Arkil A/S

Fra EGU-elev til sjakbajs og 10-års jubilar

Del

Normalt skriver vi ikke jubilæumsportrætter, når man ”kun”, sagt i positiv forstand, har været i virksomheden i 10 år. Det er forbeholdt vores 25- og 40-års jubilarer. Men denne gang gør vi en undtagelse, for historien er god. Og handler om, at man ikke altid kan forudse ens karrierevej.

Mark Lundal Jensen er et godt eksempel på, at Erhvervsgrunduddannelsen EGU fungerer.
Mark Lundal Jensen er et godt eksempel på, at Erhvervsgrunduddannelsen EGU fungerer. ARKIL

Mark Lundal Jensen skulle være murer. Det var planen efter 9. klasse. Lærepladsen hos et lille murerfirma kom i hus, og han startede uddannelsen som murer i 2013.

Men sådan skulle det - heldigvis fristes vi i Arkil til at sige - ikke gå.

”Jeg skulle ikke være murer alligevel. Det fandt jeg ud af efter et års tid i lære,” siger Mark.

Men hvad skulle han så, når planen gik i vasken?! En UU-vejleder fandt ret hurtigt ud af, at Mark skulle fortsætte med en praktisk uddannelse, men hvor der kun var et minimum af skoleophold. For ordblindhed og udfordringer med at skrive og regne havde præget Marks skolegang.  

UU-vejlederen foreslog Mark to ugers praktik som vejasfaltør i Arkil. Mark havde ingen kendskab til asfalt eller branchen på forhånd, men inden de to uger var omme, var aftalen om en erhvervsgrunduddannelse (EGU) med praktiksted hos Asfalt Næstved på plads.

I dag møder vi Mark, som er i gang med at tromle den varme asfalt på Randersvej i Nykøbing Falster, hvor et T-kryds med svingbane er ved at blive trafikforbedret med en ny stor rundkørsel. Mark er sjakbajs i Asfalt Næstved, og så er det desuden 10 år, siden han startede som EGU-elev hos Arkil.

Og set i bagspejlet var EGU det helt rigtige valg for Mark. 
”EGU var en god måde for mig at komme videre på. Jeg var meget forsigtig til at starte med og meget nervøs, når jeg skulle ud og lære nye mennesker at kende, og det hjalp de mig meget med,” siger Mark.

EGU er en uddannelse, hvor man kombinerer praktik i en virksomhed og skoleforløb. Uddannelsen tager 2 år, og hovedparten af tiden er eleven i praktik. Når der er skoleforløb, deltager eleven på udvalgte AMU-kurser. Med en EGU opnår eleven kendskab til arbejdsmarkedet samt viden, færdigheder og kompetencer, der er relevante og efterspurgte på arbejdsmarkedet. Og derved kan eleven efterfølgende starte på en erhvervsuddannelse eller fortsætte på arbejdsmarkedet.

Efter de to år var EGU-beviset, der også inkluderede lastbilkørekort og hængerkort, i hus. Og Asfalt Næstved var klar til at bygge videre på Marks EGU.  

”Jeg fik tilbudt at gå i lære som vejasfaltør, men jeg kunne ret hurtigt mærke, at jeg egentlig bare gerne ville fortsætte med arbejde,” siger Mark.

Og 10 år efter første møde med asfalt og Arkil, er Mark stadig godt tilfreds, med masser af erfaring i bagagen og med ambitioner for fremtiden.

” Jeg vil gerne være formand på sigt. Jeg er sjakbajs i dag, og når/hvis Dan (formand) ikke er der, så træder jeg til. Og der har jeg altid fået ros for de projekter, vi har lavet,” siger Mark.

Men Mark erkender også, at der stadig skal et lille skub til.

”At springe ud i noget nyt, der skal jeg lige have et los i røven en gang i mellem,” siger Mark.

En god knægt
Man kan godt mærke, at det er lidt ude af Marks komfortzone at skal være at være genstand for al den opmærksomhed, men Marks formand, Dan Nielsen, er hurtigt til at rose ”Jensen”, som han åbenbart bliver kaldt på sjakket.

”Jensen er en god knægt. Jeg har haft ham på mit hold i otte år. Der var ikke mange ord i ham i starten, men nu kan han sagtens bruge kæften,” siger Ole og griner over til Mark. 

Det er tydeligt, at der er et godt kollegaskab mellem dem.

”Ja, jeg kunne sagtens bruge 6-7 stykker af hans slags. Jensen er en ener,” siger Dan.

Nøgleord

Billeder

Afdelingschef Thomas Engelund, t.v. og formand Dan Nielsen, t.h. overrakte gave til Mark L. Jensen på jubilæumsdagen den første september.
Afdelingschef Thomas Engelund, t.v. og formand Dan Nielsen, t.h. overrakte gave til Mark L. Jensen på jubilæumsdagen den første september.
ARKIL
Download
Mark er sammen med kollegaer fra Asfalt Næstved i gang med at omlægge et T-kryds til en rundkørsel på Randersvej i Nykøbing Falster.
Mark er sammen med kollegaer fra Asfalt Næstved i gang med at omlægge et T-kryds til en rundkørsel på Randersvej i Nykøbing Falster.
ARKIL
Download
Dan Nielsen, tv. og Mark Lundal Jensen, th. har været faste kollegaer i otte år.
Dan Nielsen, tv. og Mark Lundal Jensen, th. har været faste kollegaer i otte år.
ARKIL
Download

Om os:

Arkil er én af Danmarks største entreprenørvirksomheder med godt 2.100 ansatte og en omsætning på cirka 4,1 milliarder i Danmark og udlandet. Vi udfører alsidige entreprenørprojekter over hele landet for blandt andet Vejdirektoratet, BaneDanmark og landets mange forsyningsselskaber, vi håndterer anlægsarbejder, havnebyggeri, fundering, tunnelering og store kabelprojekter, og vi sætter et solidt aftryk på landets infrastruktur. Vi håndterer alle slags forureningsoprensninger og asfalterer både kommunale og statslige veje. Samtidig er vi en stærk aktør på vejserviceområdet, hvor vi er en af pionererne inden for privat vejservice.

Med over 80 års erfaring er Arkil en professionel, topkvalificeret og ofte foretrukken samarbejdspartner for store offentlige og private bygherrer og rådgivere i Danmark. Ledelsen og kontrollen med firmaet er forblevet på familiens hænder gennem tre generationer. 

Følg pressemeddelelser fra Arkil A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Arkil A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye