Gigtforeningen jubler: Ny sundhedsaftale vil styrke behandlingen for gigt- og rygpatienter
Regeringens nye sundhedsaftale, der sikrer en kronikerpakke til rygpatienter samt ret til træning og patientuddannelse for gigtpatienter, er en stor sejr. Det mener Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind.

"Vi er enormt glade på vegne af de 700.000 gigtpatienter, som vil opleve en mærkbar forbedring i deres behandling, når sundhedsaftalen bliver implementeret," siger Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind, om regeringens sundhedsudspil.
Hun retter en stor tak til SF, Konservative og Danmarksdemokraterne for at have sikret, at gigtpatienter med artrose (slidgigt) i knæ og hofte fremover vil få en mere fri og lige adgang til tidlig behandling med superviseret træning og patientuddannelse.
"Det betyder, at vi forhåbentlig kan komme væk fra, at postnummer og pengepung afgør behandlingen. Det er et vigtigt skridt mod større retfærdighed," understreger hun.
Der er stærk evidens for, at superviseret træning og patientuddannelse kan reducere både smerter, funktionstab og sygefravær hos gigtpatienter med artrose. Derfor har netop denne indsats været en politisk mærkesag for Gigtforeningen igennem flere år.
Flere positive aspekter i aftalen
Gigtforeningen ser også andre positive elementer i aftalen, der styrker det nære sundhedsvæsen, fremmer sammenhæng og øger antallet af læger i både almen praksis og speciallægepraksis.
Reformen omfatter desuden regeringens forslag om en kronikerpakke til borgere med lænderygsmerter, hvilket også vækker glæde hos Mette Bryde Lind:
"Mange rygpatienter står ofte alene med at koordinere deres egen behandling på grund af manglende sammenhæng i systemerne, og det går ud over behandlingens kvalitet. Det er derfor fantastisk, at rygpatienterne får en kronikerpakke med nye patientrettigheder, som vil sikre en bedre og mere sammenhængende behandling. Og vi er meget glade for, at lænderyg-pakken bliver fremrykket i den endelige aftale, så patienterne kan få glæde af den hurtigere."
Nøgleord
Kontakter
Natasja DybmoseKommunikationschef
Tlf:+4551708408NDybmose@Gigtforeningen.dkOm Gigtforeningen
Gigtforeningen er en dansk patientforening med mere end 80.000 medlemmer og støtter. Patientforeningen blev grundlagt i 1936 og har som vision at sikre et bedre liv for de mere end 700.000 mennesker med sygdomme og smerter i led, ryg og muskler.
Følg pressemeddelelser fra Gigtforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gigtforeningen
H.M. Dronning Margrethe besøger Dansk Gigthospital21.8.2025 13:44:28 CEST | Pressemeddelelse
Gigtforskning er i fokus, når H.M. Dronning Margrethe den 3. september besøger Dansk Gigthospital og overrækker Gigtforeningens æresmedalje.
Frirum i naturen for mænd med gigt18.8.2025 11:16:02 CEST | Pressemeddelelse
For mange mænd med gigt er smerter, træthed og begrænset bevægelighed en daglig udfordring. Men det skal ikke stå i vejen for et aktivt liv. Derfor inviterer Gigtforeningen og DGI mænd med gigt og andre skavanker til at komme og prøve kræfter med Naturtræning i uge 35. Og der er plads til alle - også bagtroppen.
Erfaren sundhedsleder bliver chef for Gigtforeningens behandlingssteder31.7.2025 14:53:53 CEST | Pressemeddelelse
Rikke Strunz Pedersen bliver ny centerchef for Gigtforeningsforeningens Sano. Hun vil fra den 4. august stå i spidsen for Sanos tre behandlingscentre i Skælskør, Aarhus og Middelfart.
Pårørende til gigtramte får nu hjælp til at håndtere magtesløshed2.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
At være partner til en gigtramt risikerer at påvirke både parforholdet og livskvaliteten. Derfor styrker Gigtforeningen hjælpen til pårørende, så de kan få rådgivning og støtte fra professionelle og fra andre i samme situation.
Prisregn over Aarhus23.5.2025 13:00:22 CEST | Pressemeddelelse
Unge lægetalenter i gigtforskning fra Aarhus Universitetshospital stod nærmest i kø for at modtage Gigtforeningens hæder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum