Akut-demonstration samlede folk fra hele landet
Sportsfiskere, jægere, landbrugere og naturelskere var i dag samlet fra hele landet til demonstration, for at råbe op over for “regeringens svigt af havmiljøet i trepartsforhandlingerne”.

Omkring 1.000 borgere var i dag samlet til en akut-demonstration i København, for at protestere mod en “elendig” indsats for vores havmiljø i aftalen. Det skete mens forhandlingerne om den grønne trepartsaftale spidser til, hvor partierne er blevet indkaldt til de måske endelige forhandlinger søndag.
Repræsentanter fra fjorde og kystområder overalt i Danmark var rejst til København for at råbe regeringen op og slå ring om miljøet. Borgere kom tilrejsende til demonstrationen fra mere end 30 fjorde og kystområder - heriblandt Roskilde Fjord, Isefjorden, Kalundborg Fjord, Bornholm, Randers Fjord, Mariager Fjord, Vejle Fjord, Lillebælt, Limfjorden og Mariager fjord.
Demonstrationen blev holdt som reaktion på, at det er kommet frem, at regeringen i trepartsaftalen både vil sænke indsatsbehovet og tillade mere kvælstofforurening til vandmiljøet, end der allerede er aftalt i landbrugsaftalen fra 2021. Dermed vil det danske havmiljø blive dårligere stillet med trepartsaftalen end med den eksisterende aftale fra 2021.
Flere politikere modtog glas med vand fra iltsvindsramte fjorde i Danmark til demonstrationen. Til demonstrationen var Martin Lidegaard, politisk leder for Radikale Venstre, Leila Stockmarr, klimaordfører fra Enhedslisten, og Franciska Rosenkilde, politisk leder for Alternativet. Fra organisationerne holdt blandt andre Christian Fromberg, kampagneleder fra Greenpeace, og Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, brandtaler for en langt mere ambitiøs trepartsaftale.
Demonstrationen sluttede ved Ministeriet for Grøn Trepart, hvor demonstranterne slog ring om ministeriet og efterlod fjordvand på ministeriets trappetrin med ønsket om at få fjordene og kystvandene tilbage i god tilstand.
Bag demonstrationen stod 16 organisationer, heriblandt Greenpeace, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Jægerforbund, Den Grønne Ungdomsbevægelse og Gammel Rye Miljøudvalg.
Torben Kaas, formand, Danmarks Sportsfiskerforbund (mobil: 26 29 50 24):
- Trepartsaftalen er kun god, hvis de rigtige værktøjer og nødvendige indsatser bliver en del af den – og det betyder altså mindre frivillighed og mere målrettet regulering, der kan sikre et fald i kvælstofudledningerne. Ellers frygter jeg, at vi endnu engang vil stå ved Christiansborg om 3-5 år for at slå ring om miljøet, siger Torben Kaas.
Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, skov og natur (mobil: 29 29 48 75)
- I regeringens trepartsaftale er der færre tiltag for at redde vores hav, end der er fisk i Vejle Fjord. Det er vanvittigt midt i et historisk stort iltsvind. Derfor stod vi i dag sammen på tværs af sportsfiskere, jægere, landbrugere og naturelskere fra hele landet for at sige fra over for regeringens svigt.
Torben Kaas, formand, Danmarks Sportsfiskerforbund (mobil: 26 29 50 24):
- I dag står vi 16 grønne organisationer og omkring 1000 borgere fra hele landet med et meget klart budskab til politikerne: Vi har set fjordene dø, vi har set fiskene forsvinde og vi risikerer at miste noget, rigtig mange danskere har kært. Meget tyder på, at trepartsaftalen kan ende som en tynd kop te, der ikke vil gøre en reel forskel for havmiljøet. Det er nu regeringen og Folketinget skal vise mod og turde tage de svære valg – til gavn for naturen, vandmiljøet, danskerne og landbruget, siger Torben Kaas.
Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, skov og natur (mobil: 29 29 48 75)
- Det er kommet frem, at trepartsaftalen samlet set vil stille vores havmiljø dårligere, end det allerede er aftalt. Regeringen er fuldstændigt tonedøv. Det står klart, at regeringen bare gerne vil slippe for en træls debat uden at stille krav til landbruget.
Demonstrationen blev afholdt på initiativ af Greenpeace, Danmarks Sportsfiskerforbund, Gl. Rye Miljøudvalg, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Danmarks Jægerforbund, NOAH, Landsforeningen mod Svinefabrikker, Klimabevægelsen i Danmark, Frederikssund Klimaforening, Bedsteforældrenes Klimaaktion, Andelsgaarde, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Amatørfiskerforening, Helnæs Bugts Fiskeriforening, Vejle Amatørfiskerforening og Foreningen for et godt hav- og strandmiljø i As Vig og omegn.
Baggrund: Regeringen vil udvande indsatsen for havmiljøet
1. Indsatsbehovet: Finansministeriet har opstillet tre scenarier for reduktion af kvælstof. Men to af scenarierne, med det mindste indsatsbehov, er blevet stærkt kritiseret af Danske eksperter som har slået fast at kun én af modellerne er acceptabel. Det forlyder at, regeringen nu forsøger at udvande den bedste af modellerne. Finansministeriet skriver selv, at det kun er den mest ambitiøse model, der er baseret på den bedst tilgængelige viden.
2. Aftalen er et tilbageskridt for havmiljøet: Et lækket notat fra forhandlingerne viser, at regeringen selv regner med, at trepartsaftalen stiller havmiljøet dårligere end landbrugsaftalen fra 2021. Regeringen vil fjerne allerede aftalt regulering.
3. Udskyder reduktion af kvælstof og bryder med EU-lov: I Landbrugsaftalen fra 2021 blev det besluttet, at forligskredsen skulle tage beslutning om at finde de resterende reduktioner ved et genbesøg af aftalen i år. Trepartsaftalen finder ikke resten af indsatsbehovet, men udskyder det endnu engang. Samtidig vil trepartsaftalen også betyde, at vi ikke opfylder EU’s vandrammedirektiv, der forpligter til at skabe god balance i vandmiljøet i 2027.
Kontakter
Andreas Findling-Rottem, presse- og kommunikationsansvarligDanmarks Sportsfiskerforbund
Tlf:26 29 50 24afr@sportsfiskeren.dkChristian FrombergKampagneleder for landbrug, natur og skovGreenpeace Danmark
Christian leder arbejdet for et grønt landbrug i balance med klimaet og naturen. Han er kandidat i Klimaforandringer og har tidligere været med til at skabe dagsordensættende kampagner i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Billeder








Greenpeace Danmark
Greenpeace er verdens største uafhængige miljøorganisation. Vi konfronterer nogle af verdens største problemer og fremtvinger løsninger. I Danmark arbejder vi primært med problematikker indenfor klima, energi, landbrug, hav og skov. Vi bestræber os på altid at stå til rådighed for kommentarer på aktuelle sager og debatter - store som små, niche som mainstream.

Følg pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Ny kvælstofaftale: Et skridt frem, men stadig langt til målstregen19.6.2025 16:35:25 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop indgået en delvis aftale med partierne bag trepartsaftalen om den kommende kvælstofregulering. Det er et godt skridt, men man er stadig langt fra målet om at få et sundt vandmiljø. Aftalens regulering viser kun vejen til at nå i mål med kvælstofindsatsen i halvdelen af kystvandoplandene – resten afhænger af frivillige aftaler med landbruget, som historien viser, at der ikke virker.
Overvældende flertal ønsker at olie- og gasselskaberne skal betale for deres klimasynder19.6.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to tredjedele af danskerne synes, at forurenerne skal betale for de klimaskader og den klimatilpasning, de er skyld i. Det viser en ny meningsmåling. Og vi danskere står ikke alene med det ønske. En global måling, der også offentliggøres i dag, viser, at 8 ud af 10 støtter en særlig klimaskadeskat på olie-, gas- og kulproducenterne.
Greenpeace klager til Erhvervsstyrelsen over Arlas vildledende klimatal og greenwashing4.6.2025 09:00:13 CEST | Pressemeddelelse
Eksperter har kaldt Arlas klimatal "vildledende" og kritiseret, at selskabet "må simpelthen ikke regne, som de gør". Nu indgiver Greenpeace klage til Erhvervsstyrelsen over, at Arlas tal for klimareduktioner fremstår langt større, end de i virkeligheden er.
Greenpeace: Norsk klimasejr ved EFTA-domstolen styrker vores klagesag mod det danske Hejre-felt21.5.2025 15:54:20 CEST | Pressemeddelelse
Greenpeace har netop vundet en knusende sejr over den norske olieindustri. Den europæiske EFTA-domstol giver Greenpeace Norge og Natur & Ungdom ret i, at staten er forpligtet til at vurdere et felts fulde klimaeffekt, før der gives tilladelse til ny olie- og gasudvinding. Også de effekter der kommer af den senere afbrænding af de fossile brændsler. Afgørelsen bør få øjeblikkelige konsekvenser for Greenpeace Danmarks klagesag over det danske Hejre-felt i Nordsøen.
PlastiSpice: Når plastik bliver et krydderi i vores mad – og i vores kroppe21.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mikroplastik er blevet det krydderi, du ikke længere kan vælge fra, når virksomheder ufortrødent fortsætter med at masseproducere plastik. Med en ny kampagne sætter Greenpeace fokus på, hvor afgørende en stærk, global plastikaftale er.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum