Greenpeace om landbrugsaftale: Regeringen giver aktiv dødshjælp til vores hav

Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, natur og skov, Greenpeace (mobil: 29 29 48 75):

“Regeringen giver aktiv dødshjælp til vores hav med den her aftale. Kvælstofregulering er den ene ting, der virkelig kan redde fjordene og de indre farvande, men dét skruer regeringen ned for. Samtidig skruer regeringen op for frivillighed, og hvis der er én ting, vi har lært af de sidste 40 års kuldsejlede indsatser, er det, at frivillige aftaler med landbruget ikke virker. Her er verdens nemmeste forudsigelse: Vi kommer til at stå i 2027 uden at have nået et eneste af målene i den her aftale.”

“Regeringen prøver at sælge aftalen som et stykke større Danmarkshistorie. Men der er ingenting at fejre. Der er en CO2-afgift så lav, at landbruget stort set slipper for at betale for sin forurening. Aftalen fastholder verdens største dyreproduktion i Danmark til skade for natur og klima. Og så sender aftalen milliarder til usikre teknologier, som skal sikre, at vi kan fortsætte med en fejlslagen måde at drive landbrug på. Det er en kæmpe forspildt mulighed for at skabe et bedre landbrug og for at tage vare på vores natur, miljø og klima.”

En ny måling viser, at kun 3% af danskerne i dag tror, at regeringens aftale er “historisk”. 

Reaktion på indsatsbehovet på kvælstof

“Det er selvfølgelig fint, at oppositionspartierne har fået rykket regeringen på indsatsbehovet. Men det er kun et meget lille plaster på såret. Regeringen udvander nemlig samtidig den mest fagligt rigtige model ved helt at fjerne indsatsen på Bornholm. Og så har regeringen lagt en omvendt kvælstofhammer ind i 2029, hvor man sænker kvælstofindsatsen. Samtidig indeholder aftalen slet ikke de tiltag, der skal til, for at nå målene,” siger Christian Fromberg. 

Baggrund: Sådan udvander aftalen den mest korrekte “model 1”

Finansministeriet har fremlagt tre modeller for indsatsbehovet, hvor regeringen i forhandlingerne har spillet ud med model 3, den mindst ambitiøse model, som har været skarpt kritiseret af eksperter. Kun den mest ambitiøse model, model 1, er ifølge eksperter og Finansministeriet selv baseret på det bedste faglige grundlag. Oppositionspartierne har fået en markant udvandet version af model 1 igennem. Model 1 bliver udvandet på en række måder:

• Bornholm fjernes: Ifølge Karen Timmermann, professor i kystøkologi, er der ikke noget fagligt argument for at fjerne indsatsbehovet omkring Bornholm. 

• Deadline i 2029: I 2029 vil man gå tilbage til model 3, hvis det ikke lykkes at få Tyskland og Sverige til at lave en ny afstemning af miljømål. Regeringen har fået lagt en omvendt kvælstofhammer ind i 2029, hvor man sænker kvælstofindsatsen til den mindst ambitiøse model. Sandsynligheden for at vi får lavet en ny såkaldt interkallibrering - altså at vi har aftemt miljømål - med landene inden da, er meget tvivlsom. Dermed vil kvælstofreguleringen også automatisk falde i 2029.

• Anden reguleringsmekanisme: Det fremgår af aftalen, at merindsatsbehovet ved at gå fra model 3 til model 1 ikke bliver omfattet af helt samme mekanisme for kvælstofregulering: "Mer-indsatsbehovet i scenarie 1 i forhold til scenarie 3, [...] vil kunne modregnes for effekten af de senere gennemførte højintensive udtagningsprojekter." (s. 4.)

Dermed vil vi aldrig se den fulde effekt af at gå fra model 3 til model 1.

Baggrund: De store kritikpunkter af aftalen

• Frivillige aftaler: Trepartsaftalen skruer op for frivillighed og ned for regulering. Historien viser, at det ikke nok med frivillige aftaler og pengepuljer: Siden 80’erne har vi haft mange aftaler for at reducere landbrugets kvælstof, hvor de frivillige aftaler med landbruget konsekvent har fejlet. Resultatet har været, at aftalernes målsætninger gang på gang ikke er blevet indfriet. 

• Udtag af jorde er for sent og for lidt: Trepartsaftalen vil udtage 390.000 hektar landbrugsjord frem mod 2045. Udtagningen af 150.000 hektar lavbundsjord skal være realiseret i 2030, men de 250.000 hektar skov er der først mål om i 2045. Det er altså både for sent og for lidt: Professor Stiig Markager fra Århus Universitet har tidligere vurderet, at der skal udtages ca. 600.000 ha frem mod 2027 for at sikre en sund økologisk tilstand i vores farvande. Regeringens regnestykke går altså ikke op.

• CO2-afgift: Landbruget skal med denne afgift kun betale en effektiv klimaafgift på 120 kr. per ton i 2030 – seks gange mindre end afgiftsniveauet for industrien i 2030. Afgiften er dermed lavere end nogen af de tre modeller, som ekspertgruppen for en grøn skattereform har fremlagt. 

• Støtte til dyreproduktion: I den grønne trepartsaftale vil regeringen reducere landbrugsarealet, men den gør samtidig alt for at fastholde verdens mest intensive dyreproduktion: Klimaafgiften tilgodeser en fortsat industriproduktion af dyr. Millioner af støttekroner gives til teknologi til dyreproduktion. 10 milliarder kroner afsættes i støtte til teknologien pyrolyse. Regeringen fjerner også produktionsafgifter og indfører slagtepræmie til svin med aftalen. Til sammenligning modtager plantebaserede fødevarer støtte svarende til 420 mio kr 

• Mere sojaimport: Hvis regeringen lykkes med at reducere landbrugsarealet og samtidig fastholde dyreproduktionen, vil vi skulle importere endnu mere regnskovssoja til vores køer og svin. Det vil dermed drive afskovning og klimaudledninger på globalt plan. 

Binder dansk landbrug i mange år: Trepartsaftalen vil binde dansk landbrugspolitik i mange år fremadrettet. Næste genbesøg på klimaindsatsen ligger i 2027 og genbesøget af CO2-afgiften ligger i 2032. Aftaler har det med at skabe en fastlåst situation i årevis. Det så vi med landbrugsaftalen fra 2015, som har lagt et fejlslagent spor for dansk landbrugspolitik i snart et årti.