Barndommens gade og to forbundne rum
15.11.2024 12:10:02 CET | Nikolaj Kunsthal | Pressemeddelelse
Gennem 3D-printede skulpturer, assemblage, lyd og video udforsker billedkunstneren Benjamin A. H. Harpsøe i samarbejde med kuratoren Anna Clarisse Holck Wæhrens de følelsesmæssige og psykologiske værdier og udfordringer, der er knyttet til Benjamin A. H. Harpsøes opvækst på Christianias Pusher Street

De fleste københavnere har en eller anden form for relation eller holdning til Christiania, som i årtier har befundet sig helt i toppen af hovedstadens turist-hitliste. Men det er de færreste, der kender Fristaden – og nu nedlagte Pusher Street – som Benjamin A. H. Harpsøe gør. Det er nemlig her, han er født og opvokset. Det er herfra hans verden går. I samarbejde med kuratoren Anna Clarisse Holck Wæhrens fungerer disse oplevelser som et narrativt afsæt for udstillingen Barndommens gade, der kan opleves i Nikolaj Kunsthals projektrum Platform.
Barndommens gade rives ned
Benjamin A. H. Harpsøes aktuelle udstilling giver et følelsesladet og komplekst indblik i en barndom på Christianias Pusher Street. For Benjamin A. H. Harpsøes vedkommende er udstillingen, der bærer titlen Barndommens gade, et psykologisk værktøj til at undersøge og processere sine sammensatte minder om og forbindelser til Fristaden – både med fokus på hans egen personlige udvikling og med en særlig omsorg for Fristadens fremtidige identitet og udvikling.
To forbundne rum
Et helt centralt værk i udstillingen er den green screen-grønne og 3D-printede søjle, der i mål og dimensioner står som en slags tvilling til den træsøjle, der i forvejen står midt i udstillingsrummet Platform. Den 3D-printede søjle er en kopi af den søjle, der bærer loftet på jazzklubben Børneteatret, der er placeret i stueetagen på Opera-bygningen ved Pusher Street på Christiania. Det var hér, Benjamin trådte sine barnesko. Han kender rummet ud og ind. Og nu tager han – helt konkret – et bærende element fra sin barndom med sig ind i udstillingen, hvis værker fordeler sig på en række forskellige medier – fra skulptur til video, fra lyd til assemblage.
Udstillingen Barndommens gade er realiseret med støtte fra Statens Kunstfond og Københavns Kommune. Projektrummet Platform er realiseret med støtte fra Det Obelske Familiefond.
Barndommens gade kan opleves fra 6. december 2024 til 19. januar 2025. Der er fernisering torsdag d. 5. december kl. 16-19. I den forbindelse optræder jazzmusikeren Jess Harpsøe flankeret af sit orkester Chairman of the board. Jess Harpsøe, der er Benjamin A. H. Harpsøes far, er formand for og driver jazzklubben Børneteatret på Christiania.
I slutningen af udstillingsperioden – helt præcist d. 16. januar kl. 16-18 – iscenesættes en samtale mellem Benjamin A. H. Harpsøe og den anerkendte kunstnerkollega Joachim Koester. Begge har et indgående og mangefacetteret forhold til Fristaden Christiania, som – med afsæt i udstillingen – foldes ud i en dialog modereret af kuratoren Anna Clarisse Holck Wæhrens.
Nøgleord
Kontakter
Thomas BorrePR-og kommunikationsansvarlig
Tlf:+45 2639 7403thomas.alstrup.borre@kk.dkBilleder
Om Benjamin A. H. Harpsøe
Benjamin A. H. Harpsøes (f. 1986) skulpturer udforsker genstandes handlekraft og energi og udfordrer dermed modsætningen mellem subjekt og objekt. Han bruger moderne produktionsværktøjer som 3D-print og scanning til at skabe komplicerede skulpturer, der udvisker grænserne mellem det naturlige og det kunstige. I sit seneste værk beskæftiger Harpsøe sig med sin opvækst på Christiania fra en lidt klemt position mellem samfundets usynlige hierarki og det udefrakommende pres fra den danske stat. Benjamin A. H. Harpsøe har en Master of Fine Arts fra Malmø Art Academy, en BFA fra Koninklijke Academie van Beeldende Kunsten, Haag, og deltog i et årelangt ophold på Royal Institute of Art, Stockholm. Han har udstillet på blandt andet Kunsthal Charlottenborg (DK), Galerie Ron Mandos (NL), Ta·da (DK), pro tempore.art (DK), Indebt Studio (NL), OK Corral (DK), OUTPOST Gallery (DK) og I would die for anything (DE).
Om Anna Clarisse Holck Wæhrens
Anna Clarisse Holck Wæhrens (f. 1993) har en Master i Design med speciale i tekstildesign fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, Designskolen (2022). Hun har en unik indsigt i kuratering og ny samtidskunst gennem kuratorplatformen pro tempore.art, som hun var med til at stifte tilbage i 2017. Wæhrens er tidligere direktør for galleriet OUTPOST (2020-2023) i København og har i den forbindelse arbejdet med etablerede gallerier som V1 Gallery, København (2015-2023) og Etage Projects, København (2016-2017) samt institutioner som Overgaden, København (2019), Thorvaldsens Museum, København (2021) og Copenhagen Contemporary, København (2023). Wæhrens har for nylig været med til at starte platformen SMARCH WORLD, en platform med fokus på tekstil, installation og performance.
Om Nikolaj Kunsthal
Nikolaj Kunsthal præsenterer især dansk samtidskunst i unikke historiske omgivelser midt i København.
Kunsthallen er beliggende i den gamle Sankt Nikolaj Kirke, der kan dateres tilbage til 1200-tallet. Den smukke arkitektur indgår i samspil med skiftende udstillinger, senest af bl.a. Shane Brox, Mikkel Carl, Radar Contemporary, Ditte Ejlerskov og Nikoline Liv Andersen. Nikolaj Kunsthal har sit fokus på Københavns samtidskunstscene og er optaget af kunstmøder på tværs af genrer, medier og formater.
Kunsthallen præsenterer også løbende koncerter, performances, omvisninger, middage, talks og ikke mindst det nye udstillingsrum Platform, der er dedikeret til unge kunstnere og kuratorer. Læs mere på nikolajkunsthal.dk
Om Platform
Siden 2022 har Nikolaj Kunsthal – med støtte fra Det Obelske Familiefond – etableret et udstillingsrum dedikeret den nye unge kunst. Under overskriften Platform præsenterer Nikolaj Kunsthal – med assistance fra en ekstern fagkomité – seks årlige udstillinger, der er blevet til i et samarbejde med udvalgte kunstnere og kuratorer. Platform har indtil videre budt på et varierede miks af medier, genrer og udtryk – med bidrag fra kunstnere som Mette Riise, Ruby Ndoye, Laurits Gulløv, Clara Busch og Lina Hashim for blot at nævne nogle få.
Følg pressemeddelelser fra Nikolaj Kunsthal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nikolaj Kunsthal
Kan man lytte til universet? Oplev kosmisk lyttestation i Nikolaj Kunsthal21.8.2026 10:38:21 CEST | Pressemeddelelse
I efteråret omdannes Nikolaj Kunsthals Nedre Galleri til en kosmisk lyttestation, når kunstner og komponist Christian Skjødt Hasselstrøm indtager det højloftede rum med udstillingen "Meridians". Via avanceret detektorteknologi bliver det usynlige nærværende. Her kan publikum opleve et kosmisk fænomen, der normalt undslipper vores sanser – og samtidig reflektere over menneskets plads i en større kosmisk og økologisk sammenhæng.
Et sanseligt evangelium om frihed19.8.2026 14:45:54 CEST | Pressemeddelelse
Billedkunstneren Maria Wæhrens indtager fra 27. august Nikolaj Kunsthals Øvre Galleri med eksplosive farver, store installationer og malerier, der breder sig langt ud over lærrederne. Udstillingen "The Answer" er både svaret på en drøm og et sanseligt evangelium om frihed – en fortælling om krop og transformation, om sårbarhed og hellighed som to sider af samme sag og om skønheden som den største gåde af alle.
Mellem transcendens og forførelse17.8.2026 13:47:47 CEST | Pressemeddelelse
I slutningen af august åbner Nikolaj Kunsthal udstillingen "High", en ny installation af Johan Bech Jespersen skabt i samarbejde med kunstner- og musikkollektivet Rewild. I projektrummet Platform smelter skulptur, lyd og arkitektur sammen i en totalinstallation, der undersøger spændingsfeltet mellem transcendens og forførelse.
Kosmiske partikler og sanselige malerier18.6.2026 10:37:48 CEST | Pressemeddelelse
Efterårets udstillingsprogram i Nikolaj Kunsthal byder på sanselig adgang til højenergipartikler fra det ydre rum og en koloristisk malerisk totalinstallation, der kredser om spiritualitet og drømme. De kommende soloudstillinger med Christian Skjødt Hasselstrøm og Maria Wæhrens kan opleves fra 27. august.
Højskoleelever genfortolker ikonisk Fluxus-værk på Nikolaj Plads20.5.2026 14:26:15 CEST | Pressemeddelelse
I samarbejde med Nikolaj Kunsthal fortolker elever fra Johan Borups Højskole Alison Knowles’ ikoniske værk "The House of Dust" midt på Nikolaj Plads. Værket, der regnes som et hovedværk inden for tidlig computer-genereret poesi og konceptkunst, ferniseres fredag den 12. juni kl. 15-18 og står henover sommeren som et midlertidigt, socialt og kunstnerisk rum i byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

