Sæt kryds i kalenderen og deltag i Billund Centrets indvielse
15.11.2024 07:00:00 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Efter en omfattende renovering er Billund Centret klar til genindvielse. Det bliver fejret med et festligt Åbent Hus-arrangement mandag den 2. december kl. 16.00-18.00, hvor alle er velkomne.

Håndværkere har været i fuld gang med renoveringen af Billund Centret, som har været et samlingspunkt i Billund siden indvielsen i 1973.
Nu er renoveringen afsluttet, og Billund Centret anno 2024 er klar til indvielse.
”Jeg glæder mig til at indvie det nyrenoverede Billund Center, som er et vigtigt kulturelt samlingspunkt for byens borgere på tværs af aldersskel. For med ombygningen har vi arbejdet målrettet på at skabe et mere moderne udtryk med plads til fællesskaber og aktiviteter for enhver smag. Vi håber derfor, at Billund Centret i mindst 50 år endnu forbliver et lige så vigtigt samlingspunkt for fremtidige generationer,” siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
I renoveringen har der været fokus på at tilbyde moderne og lyse rammer gennem multifunktionelle rum, så lokalerne kan bruges til mange forskellige aktiviteter og behov – både i dag og i fremtiden.
En gave til byen
Billund Centret blev oprindeligt indviet i april 1973 og var en gave til byen fra Ole Kirk’s Fond, som har et stort fokus på at støtte aktiviteter og projekter, der bidrager til fællesskabet og skaber et attraktivt lokalmiljø i og omkring Billund.
Ønsket med Billund Centret var at skabe et kulturelt samlingssted for byens borgere, hvor de kan mødes og indgå i meningsfulde fællesskaber. Derfor blev der gjort plads til både bibliotek, teatersal, børnehave, café og en kirke, hvilket var både nyt og banebrydende på daværende tidspunkt.
”Billund Centeret er en del af Ole Kirk’s Fonds mangeårige historie. Det var nemlig en af de første, store bevillinger i fonden, da man for godt 50 år siden etablerede det særlige samlingspunkt for byens borgere og fællesskaber. Det er derfor en stor glæde, at vi i dag, så mange år efter, står med et nyrenoveret Billund Center, der fortsat danner ramme om byens mange fællesskaber og aktiviteter,” udtaler Karin Skjødt Hindkjær, direktør i Ole Kirk’s Fond.
Ole Kirk’s Fond har støttet ombygningen med 17,6 mio. kr. ud af kommunens samlede budget på 33 mio. kr.
Program
Indvielsen foregår mandag den 2. december kl. 16-18, og alle er velkomne til at deltage. Tilmelding er ikke nødvendig.
- Kl. 16:00-16:45: Taler, snoreklip og åbningsfanfare ved LEGOLAND Billund Gardens fanfarekorps
- Kl. 16:45-17:45: Bobler og kransekage i caféen
- Kl. 16:45-18:00: Åbent Hus i Billund Centret
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
HN Group modtager Den Sociale Virksomhedspris 202627.8.2026 15:43:39 CEST | Pressemeddelelse
HN Group er årets vinder af Den Sociale Virksomhedspris i Billund Kommune. Prisen blev torsdag den 27. august overrakt hos virksomheden som anerkendelse af et stærkt og vedvarende socialt engagement og en særlig indsats for at skabe muligheder for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Ny hjemmeside gør det lettere at finde sociale tilbud i Billund Kommune27.8.2026 08:02:07 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver det lettere for borgere i Billund Kommune at finde sociale tilbud. På hjemmesiden billund.socialkompas.dk samles tilbud fra både kommunen, frivillige organisationer og foreninger ét sted.
Nu er der fri passage for fiskene i Ansager Å og Nørrebæk ved Krogager24.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har skabt faunapassage ved det tidligere Krogager Dambrug, så fisk igen kan passere frit op i vandløbssystemerne. Det markerer vi med fremvisning af vandløbsprojektet mandag 31. august 2026 kl. 16-18 på Ansager Landevej 27 i Grindsted.
Streetfood-festival vender tilbage til Grindsted bymidte: Et kulinarisk slaraffenland med garanti for hygge19.8.2026 09:58:07 CEST | Pressemeddelelse
Efter to velbesøgte og hyggelige arrangementer fortsætter streetfood festivalen for tredje år i streg succesen. Fra den 28.-30. august danner Birketorvet i Grindsted ramme for et kulinarisk slaraffenland af musik, mad og aktiviteter.
Ungerådet inviterer til åbent møde om årets arbejde13.8.2026 10:33:39 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan arbejder Ungerådet i Billund Kommune for at styrke unges stemme og indflydelse? Det kan alle interesserede få indsigt i, når Ungerådet inviterer til åbent møde torsdag den 20. august kl. 16.00 i Unge- og Kulturhuset i Grindsted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

