Midt- og Vestjylland kvitter røg, damp og snus
Nikotinstop på en sjov måde og med et stærkt fællesskab - det var opskriften, da ni midt-og vestjyske kommuner i efteråret 2024 inviterede til Kvitter-forløb. Opbakningen til det kollektive nikotinstop på tværs af kommunegrænserne var stor og resultaterne særdeles positive.
I september 2024 slog Silkeborg, Viborg, Lemvig, Struer, Ikast-Brande, Herning, Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Skive Kommune dørene op til Kvitter-forløbet, hvor nikotinbrugere hen over 6 mødegange kan få hjælp til at stoppe. Det er nikotinstop i en uformel ramme med plads til grin og humor, og hvor deltagerne samtidig får viden og redskaber til at gennemføre et nikotinstop.
Omkring 200 midt- og vestjyder tog imod tilbuddet og mødte op til Kvitter-forløbet i deres kommune. Med hjælp fra professionelle nikotinstoprådgivere og med støtte og opbakning fra de øvrige deltagere lykkedes det for rigtig mange af deltagerne at stoppe deres forbrug af nikotin. Hele 3/4 af deltagerne var ved forløbets afslutning nikotinfri. Hertil kommer øvrige deltagere, der har nedbragt deres forbrug betragteligt. Det er imponerende og meget flotte resultater.
Martin Abildgaard Frøik Ulsøe deltog på Kvitter 2024 i Holstebro Kommune og fortæller følgende om sin oplevelse ved at deltage på forløbet:
-Det er alt andet lige nemmere, når man er sammen om det. Jeg havde svoret, at jeg var mand nok til at ta' en kold tyrker, men jeg var så også mand nok til at tage med på et kursus. Det er gået op for mig, hvor meget jeg har været styret af cigaretterne - man er jo slave af det. Det er virkeligt skønt at slippe for. Jeg er så glad for at have været med på det kursus; man skal bare omfavne det og tage imod den luksus, at kommunen har sådan et kursus. Det har mine varmeste anbefalinger.
Det er meget tydeligt, at deltagerne på Kvitter værdsætter fællesskabet i gruppen og finder det betydningsfuldt i forhold til deres muligheder for at stoppe. Egon Jessen Nielsen, deltager på Kvitter i Skive Kommune forklarer det således:
-Især samværet i de mindre grupper gav mod til at fortsætte kampen. Vi døjede jo alle med en larmende tobakstrang - en naturlig konsekvens af rygestoppet. Snakken om forskellige måder at håndtere den på, gav mig en løsning som hjalp gevaldigt. Med andre ord, jeg er slet ikke sluppet af med lysten til at ryge endnu, men har fået en metode til at styre den. Måske slipper jeg helt en dag, hvem ved...
Kvitter er med sine positive resultater et godt eksempel på, hvor langt vi kan nå, når vi går sammen og støtter hinanden - både på de enkelte hold deltagerne imellem og på tværs af kommunerne i Midt- og Vestjylland. Derfor er planen også, at der igen i 2025 tilbydes Kvitter-forløb, så endnu flere midt- og vestjyder får mulighed for at kvitte røg, damp og snus i et sjovt og motiverende fællesskab.
Fakta
- Kvitter er et gruppebaseret nikotinstopforløb med professionelle nikotinstoprådgivere. Forløbet indebærer seks café-aftener med et kort fælles oplæg og dialog i mindre grupper.
- Deltagelse på nikotinstopforløb øger dine chancer betragteligt for at blive nikotinfri. Uden hjælp og støtte har kun omkring 4% succes med deres nikotinstop.
- I efteråret 2024 er der gennemført Kvitter-forløb i ni Midt- og Vestjyske kommuner: Silkeborg, Skive, Viborg, Struer, Lemvig, Ikast-Brande, Herning, Holstebro og Ringkøbing-Skjern Kommune.
- I alt 196 borgere har deltaget på Kvitter i efteråret 2024.
- Ved forløbets afslutning var 3/4 af deltagerne nikotinfri.
Nøgleord
Kontakter
Line Falk JacobsenSundheds- og forebyggelsesmedarbejderSundhedscenter Viborg
Tlf:23661276Tlf:23661276lijac@viborg.dkOm Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Politikere sender bekymringsbrev til forældre2.12.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børn og unges stigende forbrug af farlige og ulovlige nikotinprodukter får Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget til at sende et bekymringsbrev til forældre til børn og unge i alderen 12 – 17 år.
Viborg Kommune får ny kommunikationschef29.11.2024 12:00:27 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2025 hedder Viborg Kommunes kommunikationschef Lene Christensen.
Viborg Byråd skaber rammer for det gode liv28.11.2024 14:16:49 CET | Pressemeddelelse
Hvad skal der ske med Viborg Kommune fysiske udvikling de næste 12 år? Det kan alle komme med deres besyv til, når byrådet fra den 28. november og 8 uger frem sender forslag til Kommuneplan 2025-2036 i høring.
Lasse Clemensen er ny beredskabsdirektør i Midtjysk Brand & Redning26.11.2024 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beredskabskommissionen for Viborg og Silkeborg kommuner har fra 1. januar 2025 ansat Lasse Clemensen som ny beredskabsdirektør i Midtjysk Brand & Redning. Han er valgt blandt 27 ansøgere til jobbet.
Byrådspolitikere for en dag25.11.2024 14:31:28 CET | Pressemeddelelse
Elever fra 23 af Viborg Kommunes folkeskoler prøvede kræfter som byrådspolitiker, da de deltog i Byrådsdagen. Sammen skulle de blive enige om at fordele 150.000 kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum