Ny lynladestation står klar i Lumsås
15.11.2024 11:00:12 CET | Clever | Pressemeddelelse
Clever har nu sat strøm til sin nye lynladestation på Oddenvej 103 i Lumsås, hvor seks elbiler kan få lynhurtig opladning af batteriet.

Lige ved Rema 1000 i Lumsås, midt mellem store sommerhusområder og tæt på færgeruten Odden-Aarhus, har Clever åbnet sin nye lynladestation. Her kan seks elbiler lade og få 300 kilometers rækkevidde på blot 30 minutter. Det er dermed blevet endnu lettere for både rejsende, sommerhusgæster og lokale at få ladet deres elbil lynhurtigt op.
Hos Clever glæder man sig over, at der nu er kommet flere gode lademuligheder til området.
”De seneste 12 måneder er der kommet 90.000 nye elbiler ud på de danske veje, som nu tæller flere end 318.000. Der er virkelig fart på, og det kommer kun til at fortsætte. Det skaber et naturligt behov for flere gode lademuligheder lige netop dér, hvor elbilisterne har allermest brug for det. Vi er derfor glade for, at vi med den nye lynladestation i Lumsås – som ligger ideelt for både rejsende, sommergæster og lokale – kan styrke Danmarks største ladenetværk og gøre det endnu nemmere og mere attraktivt at være elbilist,” siger Casper Kirketerp-Møller, CEO hos Clever.
Hos Andel, Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern og ejer af Clever, ser man med stor tilfredshed på den omfattende udbygning af ladeinfrastrukturen på Sjælland.
”At skifte fra fossil- til elbil er en af de mest effektive måder, vi som privatpersoner kan reducere vores CO2-udledning på, så det gør en reel forskel for klimaet at køre elektrisk. Alligevel er der fortsat for mange, der ikke vælger elbilen, når de skal købe ny bil. Det er essentielt, at vi gør det lettere at vælge elbil og bidrage til en grønnere fremtid, og derfor arbejder vi sammen med Clever på at skabe en endnu stærkere, landsdækkende ladeinfrastruktur," siger Rikke Trikker, kommunikationsdirektør i Andel.
Kontakter
Jeppe ChristensenPublic Relations Lead - Clever
Tlf:+45 31 68 63 17jec@clever.dkBilleder

Om Clever
Clever er Danmarks største ladeoperatør med flere end 40.000 ladepunkter fordelt omkring i byen, på landet, på arbejdspladsen, ved supermarkedet og langs motorvejene.
Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Clever i nyt samarbejde med EDF power solutions: 1.500 nye ladepunkter til Clever-kunder9.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan Clever One-kunder lade frit på EDF Danmarks ladenetværk, der tæller flere end 1.500 offentlige ladepunkter - heraf 76 lynladepunkter - fordelt over hele landet.
Nu er Clevers første 1.000 kW-ladere i drift8.9.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Clever har netop idriftsat sine første to 1.000 kW-ladere med i alt 16 udtag på Jyllingevej 336 i Rødovre. De nye megawatt-ladere er bygget til næste generation af elbiler og kan under de rette forhold lade kompatible personbiler fra 10 til 80 procent på omkring 12 minutter.
Clever lancerer You: Nu kan du lynlade til den aktuelle strømpris18.8.2026 08:04:04 CEST | Pressemeddelelse
Clever introducerer i dag You. En ny ladeløsning, der som den første i Danmark giver elbilister mulighed for at lade til den aktuelle strømpris på hele Clevers landsdækkende ladenetværk. Den aktuelle strømpris er den samlede pris pr. kWh. Prisen består af den variable spotpris på el, nettariffer til det lokale netselskab, systemtariffer til Energinet, lovpligtige afgifter og moms.
Clever overtager Powered by E.ON Drive & Clever i Danmark11.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Clever overtager det fulde ejerskab af Powered by E.ON Drive & Clevers danske ladenetværk med 48 lynladepunkter. Som led i en særskilt aftale bliver E.ON Drive Infrastructures lynladestation ved afkørsel 56 Horsens Vest på E45 også en del af Clevers offentlige ladenetværk. Begge aftaler forventes gennemført i løbet af 2026.
Clever øger omsætningen med 1 mia. kr. i 202530.6.2026 13:00:42 CEST | Pressemeddelelse
Omsætningen voksede med 66 pct. i 2025, mens den underliggende drift blev styrket. Fortsatte investeringer i udbygningen af det landsdækkende ladenetværk medførte et negativt resultat før skat på 255 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum