Over 21.000 ansøgninger om julehjælp
Blå Kors Danmark melder om rekordmange ansøgninger om julehjælp. Antallet af økonomisk pressede familier, der har ansøgt om hjælp til julemad og gaver, er steget med 15,5 procent sammenlignet med sidste år

Juletiden er fyldt med bekymringer for mange af de familier, der i forvejen har svært ved at få pengene til at række.
Det mærker den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark, som i år har modtaget i alt 21.285 ansøgninger om julehjælp, hvilket er flere end nogensinde før. Det er 15,5 procent flere end i 2023, hvor organisationen modtog 18.426 ansøgninger om hjælp til julemad og julegaver.
At julehjælpen igen i år slår rekord, kommer ikke som en overraskelse, lyder det fra generalsekretæren Morten Skov Mogensen:
"Vi møder mange familier, som ikke har råd til de mest basale ting, og som hver måned kæmper for at få pengene til at slå til. Det økonomiske pres bliver ekstra stort i juletiden, hvor der skal købes julemad og julegaver," siger han og peger på de stigende leveomkostninger:
"Priserne på fødevarer fortsætter med at stige, så pengene rækker ikke langt, når varerne lander i indkøbskurven. Det gør, at mange forældre bekymrer sig om, hvorvidt de kan give deres børn en god jul."
Behov for øget støtte til julehjælp
Ansøgningerne om julehjælp har tikket ind, siden Blå Kors åbnede for ansøgninger i slutningen af oktober, og helt frem til ansøgningsfristen den 21. november.
De rekordmange ansøgninger får generalsekretær Morten Skov Mogensen til at appellere til både privatpersoner og erhvervslivet om at støtte julehjælpen.
"Vi er taknemmelige for de bidrag, vi allerede har modtaget, men det rækker desværre ikke til at hjælpe alle de familier, der har søgt om hjælp i år. Hvis man har lidt i overskud, kan man stadig nå at støtte. Alle pengene, der doneres til julehjælp, går ubeskåret til familierne," siger han.
Blå Kors uddeler julehjælp til familier på overførselsindkomst, der har hjemmeboende børn under 18 år. Julehjælpen består i år af et gavekort på 700 kroner til dagligvarekæden Lidl.
Julehjælpen er støttet af blandt andet statens julehjælpspulje, virksomheder, fonde og privatpersoner.

Til journalister/medier: Vi har samlet de lokale tal for alle landets kommuner i perioden 2020-2024. Klik her for at se den fulde oversigt.
Kontakter
Morten Skov MogensenGeneralsekretær i Blå Kors Danmark
Tlf:40 41 12 30msm@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Politikere inviteres indenfor i Den Blå Sociale Café29.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Brugere på Den Blå Sociale Café i Hjørring møder lokale byrådskandidater til valgcafé på værestedet den 7. november.
Nyt tilbud til børn fra familier med misbrug åbner i Vejen27.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Blå Kors Danmark udvider nu indsatsen Barnets Blå Hus med en ny afdeling i Vejen. Her kan børn i alderen 0-11 år, der vokser op i familier med alkohol- og stofmisbrug, få hjælp og støtte i trygge rammer.
Valgdebat i Herning: Alle stemmer skal høres27.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Brugerne på Blå Kors Pensionat og Varmestue i Herning bestemmer, hvad der skal tales om, når lokale politikere mødes til valgdebat tirsdag den 4. november.
Psykiatrien til debat i Skive23.10.2025 08:39:37 CEST | Pressemeddelelse
Værested og lokale foreninger går sammen om fælles valgdebat om psykiatrien den 5. november. Alle er velkommen.
Over 5.000 ansøgninger om julehjælp det første døgn22.10.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det strømmer ind med ansøgninger fra familier, der søger julehjælp, lyder det fra den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
