Den Grønne Ungdomsbevægelse blokerer Ministeriet for Grøn Trepart: "Vi flytter os ikke, før vi får en retfærdig, videnskabsbaseret genforhandling!"
20.11.2024 08:45:00 CET | Den Grønne Ungdomsbevægelse | Pressemeddelelse
Her til morgen har Den Grønne Ungdomsbevægelse igangsat en fredelig blokade af Ministeriet for Grøn Trepart. Aktionen er rettet mod ministeren for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, med kravet om, at aftalen genåbnes og genforhandles med fundament i klimavidenskaben.

Her til morgen har Den Grønne Ungdomsbevægelse igangsat en fredelig blokade af Ministeriet for Grøn Trepart. Med aktionen ønsker bevægelsen at signalere, at den netop vedtagne Grøn Trepart-aftale ifølge dem ikke bare er utilstrækkelig, men også direkte skadelig. Aktionen er rettet mod ministeren for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, med kravet om, at aftalen genåbnes og genforhandles med fundament i klimavidenskaben samt med reel inddragelse af relevante parter – herunder ungdommen, småskala-landbrug, det globale syd, naturen og klimaet.
“Vi kræver, at Jeppe Bruus kommer herned og anerkender, at aftalen bør genforhandles med et udgangspunkt i klimavidenskaben, før vi flytter os frivilligt. Der er akut brug for en ny landbrugspolitik, der faktisk lytter til ungdommen, regenerative jordbrugere og stemmer fra det globale syd, som rammes af klimakrisen lige nu! Derfor har vi set os nødsaget til at blokere hans ministerium: Det er den mest kraftfulde måde, vi kan signalere til ham, at vi kræver en retfærdig og videnskabsbaseret genforhandling!” siger Lucas Rigillo, deltager i aktionen.
Kritik af Grøn Trepart-aftalen
Grøn Trepart-aftalen har mødt skarp kritik fra flere klima- og miljøorganisationer. Ifølge Den Grønne Ungdomsbevægelse er aftalen baseret på forældede prioriteringer, der tilgodeser landbrugslobbyens interesser frem for at løse de økologiske kriser. Bevægelsen peger særligt på tre problemområder:
-
CO2e-afgiftens lave niveau: Aftalen fastsætter en CO2e-afgift på 120 kr. pr. ton, som først er gældende fra 2030 – Klimarådet har til sammenligning anbefalet på 1500 kr. pr. ton. Bevægelsen understreger, at den lave afgift ikke kommer til at skabe de nødvendige incitamenter til at omstille fra animalsk til plantebaseret fødevareproduktion.
-
Fokus på usikre teknologiske løsninger: Aftalen investerer store beløb i teknologier såsom pyrolyse og metanreducerende fodertilsætningsstoffer, der stadig befinder sig på et tidligt udviklingsstadie. Dette afspejler en prioritering af at bevare status quo med en omfattende dyreproduktion.
-
Eksklusion af relevante parter: Grøn Trepart-forhandlingerne tog udgangspunkt i den aftale, som blev lavet mellem regeringen, landbrugslobbyen og store interesseorganisationer. Stemmer fra ungdommen, småskala-landbrug, økologien, dyrevelfærden, klimaet og det globale syd blev ikke hørt, og det kræver aktivisterne derfor.
Elise Sydendal, som er pressekontakt under aktionen og aktivist i den Grønne Ungdomsbevægelse, tilføjer: "Grøn Trepart-aftalen er et historisk klimasvigt, da man har valgt, at landbruget de næste mange år skal fortsætte ad den animalske vej. Ved at sætte en så lav afgift og ved at investere massivt i umodne teknologiske løsninger har man taget valget om at fastholde dyreproduktionen, som står for 85 % af landbrugets udledninger! At lænke landbruget til den intensive, industrielle dyreproduktion går direkte imod Klimarådets anbefalinger, og det skaber på ingen måder et fremtidssikret eller retfærdigt landbrug. Derfor er vi i dag nødt til at vise med alt, hvad vi har, at vi kræver nye forhandlinger på nye præmisser!"
Alternative forhandlinger på gaden
Som en del af aktionen har Den Grønne Ungdomsbevægelse etableret deres eget forhandlingslokale med ‘alternative forhandlinger’ foran ministeriet. Her inviterer Den Grønne Ungdomsbevægelse alle interesserede til at deltage i en symbolsk genforhandling af Grøn Trepart-aftalen. Formålet er at vise, hvordan en inkluderende og videnskabsbaseret aftale kunne se ud, hvis magten blev flyttet væk fra den industrielle landbrugslobby. Der er også mulighed for medarbejdere eller andre borgere at underskrive en erklæring om støtte til en mere ambitiøs aftale, der baserer sig på Klimarådets 2050-analyse.
“Vi flytter os ikke, før ministeren genåbner forhandlingerne. Vi er potentielt på vej mod temperaturstigninger, der er så høje, at klimavidenskaben kalder dem uforenelige med, at vi kan opretholde et globalt civiliseret samfund - og som om få årtier kan lede til et katastrofalt kollaps af havstrømmene i Atlanterhavet. Derfor kan vi ikke længere bare acceptere uambitiøse, utilstrækkelige aftaler, der ikke tager kriserne alvorligt. Denne blokade er vores sidste desperate opråb for en egentlig generationskontrakt," siger Lucas Rigillo, deltager i blokaden af ministeriet.
Kontakter
Elise SydendalHenvendelser vedrørende Grøn Trepart-kampagne
Tlf:30 63 66 36elisesydendal@gmail.comBilleder

Om Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.
Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
"Guerrilla" lysprojektioner i Aarhus i weekenden23.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Guerrilla-projektioner med grønne budskaber kunne spottes forskellige steder i Aarhus i løbet af weekenden. Projektionerne er lavet af Den Grønne Ungdomsbevægelse og baseret på deres fem krav til folketingskandidaterne. “Det er en måde at tage noget magt over gadebilledet. Vi har ikke lige så mange penge som f. eks erhvervslivet under valgkampen, men derfor er vores budskab jo stadig vigtige”, siger Sara Arvidsson Corneliussen fra bevægelsen. Mandag aften kl 20, dagen før folketingsvalget, vil den sidste projektorvisning ske på demokratihuset Sager Der Samler, hvor alle er velkomne til at se på. Aktivisterne håber at projektionerne kan være med til at vække noget i dem, der ser dem: “Vi vil med projektionerne gerne sætte fokus på de fem krav vi har til politikerne, som alle handler om grøn velfærd og en retfærdig grøn omstilling. Motiverne viser problemerne, der er i dag, men vi forsøger også at vise håbet og alternativerne frem. Grundlæggende er vores krav jo mere håb for fremtiden. V
Ungdommens klimatopmøde i Kødbyen21.3.2026 17:57:58 CET | Pressemeddelelse
Ungdommens Demokratihus er søndag eftermiddag fyldt af unge klimavælgere, der griber chancen for at kræve svar fra en række folketingskandidater.
Tusindvis af borgere går i dag på gaden til Folkets Klimamarch folketingsvalget 202621.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I Viborg, Aarhus, Aalborg, Kolding, Rønne og København går tusindvis af borgere i dag på gaden for at vise at der er folkelig opbakning til at der føres grøn politik på Christiansborg.
Folkets Klimamarch går på gaden i flere byer d. 21 marts 202620.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Folkets Klimamarch går på gaden i lørdag d. 21 marts kl 13, og bliver denne gang afholdt i forbindelse med folketingsvalget. I København starter og slutter marchen på Christiansborg Slotsplads, og det bliver med chefredaktør på dagbladet Information, Rune Lykkeberg, som vært. Rune Lykkeberg udtaler om Folkets Klimamarch: “Når vi mødes og går sammen, når vi taler om klima, og når vi står sammen, så vinder vi. Folkets Klimamarch er en fejring af vores sammenhold, en trøst i mørke tider og vejen til virkelige fremskridt” Derudover kommer programmet fra scenen til at bestå af taler fra Jessica Derconteé, Lea Korsgaard, Mogens Lykketoft og Greta Thunberg, mens bandet NÆB, Klima koret og DJ AKIMAX kommer til at spille musik for de fremmødte. Folkets Klimamarch 2026 går på to ben for vores fælles fremtid: Ét for det lokale ansvar. Ét for det globale ansvar Derfor kræver vi: 1. Et sundere fødevaresystem Landbrugspolitik er også sikkerhedspolitik. Derfor bør Danmark omlægge sit fødevaresystem,
Aktivister kræver stop for olie og gas i 203117.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nørreport Station bliver tirsdag morgen scene for en aktion mod dansk udvinding af fossile brændsler. STEM OLIEN UD AF FOLKETINGET, lyder budskabet fra Den Grønne Ungdomsbevægelse og Fossilfri Fremtid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum