Mere og bedre vild natur: Seks nye naturnationalparker, én bynær naturnationalpark og 80 mio. kroner til genopretning af tabt havnatur
Med den politiske aftale om grøn trepart får naturen langt mere plads på havet og til lands. På 21 steder, fordelt rundt i Danmark, skal der være naturnationalparker med store sammenhængende naturområder, der oprettes en ny bynær naturnationalpark på Kalvebod Fælled, og så sættes der flere midler af til Danmarks to første marine naturnationalparker.
Mere og bedre vild natur og biodiversitet i store sammenhængende naturområder. Det er et af resultaterne i den politiske 'Aftale om Implementering af et Grønt Danmark', som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået.
Med aftalen afsættes 50 mio. kroner til at udvide de 15 naturnationalparker, så der skabes store sammenhængende naturområder, hvor naturen kan udvikles sig på sine egne præmisser. I naturnationalparker bidrager store græssende dyr til at skabe en varieret natur. Mange fugle, svampe, insekter og planter er afhængige af den natur, som de græssende dyr skaber. De 15 naturnationalparker udgør på nuværende tidspunkt samlet ca. 25.000 ha. Det svarer til et område, der svarer til cirka halvdelen af Falster.
Samtidig skal der etableres seks nye naturnationalparker, så der i alt etableres 21 naturnationalparker i Danmark.
"Naturnationalparkerne er afgørende for, at vi kan vende tabet af biodiversitet. Ved at give vores trængte natur mulighed for at udvikle sig frit på store sammenhængende arealer, skaber vi et fundament for, at vores dyre- og planteliv kan få bedre levesteder. Det er arealer, hvor vi genskaber de naturlige moser og vandhuller, udsætter store græssende dyr såsom krondyr og kvæg og gør skoven urørt," siger miljøminister Magnus Heunicke.
Bynær naturnationalpark i hovedstaden
Udover de 21 naturnationalparker skal der som noget nyt etableres en bynær naturnationalpark ved Kalvebod Fælled på Amager, så også hovedstadens indbyggere får bedre adgang til unik natur.
Den bynære naturnationalpark skal have flere hjemhørende græssere som kvæg og evt. heste. Antallet af græssere skal tilpasses i takt med årstidernes skiftende fødeudbud på et areal, der i perioder af året er meget vådt. De nærmere rammer for den bynære naturnationalpark skal fastlægges af aftalepartierne, da det er den første af sin slags.
Genopretning af tabt havnatur
Miljøministeren forhandler netop nu med Folketingets partier om de to første marine naturnationalparker i Danmark, som skal ligge i Øresund og Lillebælt. Kortlægning af historisk stenfiskeri og undersøgelser af miljøtilstanden i områderne viser, at der er et stort potentiale for genopretning af havnaturen i begge områder. Aftalepartierne har derfor afsat 80 mio. kroner til aktiv genopretning af havnaturen med særligt fokus på de to marine naturnationaparker.
"I alt for mange år har vi udnyttet havets ressourcer uden at tage hensyn til de langsigtede konsekvenser. Livet og biodiversiteten i havet er under pres, og det er vores pligt at rette op på den skade, som vi har forårsaget. Med 80 mio. kroner til genopretning af den tabte havnatur i de marine naturnationalparker kan vi genetablere ålegræs og stenrev, der er fundamentet for et sundt havmiljø," siger miljøminister Magnus Heunicke.
Fakta:
- Der afsættes 50 mio. kroner til udvidelse af de 15 besluttede naturnationalparker frem til 2030.
- Der etableres yderligere seks naturnationalparker, så der samlet etableres 21 naturnationalparker i Danmark.
- Der etableres en "bynær naturnationalpark" på Kalvebod Fælled, der skal indeholde hjemhørende flere græssere som kvæg og evt. heste. Aftalekredsen skal fastlægge rammerne for den 'bynære naturnationalpark'.
- Der afsættes i alt 86 mio. kroner frem mod 2030 til etablering af den yderligere naturnationalpark og den 'bynære naturnationalpark', og aftalepartierne forpligter sig til at drøfte varig finansiering af driften efter 2030.
- Der afsættes 80 mio. kroner til aktiv genopretning af havnaturen, med særligt fokus på de to marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund, herunder stenrev.*
Yderligere oplysninger:
Presserådgiver Malena Chandrasekaran Pirasath, Miljø- og Ligestillingsministeriet, tlf. 21 72 53 93.
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Politisk flertal forstærker den målrettede kontrol af sprøjtemidler11.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aftalepartierne bag sprøjtemiddelstrategien har besluttet at forstærke den målrettede kontrollen ud fra landmændenes sprøjtejournalindberetninger, så 120 virksomheder udtages til fysisk kontrol på baggrund af indberetningerne. Samtidig nedsætter aftalepartierne en taskforce, der skal komme med konkrete forslag til, hvordan reglerne på sprøjtemiddelområdet kan styrkes yderligere og kontrolleres bedre.
Villakvarterer trues af oversvømmelser: Staten og Aarhus Kommune går sammen om klimatilpasning10.4.2025 12:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke underskriver i dag en forståelsesaftale med Aarhus Kommune for at bidrage med viden og vejledning i kommunens arbejde med at undersøge muligheder for klimatilpasning af et lavtliggende beboelsesområde i Vejlby Risskov. Her er villakvarterer truet af oversvømmelser, der kan medføre store samfundsøkonomiske tab, omkostninger for boligejere og samtidig gå ud over den rekreative benyttelse af naturen i området.
Nyt fund kan lede til forbud mod ukrudtsmiddel7.4.2025 12:48:18 CEST | Pressemeddelelse
De nyeste resultater fra Miljøstyrelsens varslingssystem for pesticider viser udvaskning af ukrudtsmidlet propyzamid over kravværdien for pesticider i grundvand. Det giver nu anledning til en vurdering af, om anvendelsen af ukrudtsmidlet skal forbydes eller begrænses.
Rent drikkevand: 206 millioner kroner til målrettet beskyttelse3.4.2025 13:01:06 CEST | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke har sammen med aftalekredsen bag Grøn Fond i dag præsenteret en ny politisk aftale om fortsættelsen af Drikkevandsfonden i 2026 og 2027.
Presseinvitation til doorstep: Ny aftale om bedre beskyttelse af drikkevand3.4.2025 10:09:46 CEST | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke præsenterer i dag sammen med aftalepartierne bag Grøn Fond (S, V, M, SF, K, EL og RV) en ny aftale på 206 mio. kr. til beskyttelse af drikkevand. Doorstep finder sted i gården i Miljø- og Ligestillingsministeriet på Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K torsdag den 3. april klokken 12.00. Der er adgang for pressen fra klokken 11.30. Tilmelding til doorstep skal ske ved mail til presse@mim.dk. Ved spørgsmål kan presseafdelingen kontaktes på telefon: +45 20 91 59 01 (kan ikke modtage SMS).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum