Børn skal ikke bruge kunstig intelligens, mener flertal af forældre
Over halvdelen af danske forældre til 5-16-årige mener ikke, at kunstig intelligens bør bruges af børn, viser Medierådets nye undersøgelse.

Kunstig intelligens fylder mere og mere for både børn og voksne. Generativ AI bruges til arbejde og skole, mens særligt børn og unge interagerer med chatrobotter som Snapchats MyAI.
Men hvor meget ved forældre egentlig om kunstig intelligens? Og er de trygge ved, at deres børn bruger platforme og tjenester baseret på AI?
En ny undersøgelse fra Medierådet viser, at 51 % af danske forældre til 5-16-årige mener, at børn ikke bør bruge kunstig intelligens.
Undersøgelsen afdækker forældres kendskab til og holdninger om kunstig intelligens samt deres forståelse af deres børns AI-relaterede vaner. Datagrundlaget består af 1.014 besvarelser fra forældre til børn i alderen 5-16 år.
Splittelse blandt forældre
Kunstig intelligens og dens rolle både nu og i fremtiden vækker splittelse blandt de adspurgte forældre. 74 % mener, at kunstig intelligens bliver en vigtig del af fremtiden, men samtidig oplever næsten halvdelen, at kunstig intelligens gør dem utrygge.
Som i mange andre aspekter inden for digital dannelse og den digitale forældrerolle er det vigtigt, at forældre forholder sig til børnenes digitale liv og indleder dialogen om potentielle udfordringer.
70 % af forældrene i undersøgelsen er i meget høj, høj eller nogen grad optagede af, hvordan deres børn bruger kunstig intelligens. Men samtidig taler over halvdelen kun sjældent eller aldrig med deres børn om kunstig intelligens.
”Jeg kan godt forstå, at forældre er splittede omkring deres børns brug af kunstig intelligens. På samme måde som med sociale medier er AI dumpet ned i børn og unges liv, uden at forældre og fagpersoner omkring dem er blevet taget med på råd eller har haft mulighed for at sætte sig ordentligt ind i det. Fordi det fra den ene dag til den anden pludselig var nemt tilgængeligt for børnene uden adgangskrav og reel aldersverificering. Området er nyt, og mange mangler den nødvendige information om potentielle skadevirkninger ved børns brug af kunstig intelligens,” udtaler Miriam Michaelsen, forperson for Medierådet for Børn og Unge, og fortsætter: ”I Medierådet arbejder vi ud fra et forsigtighedsprincip. Det vil sige, at vi ikke tager risici i forbindelse med børns digitale tryghed, trivsel og rettigheder. På samme måde som med sociale medier kender vi ikke konsekvenserne af børns brug af kunstig intelligens godt nok endnu. Vi ved dog, at for eksempel Snapchats MyAI ikke er sikkert for børn. Som forældre skal man være påpasselig med, om ens barn interagerer med AI-chatrobotter.”
Tal og info fra undersøgelsen:
- 60 % af forældre til 5-16-årige har prøvet at bruge kunstig intelligens
- 74 % tror, at kunstig intelligens bliver en vigtig del af fremtiden
- Næsten halvdelen oplever, at kunstig intelligens gør dem utrygge
- 51 % mener ikke, at kunstig intelligens bør bruges af børn
- 70 % er i meget høj, høj eller nogen grad optagede af, hvordan deres børn bruger kunstig intelligens
- Over halvdelen taler kun sjældent eller aldrig med deres børn om kunstig intelligens
- Det er særligt forældre til børn mellem 9 og 16 år, som forventer, at deres børn bruger tjenester baseret på kunstig intelligens
- De fleste forældre vurderer, at deres børn bruger tjenesterne baseret på kunstig intelligens til underholdning og skolearbejde
- Ifølge forældrene er deres børns foretrukne AI-tjenester ChatGPT og Snapchats MyAI
Fakta om undersøgelsen:
Medierådet har undersøgt forældres kendskab til og holdninger omkring kunstig intelligens samt deres forståelse af deres børns AI-relaterede vaner. Undersøgelsen blev gennemført i 2024 af analyseinstituttet Epinion og bygger på 1.014 besvarelser fra forældre til børn i alderen 5-16 år.
Nøgleord
Kontakter
Christian Fangel WolkoffKommunikationsrådgiverMedierådet for Børn og Unge
Tlf:+45 2157 6640chfw@slks.dkVedhæftede filer
Links
Om Medierådet for Børn og Unge:
Medierådet arbejder med aldersmærkning af film samt på danske tv- og streamingtjenester. Medierådet vejleder også om spil og formidler viden og materialer om børn og unges brug af digitale medier.
Følg pressemeddelelser fra Medierådet for Børn og Unge
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Medierådet for Børn og Unge
Ny undersøgelse: En ud af fem unge ønsker ikke hjælp, hvis de oplever noget ubehageligt online26.2.2025 00:01:00 CET | Pressemeddelelse
19% af danske unge ønsker ikke hjælp, hvis de støder på ubehageligt indhold online. Det viser en ny undersøgelse af unges brug af digitale medier, udarbejdet af Medierådet for Børn og Unge i samarbejde med Center for sociale medier, tech og demokrati (Digitaliseringsministeriet) og analyseinstituttet Voxmeter.
Sikker Internet Dag 2025 markeres med fokus på børns digitale rettigheder18.2.2025 09:49:51 CET | Pressemeddelelse
Sikker Internet Center Danmark afholder i anledning af Sikker Internet Dag konferencen ’Børn og Unges rettigheder i det digitale rum’.
Bruger dit barn kunstig intelligens? Det her skal du vide3.2.2025 10:23:14 CET | Pressemeddelelse
Medierådet for Børn og Unge lancerer guide til forældre med viden om AI.
181 film: Medierådet gør status over aldersvurderinger i 202430.1.2025 15:04:59 CET | Pressemeddelelse
Et overblik viser, hvordan de 181 vurderinger placerer sig inden for Medierådets fire aldersgrænser, som bruges i biografer landet over.
Medierådet opfordrer forældre til at bruge 'Den rette indstilling'18.12.2024 09:34:34 CET | Pressemeddelelse
Ny indsats fra Medierådet for Børn og Unge sætter fokus på forældreindstillinger og den digitale forældrerolle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum