Ny forskning: Læger med døtre redder flere kvinders liv
15.11.2024 06:30:00 CET | ROCKWOOL Fonden | Pressemeddelelse
Kvinder, der er tilknyttet en mandlig læge, har lavere risiko for at dø af kvindespecifikke kræftsygdomme, hvis lægen har døtre. Det viser et nyt studie støttet af ROCKWOOL Fonden. De mandlige læger er mere tilbøjelige til at henvise kvindelige patienter til specialister og reagerer hurtigere på ændringer i kvindespecifikke medicinske retningslinjer, hvis de har døtre.
Forskere fra Københavns Universitet og University of Toronto, støttet af ROCKWOOL Fonden, har i en ny undersøgelse sat fokus på en overraskende faktor, der viser sig at påvirke kvinders sundhed: Deres mandlige privatpraktiserende læges familieliv, nærmere bestemt om lægen har døtre.
Konkret viser studiet, at kvinder har 5,5 pct. lavere risiko for at dø af kvindespecifikke kræftsygdomme som brystkræft og kræft i de kvindelige kønsorganer, hvis deres mandlige læge har døtre.
"Resultaterne viser, at personlige erfaringer fra familielivet kan have betydning for, hvordan læger møder deres patienter," siger Ida Lykke Kristiansen, postdoc ved Københavns Universitet.
"Studiet er det første til at vise en sammenhæng mellem lægers familiesammensætning og den behandling, de yder," fortsætter hun.
Den højere overlevelseschance skyldes bl.a., at kvinderne ofte diagnosticeres tidligere, mens kræften stadig er i et tidligt stadie. Det kan forklares med, at mandlige læger med flere døtre hyppigere henviser kvinder til kræftundersøgelser hos specialister.
Læger med døtre opleves som mere empatiske
Traditionelt betragtes læger som neutrale og styret af videnskabelige retningslinjer, men denne forskning peger på, at lægens personlige livserfaringer også spiller en rolle.
”Vores resultater peger på, at grunden til at mandlige læger med døtre giver en anden behandling til deres kvindelige patienter måske skyldes, at de er mere opmærksomme på kvindespecifikke sundhedsproblemer. F.eks. ser vi, at disse læger reagerer mere på ændringer i kvindespecifikke medicinske retningslinjer, for eksempel når det gælder udskrivning af p-piller. Derudover opleves lægerne som mere empatiske af de kvindelige patienter, og de kvindelige patienter rapporterer, at de har lettere ved at kommunikere med lægen,” siger Ida Lykke Kristiansen.
Det nye studie sammenligner mandlige læger med døtre med andre mandlige læger, der har samme antal børn, men færre eller ingen døtre. For eksempel bliver mandlige læger med to døtre sammenlignet med mandlige læger, der har to sønner eller én søn og én datter.
Forskningen viser, at kvinder med mandlige læger kan have fordel af en læge med døtre, mens der ikke er en tilsvarende effekt for mandlige patienter eller for patienter med kvindelige læger.
Kontakter
David ElmerPresse- og kommunikationschefROCKWOOL Fonden
Tlf:+4553855370dbe@rockwoolfonden.dkLinks
Om ROCKWOOL Fonden
ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.
ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor.
For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Topper listen: Danmark tiltrækker den største andel af veluddannet arbejdskraft fra andre EU-lande2.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 65 pct. af EU-indvandrere herhjemme har en videregående uddannelse. Det er den højeste andel blandt alle lande i EU, viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden.
Natarbejde kan give mentale lidelser1.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sygeplejersker bruger mere medicin mod angst, stress, søvnbesvær eller depression, når de har et job, der inkluderer nattevagter. Det viser et nyt studie, der følger 3.500 nyuddannede sygeplejerskers mentale helbred gennem seks år. Statistiske beregninger fra forskere på Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at for hvert år med natarbejde tager op til 24% flere sygeplejersker psykofarmaka.
Livet efter en arbejdsulykke: Hver tredje håndværker kan forebygge brugen af antidepressiv medicin med omskoling29.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Håndværkere, der har været ude for arbejdsulykker, kan mindske forbruget af piller mod depression ved at tage en videregående uddannelse. Samtidig oplever deres partnere næsten lige så store effekter, når håndværkerne omskoles. Det viser et nyt forskningsprojekt støttet af ROCKWOOL Fonden.
Pædagoger, der forlader deres job, går ned i løn og søger mod job med færre sygemeldinger28.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt fra ROCKWOOL Fonden viser, at pædagoger, der forlader deres job, søger mod arbejdspladser, hvor de går markant ned i løn, og hvor de har en mindre sandsynlighed for at være på sygedagpenge.
Flere højtuddannede forældre vælger frie grundskoler26.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver 5. danske skoleelev går i en fri grundskole, og det er især forældre med lange uddannelser og høje indtægter, der vælger et alternativ til folkeskolen. Alligevel øger det ikke de sociale og etniske skel mellem elever i folkeskoler og privatskoler nævneværdigt. Det viser et nyt forskningsstudie fra ROCKWOOL Fonden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum