Lotto gør fire danskere til millionærer
17.11.2024 08:45:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Lørdagens Lotto trækning blev en uforglemmelig aften for fire heldige danskere, der alle nu kan se frem til at tilføje titlen som millionær til CV'et. To deler hovedgevinsten på 8 millioner kroner, mens to andre hver især løber med 1 million kroner via Millionærchancen. Se her, hvor heldet har ramt.

Her til morgen må smilene være ekstra store hos to Lotto spillere, de har nemlig det til fælles, at de begge ramte plet på de 7 magiske vindertal ved aftenens trækning. Det betyder, at de sammen deler førstepræmiepuljen på 8 millioner kroner, og nu hver iær kan se frem til, at 4 skattefrie millioner tikker ind på kontoen.
- Den første heldige vinder har købt sin kupon i Boulevard Kiosken på Amager i København. Så hvis du har været der forbi og købe en kupon, opfordrer Danske Spil dig til at tjekke din kupon en ekstra gang. Den kan være lidt mere værd, end du tror.
- Den anden vinder af 4 millioner kroner har spillet med via sit abonnement og kommer fra Region Midtjylland.
Fire nye Lotto millionærer lørdag aften
De to vindere af førstepræmiepuljen er dog ikke de eneste, der formentlig går ekstra glade til bageren denne søndag morgen. Vanen tro blev der nemlig via Millionærchancen også trukket lod om 2x1 million kroner blandt alle spillede rækker.
De to vindere af Millionærchancen har denne gang det til fælles, at de begge har spillet med via mobilen:
- Den ene vinder kommer fra Randers, og kan se frem til at modtage 1.000.000 kroner.
- Den anden vinder kommer fra København, og kan også se frem til at modtage 1.000.000 kroner.
”Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Spil Lotteri.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.
Lotto, vindertal, 16. november
5, 9, 10, 13, 21, 26, 30
Lotto, tillægstal, 16. november
14
Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner. Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564,007 kroner.
Om Millionærchancen
Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti – i september 2023 omdøbt til Millionærchancen - som betyder, at der fast hver lørdag bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle ugens spillede rækker.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Var ved at luge ukrudt - vandt 12 millioner på Lotto12.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Østjylland hjalp nogle venner med lidt havearbejde, da Danske Spil ringede ham op og fortalte, at han havde vundet 12.000.000 kroner: ”Så stoppede havearbejdet rimeligt prompte!”
Vinder i Keno og opretter ’festfond’ for familien9.9.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Bryllupper, sølvbryllup, rund fødselsdag og en konfirmation – en kvinde fra Roskilde vinder 1,1 million i Danske Spils talspil, Keno, og øremærker straks penge til familiens fester de næste mange år.
Fik million fra Klasselotteriet i bryllupsgave7.9.2026 10:34:50 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Viborg kan se tilbage på en vanvittig uge, hvor ALT flaskede sig: ”Jeg vil næsten skamme mig, hvis jeg får mere held!”
Dansker napper førstepræmiepuljen: Vinder 12 millioner skattefrie kroner6.9.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Én heldig dansker ramte alle syv rigtige ved lørdagens trækning i Lotto og kan nu se frem til 12 millioner skattefrie kroner. Trækningen finder yderligere to millionærer – se hvor i landet her.
Vinder million i Lotto – så er der bedre råd til amerikanerbilen5.9.2026 09:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Mand fra Egedal Kommune vinder i Lotto og køber straks en elbil til hverdagsbrug: Så føler han, at han bedre kan tillade sig at køre rundt i amerikanerbilen i weekenden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum