Naturfredningsforening roser politisk forlig om grøn trepartsaftale

Mindre landbrug og mere natur. Det er essensen af den aftale, som regeringen sammen med SF, Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance netop har indgået om grøn omstilling af landbruget. Aftalen implementerer den såkaldte grønne trepartsaftale, som før sommerferien blev indgået mellem bl.a. regeringen, Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening. Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding glæder sig over, at arbejdet med den store omstilling af Danmarks areal nu kan komme i gang.

- Jeg er glad for, at der i dag er kommet en bred politisk aftale, som skaber nogle faste rammer for den omstilling af landbrugssektoren, som er så nødvendig – både når det gælder klima og miljø. Der kommer en klimaafgift, og der kommer en plan for at få livet tilbage i vores fjorde og kystvande gennem omlægning af landbrugsjord til natur. Det vil jeg gerne takke regeringen og partierne for at stå sammen om, siger Maria Reumert Gjerding.

Med aftalen vil der komme nye store naturarealer. 100.000 hektar urørt skov. 140.000 hektar ådale og lavbundsarealer inkl. randarealer vil blive udtaget permanent. En ny ordning for permanent ekstensivering, som skal gøre landbrugsjord til natur. Og ikke mindst er der aftalt seks store nye naturnationalparker, som skal være implementeret senest med udgangen 2030.

Samlet set betyder aftalen, at ca. 10 procent af Danmarks samlede areal omlægges til natur og skov frem mod 2045.

Uenighed om indsats
Forhandlingerne om aftalen har trukket ud, blandt andet fordi regeringen efter den grønne trepartsaftale fremlagde tre scenarier til reduktion af kvælstofforurening. Regeringen lagde sig i de politiske forhandlinger fast på scenariet med det laveste indsatsbehov, som efterfølgende har fået stor kritik for ikke at sikre, at vandmiljøet kommer i god tilstand.

Men forhandlingerne er nu endt med en aftale, hvor der tages udgangspunkt i scenariet med det højeste indsatsbehov, som også er den model som danske forskere har været ude og anbefale, dog med undtagelse af Bornholm.

-Jeg er glad for, at aftalen nu tager udgangspunkt i et højere indsatsbehov. Ikke mindst i en tid, hvor de danske fjorde og kystvande er ramt af historisk iltsvind. Det er afgørende, at indsatsen baseres på det bedst videnskabelige grundlag, siger Maria Reumert Gjerding.

Kvælstofkrav og klimaafgift strammes hvis aftalen ikke leverer
Ifølge aftalen skal der i 2027 indføres en ny kvælstofregulering, hvor alle landbrug tildeles en kvælstofkvote, afhængigt af hvad det lokale vandmiljø kan tåle. Samtidig gennemføres en historisk stor jordomlægning. I 2026 skal partierne så genbesøge aftalen og tage stilling til, hvor stor en jordomlægning der er opnået, og om der er behov for stramning af kvælstofkvoter for at nå vandmiljømålet.

Ligeledes er der et genbesøg af klimaindsatserne i aftalen i 2027, hvor partierne bag aftalen skal se på, om man er på rette spor mod at reducere 2,2 mio. tons CO2e, og om udtagningen af de klimaskadelige jorde kører efter planen.

- Det er afgørende, at indsatsen løbende bliver justeret. Så er vi ikke på ret kurs med den ambitiøse arealomlægning, så kan og skal skruerne strammes, så vi sikrer, at vi både når i mål med vores ambitioner for klima og et sundt vandmiljø. Det er hele humlen i aftalen – landbrugerne har en historisk mulighed for selv at byde ind med løsninger, og få del i en historisk stor pose penge fra samfundet, men hvis ikke det lykkes, så er der kvælstofkvoter og afgifter som sikrer, at vi når helt i mål, siger Maria Reumert Gjerding.