Kræftens Bekæmpelse roser ny reform: Vil gøre det bedre at være patient i Danmark
Patienter får lettere adgang til en praktiserende læge, og dermed kan flere kræfttilfælde opdages tidligere, siger adm. direktør Jesper Fisker.

- Med den nye sundhedsreform får kræftpatienter og andre alvorligt syge et mere sammenhængende forløb – fra første lægebesøg og til den opfølgende patientstøtte, efter hospitalsbehandlingen er slut.
Sådan siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, om sundhedsreformen, der i dag er landet med et forlig på Christiansborg.
Med reformen er der lagt op til bedre lægedækning og flere praktiserende læger, hvilket Kræftens Bekæmpelse hilser velkomment.
- Det er helt centralt, at vi får en stærkere almen praksis. Syv ud af ti kræftforløb begynder hos den praktiserende læge, så det er afgørende, at alle har en læge, de kan gå til. Det vil sikre, at flere kræfttilfælde opdages tidligt. Og derudover har vi brug for, at de praktiserende læger bliver tovholder for kræftpatienten gennem forløbet.
- Med reformen går politikerne målrettet til kamp mod den sociale ulighed i sundhed. En bedre fordeling af praktiserende læger vil styrke sundheden i de områder, hvor der i dag mangler læger, og hvor mange borgere har mere komplekse sundhedsproblemer, siger Jesper Fisker.
Patientinddragelse i sundhedsråd
Patienter og pårørende er nævnt mange steder i den nye aftale. Bl.a. skal regionale og lokale patient- og pårørendeudvalg og organisationer inddrages i større beslutninger, der vil blive truffet i de nye sundhedsråd.
- De 17 sundhedsråd bliver kernen i udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Derfor er det afgørende, at patienterne får en reel stemme i rådenes arbejde. Når patienters og pårørendes erfaringer bliver inddraget systematisk, kan vi skabe et sundhedsvæsen, der både er bedre og tættere på dem, det handler om, siger han.
I Kræftens Bekæmpelse er man også glad for, at forebyggelse er med i aftalen i form af en folkesundhedslov.
Stor opgave for de sundhedsansatte
Nu bliver den helt store opgave at omsætte aftalens gode intentioner til konkrete løsninger, så den kommer alle patienter til gode - uanset postnummer og længden på deres uddannelse.
Jesper Fisker fremhæver, at opgaven er stor og udfordrende, men han er overbevist om, at læger, sygeplejersker og alle andre i sundhedsvæsenet vil gøre deres bedste til gavn for patienterne.
Region Sjælland har i årevis haft udfordringer på kræftområdet, især på grund af personalemangel. Kræftens Bekæmpelse håber, at etableringen af Region Østdanmark vil forbedre kræftbehandlingen for sjællændere uden for hovedstadsområdet.
- Men alt afhænger af, hvordan aftalen bliver realiseret. Kræftens Bekæmpelse kommer til at følge nøje med i arbejdet og vil bidrage konstruktivt til at få reformen ført ud i livet, siger Jesper Fisker.
Nøgleord
Kontakter
Kræftens Bekæmpelses pressevagt
Tlf:35 25 74 00presse@cancer.dkOm Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Ny rekord: Over 400.000 mennesker i Danmark lever med og efter kræft25.6.2025 06:00:10 CEST | Pressemeddelelse
For mange er senfølger invaliderende - klinikker skal forbedre livskvaliteten.
Nye tal: 6 ud af 10 danskere bliver solskoldet på ferien22.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi beskytter os ikke godt nok mod solen, når vi rejser sydpå, viser ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.
Nye beregninger bør genstarte debat om dyrere cigaretter7.6.2025 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at dyrere cigaretter koster staten langt mindre end hidtil antaget.
Nye tal: 4 ud af 10 forældre har svært ved at blande sig i deres teenagers alkoholvaner6.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Men det betaler sig, for forskning viser, at aftaler om alkohol virker.
Rejsegilde i Nuuk: Kræftpatienter i Grønland får deres eget hus31.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt rådgivningshus skal give kræftramte i Grønland tryghed og viden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum