Vinterherberg er fyldt op: Hjemløse søger ly for kulden
19.11.2024 06:00:00 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Der er mange, der har brug for en varm seng at sove i. Det oplever de på Blå Kors Danmarks værested i København, Grace KBH, som netop har slået dørene op for deres vinterherberg for hjemløse.

Det kolde vintervejr har for alvor sat ind, og på værestedet Grace KBH på Nørrebro i København mærkes kulden tydeligt.
Grace, der drives af Blå Kors Danmark, åbnede den 15. november for sit årlige vinterherberg for hjemløse, som har brug for en varm seng at sove i. Allerede den første weekend kunne man melde om fuldt hus.
Sne og minusgrader gør det farligt at opholde sig udendørs om natten, og for de hjemløse er vinterherberget en livsnødvendig redning, fortæller Sofie Weinreich Engell, som leder af Grace:
"Vi er virkelig glade for, at vi kan åbne vinterherberget nu, hvor det er så koldt. Flere stod allerede udenfor og ventede en time før, vi åbnede. Aften- og nattetimerne er de hårdeste timer for gadens folk. Der er få steder at søge ly, og når man først er blevet våd, kan man ikke blive tør igen. Det kan være farligt at sidde våd på en bænk eller i et skur i minusgrader."
En varm seng en uge ad gangen
I vinterherberget på Åboulevard 50 kan hjemløse få en fast soveplads for en uge ad gangen. Der er i alt 16 sovepladser, som der trækkes lod om hver fredag, og efterspørgslen efter en varm seng er stor. Personalet på Grace måtte i løbet af de første par dage efter åbningen afvise flere personer og guide dem i retning af andre overnatningsmuligheder.
For de hjemløse, der får en soveplads, gør det en stor forskel med tryghed og ly for natten.
"Det betyder enormt meget for de her mennesker, som normalt må nøjes, at de hver især får deres egen seng, dyne og pude. Med en fast soveplads i syv dage oplever de en tiltrængt ro og stabilitet," siger Sofie Weinreich Engell.
Udover vinterherberget i de kolde måneder driver Grace dagligt en morgencafé kl. 8-12, hvor mellem 95 og 110 gæster dagligt tjekker ind og får en kop kaffe, morgenmad og et hvil. Denne vinter er det også blevet muligt med støtte fra Københavns Kommune at holde åbent i eftermiddagstimerne, så endnu flere af døgnets timer er dækket ind.
Vinterherberget på Grace slår dørene op hver aften kl. 21.30 og lukker igen kl. 7.
Nøgleord
Kontakter
Sofie W. Engell, leder af Grace KBH, tlf. 28 47 05 30
Anette Helligsø, kommuniktionsmedarbejder, Blå Kors Danmark, tlf. 31 37 38 16
Billeder



Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Nyt fællesskab for unge i Frederikshavn: Her er døren åben søndag aften1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvor går man hen, hvis man ikke har nogen at spise sammen med eller snakke med? Blå Kors Danmark har åbnet det nye ungetilbud Udsigten i Frederikshavn. Her kan unge mellem 18 og 35 år blive en del af et fællesskab.
Blå Kors Genbrug åbner ny butik i Næstved 8. oktober29.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 60 frivillige er allerede klar til at tage imod kunderne i den nye 1.200 kvadratmeter store butik på Lunavej 3.
Carsten Brogaard Refshauge bliver ny vicegeneralsekretær i Blå Kors Danmark28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Danmark har ansat Carsten Brogaard Refshauge som ny vicegeneralsekretær. Han kommer med mange års ledelseserfaring fra det sociale og diakonale område og tiltræder stillingen den 1. december 2026.
Kun hver fjerde dansker kender til gratis alkoholbehandling21.9.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
25 procent af danskerne ved, at man kan få gratis alkoholbehandling med en behandlingsgaranti på 14 dage, viser en ny Voxmeter-undersøgelse. Blå Kors Danmark efterlyser større viden om hjælpen, så flere kan få hjælp tidligere.
74-årige Conny kommer hver dag: ”Uden værestedet ville jeg ikke komme ud ad døren”14.9.2026 08:39:32 CEST | Pressemeddelelse
Den Blå Sociale Café har i mere end 30 år været et fast holdepunkt for mennesker i udsatte livssituationer i Hjørring. En af dem er 74-årige Conny, der har været med siden begyndelsen. Nu er værestedet i fare for at miste sin kommunale støtte og dermed lukningstruet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum