71 millioner kroner til ældreomsorgen
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om fordelingen af midler på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet over de næste fire år. I alt fordeles 850 mio. kroner til nogle af samfundets mest udsatte borgere, heraf 71 mio. kr. til initiativer på ældreområdet.

En række initiativer på ældreområdet står nu til at modtage 71 mio. kroner.
Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet har netop indgået en aftale om udmøntningen af de såkaldte SSA-midler for 2025 - 2028. Pengene går til nogle af de borgere, der har allermest brug for hjælp og støtte.
Ét af initiativerne på ældreområdet er en forsøgsordning med særlige plejehjemspladser målrettet socialt udsatte ældre.
I takt med at vi lever længere, bliver gruppen af socialt udsatte ældre også større. I dag har plejehjemmene svært ved at skabe de bedste rammer for ældre, der lever eller har levet et liv med sociale problemer som for eksempel misbrug, psykisk lidelse og hjemløshed.
Derfor afsætter Folketingets partier i alt 22,1 mio. kroner i 2025 til forsøgsordningen.
Midlerne foreslås udmøntet som en ansøgningspulje, der kan søges af kommuner og private aktører, herunder i forening mellem forskellige aktører inden for ansøgerkredsen.
Ældreminister Mette Kierkgaard siger:
Vi lever længere og bliver dermed flere ældre – det gælder også de ældre, som har levet et langt liv på kanten af samfundet. Vi har som samfund et særligt ansvar for at passe på vores mest udsatte borgere. Det er en hjertesag for mig. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi nu sikrer flere plejehjemspladser med specialiseret pleje og støtte til socialt udsatte med komplekse pleje- og støttebehov. I det hele taget glæder jeg mig over SSA-aftalen, der indeholder mange gode initiativer til gavn for udsatte og ensomme ældre. 100.000 ældre viser desværre tegn på ensomhed. Derfor har det også været vigtigt for mig, at vi i år prioriterede indsatser målrettet ensomme ældre.
Øvrige initiativer på ældreområdet:
Styrket civilsamfundsindsats målrettet ensomme ældre
Ensomhed er den livsomstændighed, der forringer livskvaliteten mest. Ensomhed kan ramme alle, men ældre borgere er særligt udsatte for at opleve ensomhed, når de f.eks. flytter på plejehjem eller mister deres partner. Her kan civilsamfundet spille en vigtig rolle. Der etableres derfor en ansøgningspulje til en styrket civilsamfundsindsats, der skal forebygge og afhjælpe ensomhed hos ældre. Puljen skal derudover fremme samarbejde mellem kommuner, private leverandører, civilsamfundsaktører og andre relevante aktører på området.
Der afsættes i alt 28,3 mio. kr. i 2028 til initiativet.
Cykling uden alder
Det kan være en svær og sårbar overgang at flytte på plejehjem. Ældre, der mister evnen til at bevæge sig væk fra deres hjem, kan også miste adgang til meningsfulde fællesskaber. Samtidig har to tredjedele af plejehjemsbeboere en demensdiagnose og kan have behov for initiativer, der fremmer deres mentale og fysiske sundhed. Foreningen Cykling uden alder tilbyder cykelture til ældre på plejehjem, hvor mere end 7.000 frivillige cykelpiloter cykler ture med de ældre i en rickshaw-cykel.
Der afsættes i alt 2,5 mio. kr. i 2025 - 2028 til Cykling uden alder.
Partnerskab for demensvenlighed
For at fremme demensvenlighed i Danmark er Alzheimerforeningen, Ældre Sagen, FOA, Ergoterapeutforeningen og Dansk Sygeplejeråd gået sammen om at etablere Partnerskab for demensvenlighed. Partnerskabet har til formål at styrke demensindsatsen ved at skabe synergi i eksisterende demensvenlige initiativer samt at øge synligheden og inklusionen af mennesker med demens.
Der afsættes i alt 15,1 mio. kr. i 2025 - 2028 til Partnerskab for demensvenlighed.
Leg på plejehjem
Foreningen Samværd har siden 2017 skabt rammerne for meningsfulde møder på tværs af generationer gennem projektet Leg på Plejehjem. Her kan plejehjem få besøg af babyer, deres forældre og børn fra lokale dagtilbud, hvor generationerne mødes om musik, rytmik og samvær. Leg på Plejehjem kan bidrage til øget livskvalitet for de ældre og forebygge ensomhed og mistrivsel.
Der afsættes 2,2 mio. kr. til Samværds projekt Leg på Plejehjem i 2025.
Vågetjenesten
Mange døende er alene i de sidste timer af livet. Her kan frivillige vågere træde til og være med til at give omsorg, nærvær og tryghed til døende i private hjem, på sygehuse eller på plejehjem. I Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet blev der afsat i alt 13,4 mio. kroner til at videreføre og udbrede vågetjenesten i regi af Røde Kors og Ældre Sagen.
Der afsættes i alt 0,8 mio. kr. til vågetjenesten i 2025.
Læs mere på Social- og Boligministeriers hjemmeside.
Nøgleord
Kontakter
Ældreministeriets pressevagt
Tlf:2364 4292Følg pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Fremtidens ældreliv er på dagsordenen, når Europa i dag samles i København27.10.2025 08:46:34 CET | Pressemeddelelse
Ældreministeren er i løbet af de næste to dage vært for EU-konference, der sætter fokus på fremtidens ældreliv og ældrepleje i et Europa i forandring.
Snart bliver tilsynene på landets plejehjem samlet til ét tilsyn13.10.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Til sommer bliver både fødevarekontrollen og de kommunale brandsyn en del af samtilsynet for landets plejehjem, har regeringen besluttet. Dermed vil tilsyn inden for både ældrepleje, arbejdsmiljø, fødevarer, brandsikkerhed, den sundhedsfaglige behandling og patientsikkerhed fremover kunne ske ved samme besøg.
Nye midler på vej til at styrke kompetencerne i ældreplejen26.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et tocifret millionbeløb til kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere i ældreplejen skal bidrage til at sikre ældrereformen gennemslagskraft i hele landet.
Ny pulje skal skabe plejehjemspladser til socialt udsatte ældre25.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En voksende gruppe af ældre befinder sig på kanten af samfundet. Ny pulje skal bidrage til at oprette særlige plejehjemspladser, hvor der kan tages højde for udsatte ældres særlige behov.
Millionpulje til lokale partnerskaber på ældreområdet tømt på én dag22.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 22. august åbnede en ny pulje, som støtter lokale partnerskaber på ældreområdet mellem kommuner, lokale aktører og organisationer. Interessen har været overvældende, og puljen blev tømt på en dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum