Tønder Kommune kåret som regional vinder i Skolernes Trafiktest 2024
14.11.2024 10:00:00 CET | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Tønder Kommune har i år taget førertrøjen på, når det kommer til trafiksikkerhed for børn og unge.

I Rådet for Sikker Trafiks årlige undersøgelse, Kommunernes Skoletrafiktest 2024, har Tønder opnået en flot førsteplads i Region Syddanmark, hvilket understreger kommunens store fokus på at skabe sikre rammer for de yngste trafikanter.
"Vi er utrolig stolte over at blive anerkendt som regional vinder i Skolernes Trafiktest og tage en flot 2. plads på landsplan," siger borgmester Jørgen Popp Petersen. "Denne anerkendelse viser, at vores fokus på trafiksikkerhed bærer frugt. Gennem tæt samarbejde med skoler og forældre sikrer vi, at vores børn og unge får de nødvendige færdigheder til at færdes trygt i trafikken – det er en prioritet, vi tager alvorligt i Tønder Kommune."
Undersøgelsen, der gennemføres af Rådet for Sikker Trafik i samarbejde med analysebureauet Epinion, vurderer kommunernes arbejde med at lære børn og unge gode trafikvaner. Der måles på, om skolerne gennemfører den obligatoriske færdselsundervisning, og hvad kommunerne gør for at understøtte denne indsats. Tønder Kommunes topplacering afspejler en solid indsats på netop disse områder.
Direktør i Rådet for Sikker Trafik, Jakob Bøving Arendt, roser de kommuner, der prioriterer trafikundervisning: "Jeg vil gerne kvittere for det store fokus, der er på at forebygge ulykker og lære børn og unge de gode trafikvaner tidligt. For de vaner tager de med sig ind i voksenlivet. Forståelse for farer og færdselsregler redder liv, og derfor har vi et fælles ansvar for, at vores børn og unge får den dannelse ind tidligt i livet".
I Tønder Kommune har man i flere år arbejdet aktivt for at gøre trafikundervisningen nærværende og relevant. Fra cyklistkurser i de små klasser til undervisning i risikoadfærd i de ældre klasser – alle elever bliver klædt på til at begå sig sikkert på vejene.
Med resultaterne fra årets trafiktest i hånden ser Tønder Kommune frem til at bygge videre på succesen og fortsat styrke trafiksikkerheden.
Se hele undersøgelsen på www.sikkertrafik.dk/trafiktest
Kontakter
Sonja SvendsenTrafiksikkerhedsmedarbejderTeknik & Plan
Tlf:74 92 97 61Tlf:74 92 97 61sosv8@toender.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Nu skal kæmpebjørnekloen bekæmpes19.5.2026 11:10:27 CEST | Pressemeddelelse
Foråret er over os, og det betyder, at det igen er tid til at tage kampen op mod kæmpebjørnekloen – inden den når at blomstre og smide frø i løbet af sommeren.
Tidligere skole i Skærbæk sættes til salg13.5.2026 09:54:45 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune vil skabe nyt liv i centralt område med boliger, grønne løsninger og fokus på genbrug
Presseinvitation: Børn mødes om vild kunst på tværs af grænsen12.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn fra Deutscher Kindergarten Tondern og Ørsted Danske Børnehave i Tyskland mødes mandag den 2. juni ved Natureventyrruten i Tønder. Her skal de sammen gå på opdagelse i naturen og arbejde kreativt med et vildkunstprojekt som en del af et dansk-tysk samarbejde.
Din idé kan være med til at forme fremtiden11.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune vil høre dine idéer til udvikling af lokalområdet og hele kommunen frem mod 2030.
Rettelse til udsendt pressemeddelelse. Indvielsen finder sted tirsdag den 19. maj. Nye vandreruter indvies i Brede Ådal11.5.2026 08:51:49 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 19. maj kl. 16.00-18.30 inviteres borgere og naturelskere til indvielse af de nye vandreruter Skovstien og Ådalsstien i Brede Ådal ved Ellum. Arrangementet begynder ved Trælborgvej 2 i Ellum ved BMX-banen. Det er her, begge ruter starter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum