: midttrafik.dk/billetter-og-priser/priser
Nye priser afhænger af billettype
Kunderne vil opleve prisstigningerne forskelligt. Det kommer an på, hvilken billettype de bruger.
Nedenstående er eksempler på, hvad det koster at rejse 3 zoner i 2025 afhængig af billettype:
Enkeltbilletter
Alle zoner stiger med 2 kr. Det betyder, at prisen på en enkeltbillet på 3 zoner stiger fra 34 kr. til 36 kr.
Kunderne kan fx købe enkeltbilletter i Rejsebillet app eller Midttrafik app.
Rejsekort
Priserne stiger i gennemsnit med 1,3 procent. Det betyder, at standardprisen for 3 zoner stiger fra 32 kr. til 34 kr.
Det er dog vigtigt at bemærke, at der både er mængderabat og rabat på rejser uden for myldretiden på et rejsekort, hvilket påvirker den enkelte kundes Rejsekortpris og gør den billigere. Myldretiden er på hverdage kl. 7.00 - 8.30 og 15.00 til 17.00.
Kunderne kan få Rejsekort både som app og som kort.
Pendlerkort
Prisen på pendlerkort er aftalt med DSB, GoCollective og de øvrige trafikselskaber i Vestdanmark. Prisen stiger i gennemsnit med 1,5 procent. Et pendlerkort til 3 zoner stiger fra 570 kr. til 585 kr. for 30 dage.
Kunderne kan købe pendlerkort i Rejsebillet app, Midttrafik app eller som Rejsekort.
Ungdomskort
Prisen på Ungdomskort er aftalt med DSB, GoCollective og de øvrige trafikselskaber i Danmark. Ungdomskortet til ungdomsuddannelser stiger fra 418 kr. til 433 kr. for 30 dage og Ungdomskortet til videregående uddannelser stiger fra 663 kr. til 687 kr. for 30 dage.
Ungdomskortet giver fri rejse med bus, tog eller letbane 24/7 i det prisområde, den unge bor i. Derudover kan de rejse ubegrænset mellem hjem og uddannelsessted og rejse til halv pris (børnebillet) uden for deres prisområde.
Kunderne kan købe Ungdomskort i Rejsebillet app, Midttrafik app eller på Rejsekort.
Flextur
Flextur er kollektiv trafik på bestilling. Kunden vælger selv, hvor de skal køres fra og til – og hvornår. Priserne for 2025 bliver:
Standardpris: 8 kr. per km minimum 39 kr.
Pris fra eller til et knudepunkt: 3 kr. per km minimum 25 kr. (8 kr. efter 20 km)
Pris i en byzone: 17 kr. per km minimum 114 kr.
Kunderne kan betale via Rejseplanen, Flextrafik app eller hos chaufføren med kontanter eller betalingskort.
Natbus
Fra 15. november 2024 skal kunderne ikke længere betale natbustillæg. Natbussen koster det samme som en tur i dagtimerne.
Cykelmedtagning
Fra 19. januar 2025 bliver det gratis at medtage cykler i busser og letbane. Bemærk, at det ikke er muligt at medtage cykler i Aarhus bybusser og på en række regionale ruter.
Rejs til samme pris som 2024
Kunderne kan rejse med følgende billetter til samme priser som i 2024:
- Dagsbilletter med fri rejse en hel dag i Aarhus Kommune koster fortsat 49 kr.
- Dagsbilletter med fri rejse en hel dag i Region Midtjylland koster fortsat 99 kr.
- Fuldtidspensionistkortet koster fortsat 390 kr. per måned
- Deltidspensionistkortet koster fortsat 195 kr. per måned
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Links
Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Basiskortet er klar til dem, der ikke bruger app17.2.2026 11:22:01 CET | Pressemeddelelse
Nu er det muligt at bestille et Basiskort og rejse på et fysisk kort, når man skal med bus eller tog i Midttrafiks område. Letbanekunder kan rejse med Basiskort i løbet af foråret. Basiskortet er et fysisk alternativ til Rejsekort-appen, der erstatter det fysiske Rejsekort.
Kunder skal bruge Rejseplanen og Midttrafik live6.2.2026 08:00:10 CET | Nyhed
Midttrafiks hjemmeside er nede på grund af tekniske problemer. Vi henviser kunderne til at orientere sig om busafgange på Rejseplanen eller Midttrafik live.
Danmarks første BikePod er landet i Holstebro4.2.2026 12:55:55 CET | Pressemeddelelse
Frem til august 2026 kan bus- og togpendlere parkere deres cykler trygt og sikkert i Midttrafiks BikePod på Holstebro Station. Sammen med Midttrafik tester Holstebro Kommune om gode parkeringsfaciliteter kan gøre det mere attraktivt at kombinere cykel og kollektiv trafik som et alternativ til bilen.
Midttrafik får ny bestyrelse med Claus Leick i spidsen26.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag 23. januar kom der navne på de 9 personer, der indtager bestyrelsesposterne hos Midttrafik de næste fire år. Claus Leick er valgt som formand, mens Steen Vindum og Jakob Fuglsang Andersen tager posten som henholdsvis 1. og 2. næstformand. Midttrafik administrerer den kollektive trafik i Region Midtjylland og transporterer årligt cirka 57 mio. passagerer med bus, tog, letbane og flextrafik.
Ulykke på Djursland. Vores tanker går til de pårørende14.1.2026 14:23:51 CET | Nyhed
Midttrafiks vigtigste opgave er at sørge for, at borgerne i Region Midtjylland kan rejse trygt ud og hjem med den kollektive trafik. Det arbejder vi for, hver eneste dag, og det samme gør de mange busselskaber og chauffører, der kører for Midttrafik. I dag skete det, der ikke må ske. To busser kørte sammen på landevejen syd for Rodskov på Djursland. I ulykken omkom to mænd, og flere personer er kommet til skade. Vi er selvfølgelig dybt berørte af situationen, og vores tanker går til de tilskadekomne og de pårørende, der har mistet deres kære. Har du brug for at tale med nogen? Da driftschefen for busselskabet, der kører de to busser, ankom på ulykkesstedet, var de passagerer, der ikke var kommet til skade, blevet hentet. Derfor fik de ikke tilbuddet om at få hjælp til at bearbejde oplevelsen. Hvis du har været med i ulykken og har brug for at tale med en professionel, kan du ringe til Offerrådgivningen på tlf. 116 006.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum