Psykiatrifonden

Lykkes sammenlægningen af somatik og psykiatri, redder den liv

Del

En sammenlægning af somatik og psykiatri kan blive det afgørende opgør med årtiers ulighed og overdødelighed, mener Psykiatrifonden efter at sundhedsreformen i dag blev præsenteret. ”Den virkelige patient fejler ofte noget fysisk og psykisk på samme tid, og det skal fremtidens sundhedsvæsen indrettes efter. Integrationen skal være så gennemgribende, at somatikken og psykiatrien helt naturligt behandler de samme patienter - sammen”, siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.

Forside af aftaletekst om sundhedsreformen 2024
En sammenlægning af somatik og psykiatri kan blive det afgørende opgør med årtiers ulighed og overdødelighed, mener Psykiatrifonden efter at sundhedsreformen i dag blev præsenteret. Screenshot

Det er afgørende for Psykiatrifonden, at integrationen af somatik og psykiatri sker med den klare ambition at nedbringe ulighed og overdødelighed blandt mennesker med psykisk sygdom. 

”Vi mener, det er den eneste rigtige vej til at gøre op med den urimelige tilstand, vi har i dag, hvor mennesker med psykisk sygdom dør mange år før andre, og som blandt andet skyldes ringere behandling for fysiske sygdomme”, siger Psykiatrifonden direktør Marianne Skjold.  

Samtidig understreger hun, at mange mennesker fejler noget fysisk og psykisk på samme tid, og det er vores sundhedsvæsen nødt til at udvikle sig efter, hvis vi fortsat vil stræbe efter at have et sundhedsvæsen i verdensklasse: 

”Den virkelige patient fejler ofte noget fysisk og psykisk på samme tid, og det skal fremtidens sundhedsvæsen indrettes efter. Integrationen skal være så gennemgribende, at somatikken og psykiatrien helt naturligt behandler de samme patienter – sammen. Lykkes det, kan det blive det, der endelig gør op med den ulighed og overdødelighed, som har været virkeligheden i årtier, og som kan bryde med det stigmatiserede syn på mennesker med psykisk sygdom”, siger hun. 

Sammen om patienten 
Skal integrationen redde liv, kræver det, at der dels placeres et fælles ansvar for behandlingen af den patient, der fejler noget fysisk og psykisk på samme tid, dels at enheder arbejder meget tæt sammen. 

”Når mennesker fx både har skizofreni og viser symptomer på kræft eller hjertesygdom, så kræver det, at flere typer af ekspertiser arbejder tæt sammen, lytter til hinanden og deler deres viden. Det skal betyde, at patienten får behandling af lige så høj kvalitet, uanset om der også er en psykisk sygdom, som andre. Den situation har vi slet ikke i dag, og derfor er det en rigtig god nyhed, at vi får den fulde integration, som vi drømmer om”, siger Marianne Skjold.  

Flere midler til børne- og ungdomspsykiatrien 
Med sundhedsreformen følger 150 millioner kroner til børne- og ungdomspsykiatrien, og det er en nødvendighed, mener Psykiatrifonden. 

”Jeg taler ofte med forældre til børn og unge, som venter i måneder og i nogle tilfælde flere år på at få den hjælp, de har brug for. Forældre, hvis børn ikke har været i skole i lang tid, og unge, som fx har selvmordstanker eller isolerer sig på grund af angst eller depression. Vi har længe kaldt den situation, vi har i børne- og ungdomspsykiatrien i dag, for et sammenbrud. Vi er spændt på at se, hvor hurtigt, de nye tiltag kommer til at bringe ventetiderne ned. For det er akut og har været det meget længe”, siger Marianne Skjold. 

Særlig på børne- og ungeområdet er der mangel på speciallæger i psykiatri, hvilket har været en del af årsagen til, at børn og unge nu venter i mere end 90 dage på at blive udredt.  

Historisk mulighed 
Grundlæggende er Psykiatrifonden godt tilfreds med udsigten til fremtidens sundhedsvæsen, som det tegner sig efter dagens udmelding: 

“Det, vi ser i dag, er en historisk mulighed for et opgør med ulighed og overdødelighed. Og ikke alene den sociale ulighed og uligheden mellem mennesker med fysisk og psykisk sygdom, men også på tværs af geografi. Og nu ser vi frem til at følge arbejdet med at gøre det til virkelighed meget tæt”, siger Marianne Skjold. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Portræt af Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold
Louise Neupert Psykiatrifonden
Download

Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Syv ud af ti børn af forældre med psykisk sygdom får ingen hjælp5.11.2024 06:05:00 CET | Pressemeddelelse

På trods af bred anerkendelse af, at børn af forældre med psykisk sygdom er særligt sårbare, modtager næsten syv ud af ti ingen støtte. En ny rapport kortlægger de mange forhindringer, der fortsat står i vejen for at hjælpe børnene. TrygFonden og Psykiatrifonden vil skabe de nødvendige forandringer med indsatsen ’Grib børnene’, som handler om at udvikle tiltag, der hjælper børn og deres familier til at få den rette støtte i en svær situation.

Tegn på sygdom: Børns tegninger om opvækst med psykisk sygdom på ARoS fra i dag29.10.2024 09:32:49 CET | Pressemeddelelse

Mange forældre med psykisk sygdom undlader at tale med deres børn om sygdommen. Næsten hver tredje forælder svarer i ny undersøgelse, at de ikke taler med deres børn om - eller at deres børn ikke ved – at de har en psykisk sygdom. Det skal vi gøre op med, mener Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk’s Fond, som med partnerskabet ’Spørg Mere – så fylder det mindre’ står bag undersøgelsen. Den bliver lanceret på kunstmuseet ARoS i dag med en udstilling af otte børns tegninger.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye