Den største julegave er godt 100.000 kr. dyrere i år
Chokolade, smør og et hus er steget i pris, andre klassiske julekøb er blevet billigere :: Se hvor mange der får boliggaver i december

Står der en bolig på ønskesedlen til jul, så skal pungen være ekstra tung i år.
’Gaverne’ på boligmarkedet er nemlig steget i pris – i lighed med en masse andre julekøb, viser en oversigt fra Danske Bank og ejendomsmæglerkæden Home.
”Den gode nyhed er, at inflationen har fundet et meget mere håndterbart leje end for bare et par år siden. Den dårlige er, at der stadig er mange varer, som er blevet dyrere end sidste jul, ” siger cheføkonom Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank, der er dykket ned i forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik.
Hus = 4,2 %
Lad os gå lige til sagen – og se på den største gave først. En bolig.
Der bliver nemlig også handlet en del boliger i den travle julemåned*, og salgsprisen på husene – med eller uden skorsten – er steget med 4,2 % på et år, så et typisk hus koster 2.620.000 kr. på landsplan nu ifølge tal fra Boligsiden.
Det er 106.000 kr. mere for et hus på 150 kvm., viser Homes sammenligning.
”Den prisstigning overgår selvfølgelig alt andet på julebudgettet, når vi måler i kroner, ” siger talsperson og seniorkommunikationskonsulent Michael Dalsager fra Home.
Chokolade = +23,3 %
Men andre ting topper, hvis vi kigger på procent-stigningen.
Chokolade er steget mest, hele 23,3 %, og så er det også blevet dyrere at rejse i julen med fly og have lyset tændt, viser listen** fra Danske Bank.
Heldigvis er der også varer til julebordet og gaver under træet, der er blevet billigere.
Sportsgrej får du mest ekstra for pengene i år, og fuglen i ovnen også er faldet i pris, mens fødevarer generelt koster mere. Her ligger smør øverst på prislisten, hvis vi ser bort fra chokoladen.
Men der er også noget at glæde sig over som boligkøber.
Lavere rente, mere i lønningsposen
De højere boligpriser betyder ikke nødvendigvis, at færre kan få deres boligønsker opfyldt. For renten er nemlig faldet, og flere tjener mere nu.
”Her er renterne i boligejernes favør, og cirka 1 %-point lavere end for et år siden og med udsigt til at falde endnu mere i 2025,” siger Michael Dalsager fra Home.
Mange danskere kan også glæde sig over, at priserne stiger væsentligt langsommere end lønninger.
”Så selvom meget er blevet dyrere, så er der også mange, der har lidt mere at bruge her op til jul end sidste år,” afrunder Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank.
*Fakta: Så mange får 'boliggaver'
- December er en måned med en del hårde boligpakker.
- En stor undersøgelse fra Home og Boligsiden af mange tusinde bolighandler viser, at hver 15. af årets handler (6,7 %) lander i december – og det på trods at juletravlhed og helligdage.
- Juni topper med knap hver 10. handel (9,5 %).
- Home forudser, at der på landsplan bliver solgt mindst 5000 boliger i december 2024.
**Så meget er det steget eller faldet i pris på et år
Vare/Tjeneste |
Prisændring |
Chokolade |
23,3% |
Udenrigsflyvninger |
13,1% |
Indenrigsflyvninger |
12,0% |
Elektricitet |
11,8% |
Transport med tog |
8,6% |
Legetøj |
7,9% |
Smør |
7,1% |
Skønlitteratur (bøger) |
7,1% |
Fødevarepriser generelt |
3,6% |
Marcipan og andet slik |
3,4% |
Kvinders tøj |
2,9% |
Svinekød |
1,8% |
Mænds tøj |
0,7% |
Børnetøj |
-0,9% |
Fjernsyn |
-1,8% |
Fagbøger |
-3,0% |
Benzin |
-3,1% |
Fjærkræ (f.eks. kylling) |
-3,1% |
Husholdningsapparater |
-3,3% |
Spil |
-3,5% |
Mobiltelefoner |
-4,1% |
Sportudstyr |
-4,8% |
Kilde: Forbrugerprisindeks fra Danmarks Statistik og Danske Bank
Kontakter
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkOm home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.**
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** 2023.

Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Boligbrief: Særligt én boligtype stiger markant6.2.2025 07:01:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsalget fik en flyvende start – og især lejlighedssalget med et kæmpe hop i januar, viser boligindeks fra Home og Danske Bank
Home sætter 80 hytter til salg med udsigt til Skanderborg Sø31.1.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Smukfest: En kvadratmeterpris på bare 1.125 kr., mens den for huse i det øvrige Skanderborg pt. ligger på ca. 20.700 kr. :: Et hold 'homies' hygger om festival-gæster i hjemlige hytter på Skovlunden
Køberbarometer: Danskerne underdriver boligkøbsplaner30.1.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Rekordfå danskere har aktuelle boligkøbsplaner, men flere ting taler for endnu et godt salgsår på boligmarkedet :: Se hvor mange købere er i din region
Flest forventer højere huspriser i 2025 – og især én gruppe skiller sig ud28.1.2025 07:30:32 CET | Pressemeddelelse
De mest risikovillige og dem med det største behov for hus er de mest optimistiske, viser ny undersøgelse om danskernes forventninger
2024 – flest bolighandler siden Corona-år16.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kommentar - Sommerhusene fortæller deres egen solstråle-historie med størst fremgang
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum