Den Grønne Ungdomsbevægelse: “Grøn Trepart adresserer ikke de kriser, den er sat i verden for at løse”
18.11.2024 17:10:23 CET | Den Grønne Ungdomsbevægelse | Pressemeddelelse
I dag kunne Socialdemokratiet, Venstre, Moderatorne , Liberal Alliance, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti præsentere en aftale om implementeringen af den grønne trepart. Aftalen møder stor kritik fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, som de seneste måneder har demonstreret foran Ministeriet for Grøn Trepart, blandt andet ved at sultestrejke, for at få politikerne til at tage et opgør med den danske dyreproduktion:

I dag kunne Socialdemokratiet, Venstre, Moderatorne , Liberal Alliance, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti præsentere en aftale om implementeringen af den grønne trepart. Aftalen læner sig op ad den aftale, som regeringen forhandlede på plads med forskellige interesseorganisationer, blandt andet Landbrug og Fødevarer, Dansk Industri og Danmarks Naturfredningsforening, før sommerferien. Dette møder stor kritik fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, som de seneste måneder har demonstreret foran Ministeriet for Grøn Trepart, blandt andet ved at sultestrejke, for at få politikerne til at tage et opgør med den danske dyreproduktion:
“Både ungdommen, landbruget, klimaet og vandmiljøet bliver tabt på gulvet med denne aftale. Dansk landbrug bliver lænket til konventionel dyreproduktion, som er den mest ressourcekrævende og klimaskadelige produktion af mad overhovedet, og man satser igen for stort på frivillige aftaler. Vi skal producere mad til mennesker og ikke foder til dyr, hvis dansk landbrug skal fremtidssikres i en eskalerende klimakrise. I stedet fastholder denne aftale Danmarks verdensrekord i dyreproduktion, hvilket er uforeneligt med et reelt bæredygtigt samfund.” siger Johan Klejs, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse og en af de aktivister, der deltog i sultestrejken.
.
Aftalen indeholder en CO2e-afgift på 120 kr. pr. ton i 2030, hvilket går imod Klimarådets anbefaling på 1500 kr. pr. ton i 2030 og står i kontrast til industriens afgift på 750 kr. pr. ton. Klimarådets anbefalede CO2e-afgift ville ellers sikre det økonomiske incitament til at omstille landbruget fra produktion af dyr til produktion af planter. Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer derfor, at ekspertorganets anbefalinger ikke er blevet fulgt:
“Klimarådet anbefaler en CO2e-afgift på 1500 kr., mens industriens afgift ligger på 750 kr. Alligevel lader aftalepartierne landbruget gå fri med en CO2e-afgift på små 120 kr, der altså er over tolv gange mindre end klimarådets anbefaling. Det er grundlæggende et frikort til den industrielle animalske produktion om at fortsætte deres klimagasudledning og forurening af vores fjorde og drikkevand. Den sikrer ikke en strukturel omlægning til fremtidens plantebaserede fødevaresystem," fortsætter Johan Klejs.
Som en del af aftalen afsætter man 10 mia. kr. til pyrolyse-teknologi og indfører et økonomisk tilskud til metanreducerende fodertilsætningsstoffer. Ifølge Den Grønne Ungdomsbevægelse er dette blot et af mange midler i aftalen, som bidrager til at bevare status quo i dansk landbrug til fordel for de konventionelle storbedrifter. Ungdomsbevægelsen kritiserer, at landbrugslobbyen ifølge dem har dikteret store dele af aftalen, og at ungdommen og klimaet er blevet udelukket fra forhandlingslokalet:
“Den her aftale opfordrer direkte landmændene til at satse på umodne teknologier for at bevare den enorme dyreproduktion frem for at gå over til plantebaseret produktion. Det bliver igen de konventionelle storbedrifter, der bliver forgyldt. Derfor er der heller ikke tvivl om, at aftalen afspejler den massive magt landbrugslobbyen har på den første landbrugspolitik i Danmark.,” siger Emil Bejer-Pedersen, presseansvarlig under landbrugskampagnen i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Ifølge Emil Bejer-Pedersen har Den Grønne Ungdomsbevægelse været i løbende dialog med oppositionspartierne, herunder Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten samt Danmarks Naturfredningsforening. Bevægelsen har ifølge dem selv været med til at påvirke partierne til at kræve tidligere genbesøg af aftalen, fokus på et loft for import af sojafoder og streng regulering af kvælstof. CO2e-afgiften, som har været et af Den Grønne Ungdomsbevægelsens hovedkrav, har aftalepartierne dog ikke lykkes med at rykke ved:
“Det er selvfølgelig skuffende, at oppositionen ikke har fået mere igennem, og især at afgiften stadig er så pinligt lav, som den er. Enhedslisten og Alternativet er de eneste af de grønne partier, der reelt har overvejet, hvilke konsekvenser aftalen fører med sig, og de har derfor valgt ikke at legitimere den uambitiøse aftale. Vi er skuffede over, at andre såkaldte “grønne” partier er gået med i regeringens historiske klimasvigt, beretter Emil Bejer-Pedersen.
Selvom aftalen er landet, er det ifølge Den Grønne Ungdomsbevægelse ikke det sidste, aftalepartierne kommer til at høre fra dem. Ifølge aktivisterne vil de fortsætte demonstrationerne for det, de kalder et levedygtigt landbrug.
Kontakter
Emil Bejer-PedersenHenvendelser vedrørende landbrug og Grøn Trepart
Tlf:+45 61 60 88 34Johan Klejs
Tlf:41821608johan.klejs@gmail.comBilleder
Om Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.
Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Lige nu: Aktivister blokerer på ny Mærsks hovedkontorer i København21.8.2026 13:09:14 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af aktionsrækken Bryd Kæden blokerer hundredvis af Palæstina- og klimaaktivister i øjeblikket vejene rundt om Mærsks hovedkontor i København. De protesterer mod shippingvirksomhedens transport af våbendele til Israels folkedrab i Palæstina. Den svenske aktivist Greta Thunberg er også til stede
Stort politiopbud: Aktivister blokerer FLSmidth20.8.2026 11:13:54 CEST | Pressemeddelelse
Politiet er massivt tilstede ved FLSmidths hovedkontor her til morgen, hvor aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse og andre europæiske klima- og Palæstina-bevægelser blokerer. De kræver en offentliggørelse af firmaets kundeliste. Den danske virksomhed er en af verdens største inden for mineudstyr. Alligevel et FLSmidth et ukendt navn for mange danskere. Aktivisterne forsøger at bringe virksomhedens produktion af mineudstyr frem i lyset - mineudstyr, der er skyld i miljøkatastrofer og alvorlige menneskerettighedskrænkelser.
Stor demonstration i Kalundborg på mandag: Folketingspolitiker holder tale foran Danmarks største olieraffinaderi15.8.2026 16:13:50 CEST | Pressemeddelelse
Når hundredvis af borgere og aktivister fra Danmark og resten af Europa mandag mødes foran Danmarks største olieraffinaderi i Kalundborg, er det første gang, der demonstreres mod raffinaderiet. Demonstrationen er en del af kampagnen Bryd Kæden, som i disse uger sætter fokus på Danmarks rolle i globale forsyningskæder
Lige nu: Hundredevis af aktivister blokerer Cheminova13.8.2026 11:00:26 CEST | Pressemeddelelse
Aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse og Nordic Climate Justice Coalition blokerer lige nu sammen med hundredevis af europæiske aktivister for tung transport ind og ud af pesticidfabrikken Cheminova. Et hold af aktivister er også trængt ind på fabrikkens område. Det er anden gang i den her uge, at aktivisterne befinder sig ved Cheminova for blandt andet at kræve et stop for deres EU-ulovlige pesticider
Bryd Kæden: Aktivister demonstrerer ved Cheminova10.8.2026 13:24:06 CEST | Pressemeddelelse
I disse uger er omkring 500 aktivister fra hele Europa samlet i Danmark under aktionsrækken Bryd Kæden, blandt andet for at protestere mod Cheminova. Dagens fredelige demonstration med taler og koncert har fået en stor mængde politi til at møde op foran pesticidfabrikken
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

