AFRY

AFRY prækvalificeret til rammeaftale med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Del

Ingeniørkoncernen AFRY tager del i en 4-årig rammeaftale om totalrådgivning for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Genrefoto af Holstebro Kaserne. Kilde: Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
Genrefoto af Holstebro Kaserne. Kilde: Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

AFRY er blevet prækvalificeret og tager dermed en bid af en rammeaftale om totalrådgivning til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) inden for bygge-, anlægs- og vedligeholdelsesprojekter af Forsvarets fysiske faciliteter i Danmark.

Udover AFRY har styrelsen udpeget tre andre samarbejdspartnere til at kunne byde på udbud inden for rammeaftalen. Aftalen har en anslået totalværdi for alle samarbejdspartnere på 700 mio. kr. og et loft på 1,05 mia. kr. over fire år.  AFRY’s andel af aftalen er derfor ikke kendt på nuværende tidspunkt.

 ”Danmark står overfor en national samfundsudfordring med at modernisere kaserner og andre af Forsvarets faciliteter, så de matcher både personale, brugsbehov og maskinel. Vi er stolte af at være med til at løfte den udfordring, og vi glæder os til at give faciliteterne det løft, der er politisk besluttet, og som bidrager til et stærkere dansk forsvar,” siger Anders Bergstrøm, der er afdelingsdirektør for Design i AFRY’s danske forretningsenhed Buildings.

”Udover vores egne faglige kompetencer har vi allieret os med kompetente samarbejdspartnere, der har god erfaring med rådgivning til Forsvaret, og som vi kan trække teknisk bistand fra. Det er arkitekter fra Gottlieb Paludan Architects, Rørbæk og Møller Arkitekter og P+P arkitekter samt ingeniørvirksomheden Viggo Madsen og rådgivere fra A1 Consult, der har speciale i marine engineering. Alt i alt et stærkt hold, som vi ser frem til at bringe i spil til rammeaftalens udbud over de kommende år,” tilføjer Anders Bergstrøm. 

Forsvarets Ejendomsstyrelse har tildelt rammeaftalen udfra kriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”.

Fakta om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES)

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse administrerer over 500 lokationer og forvalter 32.000 ha fordelt over hele landet. Styrelsens hovedopgave er at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for de militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Læs mere her.

Kontakter

Billeder

Anders Bergstrøm fra AFRY
Anders Bergstrøm fra AFRY
Foto: Jesper Balleby for AFRY
Download
Holstebro Kaserne, genrefoto.
Holstebro Kaserne, genrefoto.
Foto: Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
Download

Om AFRY

AFRY leverer ingeniør-, design-, digitaliserings-, og rådgivningsydelser, der sætter skub i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Vi er 19.000 dedikerede eksperter inden for industri, energi og infrastruktur, som gør en forskel for fremtidige generationer. AFRY har nordiske rødder med global rækkevidde, omsætter for SEK 24 mia. og er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. Making Future

Følg pressemeddelelser fra AFRY

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AFRY

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye