Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Kommer til Næstved i 2025 - Liam O’Connor – nu som komiker

Del

Det er langt fra første gang, at han står på en scene, men det er første gang uden musik. I 2025 tager Liam O’Connor på landsdækkende tour med sit første stand-up show, der har titlen LIAM, og den 1. november står han på scenen i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.

Det er lidt af et scoop for Grønnegades Kaserne Kulturcenter, som har fået et af Liam O’Connors stand up shows på programmet. Det fortæller kulturcentrets leder John Nørbjerg, der som resten af den danske befolkning ikke lige havde set det komme at dansk raps ukronede konge ville lægge rap mic’en på hylden og samle stand up-mikrofonen op.

-Jeg tror at vi her på kulturcentret spærrede øjnene op, da L.O.C. pludselig offentliggjorde at han nu sprang ud som stand up’er og så endda i eget fulde navn, siger John Nørbjerg, som uddyber hvorfor han slog til, da tilbuddet indfandt sig. -Man følger jo med i sådan en offentliggørelse, og da skiltene med ”Udsolgt” begyndte at fylde mere og mere på turnélisten, var det en ”no brainer,” da vi fik tilbudt et show her i Næstved. Og den garvede kulturcenterleder afslutter med en forudsigelse om billetsalget i Næstved. -Publikum i Næstved elsker stand up, og med sådan et navn forventer vi at der bliver rift om billetterne!

Med sin debut som komiker på open mics i 2023 og tjansen som opvarmer på hele BROS Arena Tour tør Liam godt love et yderst gennemarbejdet og morsomt show.

Om showet siger Liam:

“Jeg elsker at snakke lort, men jeg er blevet træt af at rime. Så det her er ikke et par anekdoter og noget musik, men klassisk standup med udgangspunkt i min tilværelse og mine tanker.”

Tanker om alt fra opvæksten i det vestlige Aarhus i 1980-90erne, et voksent liv som fast inventar i sladderpressen, tilværelsen som små-skizofren musiker uden jordforbindelse, og det at være far til tre i en alder af 45 år.

“Jeg plejer ikke at være særligt åbenmundet omkring mit privatliv, men her får man nærmest ikke andet. Jeg overvejede kort at kalde showet for MILJØSKADET, men valgte i stedet at gå med titlen LIAM. Det er jo strengt taget det samme…”

Om springet fra etableret musiker til nyopstartet komiker udtaler Liam:

“Det er lige dele en force og en hæmsko at være kendt for noget andet. Et bifald for at være et kendt ansigt får dig kun så langt, og i nogle tilfælde er man endda afskrevet på forhånd. Men faktum i comedy er, at efter 30 sekunder er det lige meget, hvem du er, så længe det er sjovt.”

Billetsalget til showet den 1. november 2025 er netop startet. Billetter kan købes på www.gkkultur.dk eller fra Grønnegades Kaserne Kulturcenters billetkontor, der har åbent alle hverdage kl. 10-15. Billetter kan også reserveres på billettelefon 5588 3940.

Kontakter

Christian EhlersMarkedsføring, billetsalg og web. Stedfortræder for kulturcenterleder.Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Tlf:25451029chehl@naestved.dk

Om Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.

Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye