ABB A/S

ABB i samarbejde med ArcelorMittal for at reducere miljøpåvirkningen fra el-distributionssystemer

Del

- ABB bruger ArcelorMittals XCarb® for at reducere produkternes CO2-fodaftryk og leve op til sine bæredygtighedsforpligtelser

- XCarb® stål er fremstillet med 100 % vedvarende energi og bruger mindst 75 % genanvendt stål.

- ABB har opnået en 29% reduktion i Kabeldon-skabenes CO2-fodaftryk med XCarb®.

ArcelorMittal Europe

ABB har indgået et samarbejde med ArcelorMittal om at introducere XCarb®-stål. Stål, der er fremstillet med en overvægt af genbrugsstål og med 100 % vedvarende energi, anvendes til udendørs kapslinger af typen Kabeldon. Aftalen gør det muligt at  reducere CO2-aftrykket med hele 29 %.     

Præsident for ABB Smart Power, Massimiliano Cifalitti fortæller: "ABB brænder for at indføre cirkulære forretningsmodeller, der øger levetiden for materialer og produkter, og for at samarbejde med forsyningsselskaberne  om at indføre mere bæredygtige alternativer. Kunderne har længe været bekendt med  Kabeldons skabe, der igennem årtier har distribueret pålidelig og sikker elektricitet. Nu fås Kabeldon i XCarb®-stål, hvilket vil bidrage til en betydelig reduktion i det miljømæssige aftryk ved udbygning af den elektriske infrastruktur. "  

Med brugen af XCarb®-stål har teamet bag Kabeldon reduceret produktionens CO2-fodaftryk med 60 kg CO2e, hvilket svarer til en reduktion på 29 %. Stål med lav CO2-udledning er et vigtigt element i ABB's bæredygtige indkøbsstrategi og et fokus for ABB Smart Power-divisionens portefølje i de næste to år. Samlet set har ABB forpligtet sig til at dække 80 % af ABB's produkter og løsninger med ABB's cirkularitetstilgang inden 2030. 

"Vi deler ABB's passion for innovation, der medvirker til at reducere CO2e-emissioner på tværs af produkternes komplette livscyklus. Vores fabrikker og tekniske teams arbejdede hele tiden tæt sammen med ABB's eksperter for at bevise, at løsninger - med lav CO2-udledning lever op til ABB's krav til pålidelighed og ydeevne. Vi er glade for at se branchens ledere fremskynde introduktionen af stål med et betydeligt reduceret CO2e-fodaftryk," siger Laurent Plasman, CMO Industry, ArcelorMittal Europe - Flat Products.    

Kabeldon er designet til udendørs miljøer og giver en sikker, pålidelig og vejrbestandig installation. Systemet har længe været populært i forsyningsindustrien, men bruges nu også i vid udstrækning til infrastruktur til opladning af elbiler og vedvarende energi. Kabeldon-skabet har allerede en type III-miljøproduktdeklaration (EPD), der er verificeret af en tredjepart.

ArcelorMittals XCarb® fremstilles ved hjælp af mindst 75 % genbrugsstål i en elektrisk lysbueovn, der drives af 100 % vedvarende elektricitet. Det resulterende materiale har CO2e-emissioner, der er op til 70 % lavere end konventionelt produceret stål.  Det stål, der leveres til ABB, og som omfatter stål belagt med Magnelis® for korrosionsbestandighed samt koldvalset stål, fremstilles og distribueres i Europa.

Stål med lave kulstofemissioner, som har en lavere miljøpåvirkning end konventionelt stål, er et vigtigt råmateriale for overgangen til mere bæredygtige materialeindkøb, en KPI i ABB's Circularity Approach.  Den vellykkede integration af XCarb® bidrager direkte til ABB's forpligtelse til at få 80 % af sine produkter og systemer til at opfylde virksomhedens cirkularitetskrav inden 2030.    

ABB Electrification havde sin premiere på sit Kabeldon-skab, produceret med XCarb®, på Enlit 2024 i Milano, Italien.

****************************************************************************

ABB Electrification er en global teknologileder, der gør effektiv og pålidelig brug af elektricitet fra kilde til stikkontakt mulig. Med mere end 50.000 medarbejdere i 100 lande samarbejder vi med vores kunder og partnere om at løse verdens største udfordringer inden for elektrisk distribution og energistyring. Vi hjælper virksomheder, industri og forbrugere med at drive deres faciliteter og hjem effektivt og pålideligt. I takt med at energiomstillingen accelererer, elektrificerer vi verden på en sikker, smart og bæredygtig måde. go.abb/electrification

ArcelorMittal er et af verdens førende integrerede stål- og mineselskaber med tilstedeværelse i 60 lande og primær stålproduktion i 15 lande. Det er den største stålproducent i Europa, blandt de største i Nord- og Sydamerika og har en voksende tilstedeværelse i Asien gennem sit joint venture AM/NS India. ArcelorMittal sælger sine produkter til en bred vifte af kunder, herunder bil-, ingeniør-, bygge- og maskinindustrien, og havde i 2023 en omsætning på 68,3 mia. dollars, producerede 58,1 mio. tons råstål og 42,0 mio. tons jernmalm. Vores formål er at producere smartere stål til mennesker og planeten. Stål fremstillet ved hjælp af innovative processer, der bruger mindre energi, udleder betydeligt mindre kulstof og reducerer omkostningerne. Stål, der er renere, stærkere og genanvendeligt. Stål til den infrastruktur for vedvarende energi, som vil støtte samfund i deres omstilling gennem dette århundrede. Med stål som vores kerne, vores opfindsomme medarbejdere og en iværksætterkultur i centrum vil vi støtte verden i at skabe den forandring. ArcelorMittal er noteret på børserne i New York (MT), Amsterdam (MT), Paris (MT), Luxembourg (MT) og på de spanske børser i Barcelona, Bilbao, Madrid og Valencia (MTS).

Nøgleord

Billeder

ABB bruger ArcelorMittals XCarb®-stål, der er fremstillet af vedvarende energi, til at reducere CO2-aftrykket fra sine kabeldistributionsskabe.
ABB bruger ArcelorMittals XCarb®-stål, der er fremstillet af vedvarende energi, til at reducere CO2-aftrykket fra sine kabeldistributionsskabe.
ABB
Download
ABB's team i Alingsås, Sverige, fremstiller de første Kabeldon-kabeldistributionsskabe med XCarb®-stål med lavt kulstofindhold.
ABB's team i Alingsås, Sverige, fremstiller de første Kabeldon-kabeldistributionsskabe med XCarb®-stål med lavt kulstofindhold.
ABB
Download
ABB's team i Sverige fremstiller de første Kabeldon-skabe med XCarb®-stål med lavt kulstofindhold
ABB's team i Sverige fremstiller de første Kabeldon-skabe med XCarb®-stål med lavt kulstofindhold
ABB
Download

Links

Om ABB:

ABB er teknologisk førende inden for elektrificering og automation, der muliggør en mere bæredygtig fremtid med effektivt brug af ressourcer.
Ved at forbinde teknisk knowhow og software optimerer vores løsninger den måde, hvorpå ting fremstilles, transporteres, drives og betjenes.
ABB bygger på over 140 års ekspertise, og vores mere end 105.000 medarbejdere brænder for at udvikle løsninger, der kan accelerere den industrielle transformation.

Følg pressemeddelelser fra ABB A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ABB A/S

CBRE er nu autoriset som den første danske ABB Value Provider til at drive transformationen af smarte bygninger1.7.2025 14:48:26 CEST | Pressemeddelelse

CBRE's autorisation som ABB's første danske Value Provider inden for bygningsautomation styrker lokal ekspertise og projektgennemførelse for energieffektive bygninger Samarbejdet sigter mod at imødekomme den stigende efterspørgsel på intelligente, kompatible automationsløsninger midt i en stramning af EU-reglerne. Det strategiske samarbejde forbedrer ABB's evne til at levere skalerbare bygningsautomationsløsninger til danske bygninger

ABB samler motor og drev i en strømlinet plug-and-play-platform1.7.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Den slanke, strømlinede og kompakte LV Titanium Variable Speed Motor-platform muliggør hurtig installation af én person med reduceret kabelføring og uden behov for idriftsættelse, hvilket medfører lavere opsætningsomkostninger og mindre materialeforbrug. LV Titanium minimerer energiforbruget, reducerer CO2-udledning og sparer penge ved at levere IE5 Ultra-Premium energieffektivitet. Den meget kompakte størrelse gør LV Titanium til en brugervenlig opgraderingsmulighed til ældre, ineffektive Direct-Online (DOL) induktionsmotorer med et hurtigt investeringsafkast (ROI). Variable Speed Motor tilbyder en brugerdefineret løsning, der kan skræddersys til pumper, kompressorer og generelle industrielle applikationer i en række effekter fra 1,5 til 30 kW og nominelle hastigheder fra 1.500 til 4.500 o/min.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye