Ny analyse viser fortsat pædagogmangel ti år frem
15.11.2024 07:10:00 CET | BUPL | Pressemeddelelse
Når der bliver født færre børn i Danmark end tidligere forventet, er det alletiders chance for at genoprette en historisk lav pædagogandel, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
Der vil mangle 1.300 pædagoger i Danmark i 2035 for bare at fastholde det uddannelsesniveau, der er i daginstitutionerne i dag.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for BUPL.
”Rekrutteringskrisen har sendt pædagogandelen i vores daginstitutioner helt i bund. Mange steder er der stuer helt uden uddannede pædagoger, og hver fjerde pædagog er den eneste med en pædagoguddannelse på sin stue. Derfor er der heller ingen tvivl om, at vi bør have højere ambitioner end at fastholde status quo”, siger BUPL-formand Elisa Rimpler og uddyber:
”Den faglighedskrise, daginstitutionerne står i i dag, smitter af på kvaliteten, og det er særligt kritisk i lyset af, at kompleksiteten i det pædagogiske arbejde kun stiger med den udbredte mistrivsel og stigning i børn og unge med behov for særlig støtte”.
Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser samtidig, at der vil mangle 5.800 pædagoger i 2035, hvis målet er at genoprette uddannelsesniveauet i vores institutioner og nå en pædagogandel på blot 60 procent, som var niveauet i 2014.
For tidligt at afblæse faglighedskrisen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse kommer efter, at en mekanisk fremskrivning fra Finansministeriet sidste måned konkluderede, at pædagogmanglen vil være løst i 2035.
Det har modsat længe været forventningen, at pædagogmanglen ville vokse de kommende år, men fordi der bliver født færre børn end forventet, bliver pædagogmanglen også mindre. Finansministeriets fremskrivning tager dog hverken højde for, at søgningen til pædagoguddannelsens fortsatte med at falde i årene efter 2022, som prognosen er baseret på, eller for at pædagogandelen i landets daginstitutioner er alarmerende lav.
”Det er er desværre alt for tidligt at afblæse faglighedskrisen, selvom der bliver født færre børn end forventet. Til gengæld står vi med alletiders chance for at genoprette kvaliteten og bringe den katastrofalt lave pædagogandel op på et acceptabelt niveau, fordi pædagogmanglen er af en mere overkommelig størrelse end tidligere forventet”, siger Elisa Rimpler.
Det kræver ifølge hende flere tiltag, hvis det skal lykkes at sikre flere pædagoger til landets daginstitutioner.
”Hvis vi skal have pædagoger nok i fremtiden, skal det være mere attraktivt at blive og være pædagog. Det handler om vilkårene, og så er vi selvfølgelig nødt til at sikre os, at en ny styrket pædagoguddannelse tiltrækker flere unge til faget, samtidig med at flere erfarne medhjælpere og pædagogiske assistenter får muligheden for at tage en pædagoguddannelse med merit imens de arbejder”, siger hun.
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90Links
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
Ressourcemangel presser daginstitutioner: Ikke råd til pædagoger, vikarer og faglig udvikling23.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af fem pædagoger oplever, at der mangler økonomiske ressourcer i deres daginstitution. Det går blandt andet ud over vikardækningen, når pædagoger er syge eller fraværende i forbindelse med efter- og videreuddannelse.
BUPL: Regeringens finanslovsforslag trækker tæppet væk under nedslidte pædagoger8.10.2026 23:24:42 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil gøre det sværere for nedslidte at få seniorpension. Det rammer pædagoger hårdt, fordi mange allerede er fysisk og psykisk nedslidte efter et langt arbejdsliv.
Penge øremærket pædagoger afsættes ikke til børneområdet efter hensigten30.9.2026 10:05:27 CEST | Pressemeddelelse
Midler til flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver risikerer at ryge ned i kommunekasserne i stedet for at komme de mindste børn til gavn.
BUPL: Minimumsnormeringerne har skaffet flere medarbejdere, men kun hver tiende af dem er pædagog28.9.2026 08:45:10 CEST | Pressemeddelelse
Ni kommuner har stadig ikke minimumsnormeringer, og kun halvdelen af de ansatte i landets daginstitutioner er pædagoger, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Pædagogmanglen går hårdt ud over kvaliteten, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
BUPL advarer: Mange børn har ikke en eneste fast pædagog på stuen25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor langt børnene skal se efter en pædagog i landets kommuner. Næsten halvdelen af landets vuggestue- og børnehavestuer har kun en enkelt fast pædagog, og på mere end 600 stuer er der slet ingen faste pædagoger. Alarmerende, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum