Ny millionbevilling skal udbrede kendskabet til demens i sundhedssektoren
Med en bevilling på 6 mio. kroner får Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark et stort rygstød i arbejdet med at skabe mere bevidsthed om livet med demens, og hvordan vi alle kan hjælpe. Pengene kommer fra LB Foreningen, der ejer Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring, og er særligt målrettet en indsats for de ansatte i sundhedssektoren.

I Danmark er der i dag omkring 100.000 danskere, der lever med demens, og over 400.000 er nære pårørende til en person med demens. Det er tal, der forventes at stige med over 30 % i de næste 10 år. For mange med demens og deres pårørende betyder diagnosen, at man trækker sig for sociale aktiviteter, fritidsliv og bliver mere isolerede.
”Bag tallene findes mennesker med demens, der kan blive overvældede, miste modet og troen på egne evner og opleve, at andre sætter dem i bås, når de begiver sig ud i hverdagsaktiviteter. Det er problematisk, fordi et socialt liv er essentielt for sundhed, sygdommens udvikling og menneskers livskvalitet,” forklarer Lone Harlev, sekretariatsleder i Demensvenligt Danmark.
I Demensvenligt Danmark, der er et co-creation samarbejde med Ældre Sagen, Alzheimerforeningen, en række faglige organisationer, og pårørendeorganisationer, har man sat sig et mål om at gøre hverdagen lettere for mennesker med demens og deres pårørende ved at bryde stigmatiseringen og gøre det lettere at leve et godt liv med demens. De seneste år har Demensvenligt Danmark haft samarbejde med detailhandlen, kultur-og fritid og transportbranchen, som er nogle af de sektorer, der møder mennesker med demens i dagligdagen, og hvor små tiltag kan gøre en stor forskel.
”Med donationen fra LB Foreningen får vi nu mulighed for at udvide vores indsats til også at omfatte sundhedssektoren. Selvom man i denne sektor ofte har flere berøringsflader med demens, så er der alligevel et stort potentiale for at blive bedre til at møde mennesker med demens, når de f.eks. skal til tandlæge, optiker, fodterapeut eller lign. Som sundhedsperson kan man med små greb være med til at lette disse dagligdagsmøder, som ellers kan være udfordrende for et menneske med demens,” siger Lone Harlev.
LB Foreningen: Vi har et fælles ansvar, og viden er fundamentet for at handle
”Demens er en folkesygdom, som påvirker rigtig mange direkte og indirekte. Det har vi alle et ansvar for at gøre nemmere og forstå bedre. Mennesker med demens og deres pårørende risikerer ofte at falde udenfor fællesskabet og isolere sig. Det kan og skal vi gøre mere for at modvirke i alle dele af samfundet,” siger Lars Busk Hansen, formand for LB Foreningen.
LB Foreningen tæller bl.a. over 80.000 medlemmer, som er direkte involveret i sundhedsvæsenet, og derfor ser både Demensvenligt Danmark og LB Foreningen flere muligheder for at skubbe til dagsordenen for mere viden om demens.
”Vi vil rigtig gerne være med til at involvere vores medlemmer i en vigtig dagsorden som arbejdet for et demensvenligt samfund. Vores fællesskab i LB Foreningen rummer mange forskellige fagligheder, og vi har alle brug for at forstå demens bedre. Vi ved, at vores mange sundhedsfaglige medlemmer er optagede af at kunne gøre en forskel og forbedre vilkårene for borgerne i det her land, så at få mere viden ud til dem er første skridt og en oplagt mulighed for os at forfølge,” siger Lars Busk Hansen.
Bevillingen fra LB Foreningen er på 5.994.843 kr. og løber frem til og med 2027. Udover en særlig indsats overfor sundhedssektoren skal midlerne fra LB Foreningen også understøtte arbejdet med Demensugen (uge 19) og udbredelse af kendskabet til og brugen af Demenssymbolet.
FAKTA OM DEMENS
- Cirka 100.000 danskere lever med demens (134.000 i 2035)
- 400.000 danskere er nære pårørende til et menneske med demens
- 93 pct. af hjemmeboende med demens oplever udfordringer, når de færdes på egen hånd
- 83 pct. af hjemmeboende med demens trækker sig fra sociale fællesskaber og fritidsaktiviteter
Kontakter
Mikkel KlausenChef for Uddelinger, Udvikling & Kommunikation, LB Foreningen
Tlf:24282110mikl@lb.dkBilleder
OM LB FORENINGEN
LB Foreningen er ejer af LB Forsikring, som er Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, med over 440.000 medlemmer. De mange tusinde medlemmer repræsenteres af 70 delegerede valgt af medlemmerne over hele landet. De står bl.a. for velgørende uddelinger i deres regioner. LB Forsikring består af Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring. Som forsikringstager i LB Forsikring er man også medlem af LB Foreningen og dermed medejer af LB Forsikring.
OM DEMENSVENLIGT DANMARK
Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark har eksisteret siden 2017 og består af 11 landsdækkende organisationer: Alzheimerforeningen, Demenskoordinatorer i Danmark, Dansk Sygeplejeråd, Ergoterapeutforeningen, Faglige Seniorer, Folkekirken, FOA, Danske Professionshøjskoler, Socialpædagogerne, Pårørende i Danmark og Ældre Sagen.
Sammen og hver for sig arbejder organisationerne for, at mennesker med demens og deres pårørende kan føle sig inviteret og inkluderet i samfundet og fortsat være en del af vores vigtige fællesskaber – kort sagt leve et godt liv med demens.
Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark står bag demenssymbolet ”Håndsrækningen”, som bæres af mennesker med demens for at vise, at de kan få brug for en hjælpende hånd. Folkebevægelsen er også initiativtager til den årlige Demensuge (uge 19), hvor en national kampagne og en række lokale indsatser skaber større forståelse for, hvordan vi kan skabe et mere demensvenligt samfund.
Læs mere på www.demensvenligtdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Risiko for lokale skybrud: Her en række gode råd til at undgå skader28.8.2025 12:08:11 CEST | Pressemeddelelse
DMI varsler om risiko for både kraftige regnbyger og lokale skybrud. Størst er risikoen på Bornholm, men også resten af landet kan blive ramt af det våde vejr. LB Forsikring kommer her med en række gode råd til at forebygge vandskader.
Har du styr på forsikringen inden studiestart?26.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med studiestart lige om hjørnet bobler det nok en ekstra gang i maven hos mange unge i disse dage. Flere er også ved at flytte hjemmefra – enten alene eller sammen med vennerne. Midt i alt det praktiske er det derfor vigtigt at skrive en indboforsikring på to-do-listen. Et uheld kan nemlig hurtigt blive en dyr affære. LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, kommer derfor med en række gode råd til de kommende studerende.
Tryg skolestart: Husk ulykkesforsikringen til både store og små6.8.2025 10:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Så er det igen blevet tid til, at landets børn skal vende tilbage til hverdagen i vuggestue, børnehave og skole. Det betyder også, at forældre bør være opmærksomme på, hvordan deres børn er dækket ved uheld. LB Forsikring kommer her med gode råd til et mere sikkert børneliv.
Har du styr på, hvordan du håndterer risikoen for akvaplaning?31.7.2025 09:40:59 CEST | Pressemeddelelse
DMI varsler fortsat kraftige byger og risiko for skybrud. LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, giver her gode råd til at forebygge uheld, hvis vandet skulle samle sig på vejbanerne.
Nyt varsel om risiko for lokale skybrud: Her en række gode råd til at undgå skader29.7.2025 08:50:37 CEST | Pressemeddelelse
DMI har udsendt et varsel om risiko for både kraftige regnbyger og lokale skybrud i løbet af tirsdag aften og onsdag. Størst er risikoen i den vestlige del af Jylland. LB Forsikring kommer her med en række gode råd til at forebygge vandskader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum