Knap 30 millioner kroner skal styrke forskning i udsatte børn og unge
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt midler til 10 nye forskningsprojekter, som skal bidrage til at styrke forskning i udsathed og mistrivsel hos børn og unge samt understøtte kapacitetsopbygningen på forskningsområdet.

Hvilke strukturer på arbejdsmarkedet bidrager til at ekskludere unge med psykiatriske diagnoser? Er anbringelse uden for hjemmet årsag til negative følger senere i livet? Hvilke juridiske og digitale barrierer forhindrer udsatte børn og unges deltagelse i den digitale velfærdsstat?
Det er et udpluk af de spørgsmål, som de 10 nye forskningsprojekter vil forsøge at komme til bunds i.
Læs casen: Hvad ved vi om barnets liv under lang tids skolefravær?
Projekterne er blevet nøje vurderet og behandlet af fondens tematiske udvalg, DFF | Tematisk forskning – Udsatte børn og unge, mistrivsel, ensomhed og ældreforskning.
»Der er kommet rigtig mange kvalificerede ansøgninger ind, og konkurrencen har været hård. Forskningsprojekterne er af høj kvalitet, og de dækker også forskellige metoder og perspektiver på udfordringerne, hvilket er en klar styrke for dansk forskning, « siger Mattias Strandh, formand for det tematiske udvalg.
Udvalget har i samme ombæring uddelt midler til forskningsprojekter under ’Ældreforskning’ og ’Forskning i ensomhed’, som fonden offentliggør i løbet af de kommende dage.
De nye forskningsprojekter skal understøtte kapacitetsopbygningen på området, sikre styrket koordination af den praksisnære forskning og bidrage til øget viden om årsagssammenhænge.
»Med den store interesse for puljen, og de mange stærke forskningsprojekter, der er blevet sendt ind, er der god mulighed for at opbygge kapaciteten inden for forskning i mistrivsel og udsatte børn og unge. Der er ingen tvivl om, at det er et vigtigt forskningsområde, og derfor glæder det mig, at vi kan bidrage til at dække det brede forskningsbehov på området, « siger Søren Serritzlew, formand for bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond.
Fakta om uddelingen af ’Styrkelse af forskning i udsatte børn og unge samt mistrivsel’
Danmarks Frie Forskningsfond har modtaget i alt 61 ansøgninger, og der er uddelt 29,5 millioner kroner til 10 projekter. Succesraten er 16 % målt på antal ansøgninger.
Programmet ’Styrkelse af forskning i udsatte børn og unge samt mistrivsel’ er en del af de tematiske uddelinger, som er en politisk, strategisk satsning inden for et bestemt tema, som er åbent for bidrag fra alle videnskabelige områder, der kan bidrage med viden til temaet. Tematisk forskning fungerer som et supplement til den frie, uafhængige forskning, der er baseret på forskernes egne nysgerrighedsdrevne initiativer.
Danmarks Frie Forskningsfond har siden 2018 udmøntet forskningsbevillinger inden for politisk fastsatte temaer, som er finansieret ved årlige politiske aftaler om fordeling af forskningsreserven.
Der tages forbehold for ændrede bevillingsbeløb og antal bevillinger ved den kommende administrative gennemgang.
Kontakter
Tine Sloth BækgaardFuldmægtig
Tlf:+45 72 31 83 79tsbd@ufm.dkOm Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den nybrudskabende forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder. Fonden uddeler også hvert år tematiske midler til politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
45 nye forskningsprojekter styrker den kliniske behandling tættere på patienterne9.10.2025 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan udvikler vi behandling, der virker for mennesker i den virkelige verden? Det spørgsmål ligger til grund for den tematiske pulje til klinisk forskning, som Danmarks Frie Forskningsfond netop har uddelt til 45 banebrydende forskningsprojekter, der skal komme patienter og pårørende til gode.
Forskning på det specialiserede socialområde er styrket med knap 40 mio. kr.7.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har samlet uddelt knap 40 mio. kr. til fem forskere under temaet ’Styrket forskning på det specialiserede socialområde’. Forskerne får dermed mulighed for at bidrage med praksisnær forskning på det specialiserede socialområde og med kapacitetsopbygning inden for forskningsfeltet.
Forskning for 34 mio. kr. skal bidrage med ny viden om udsathed og mistrivsel blandt børn og unge3.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem nye forskningsprojekter bliver snart sat i gang med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond. Forskningsprojekterne skal være med til at give mere viden om, hvorfor børn og unge mistrives, og hvordan det kan forebygges.
Ny rapport viser forskningens mange veje til værdi i vores samfund3.10.2025 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bliver midler fra Danmarks Frie Forskningsfond omsat til ny viden, akademiske fremskridt og bidrag til udvikling af vores samfund? I en ny impactrapport samler DFF for første gang et overblik over, hvordan forskningsbevillinger fra fonden fører til forskningsresultater, samarbejder, kompetencer og idéer, der skaber værdi – både i samfundet og i den akademiske verden.
Praksisnær ældreforskning styrkes med 12,4 millioner kroner30.9.2025 08:59:00 CEST | Pressemeddelelse
To nye, originale forskningsidéer bliver nu ført ud i livet med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond. Forskningsprojekterne skal støtte praksisnær forskning inden for pleje og omsorg til ældre borgere bl.a. i det nære sundhedsvæsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum