Ny kampagne til sundhedspersoner: Om fravalg af genoplivningsforsøg
Styrelsen for Patientsikkerhed lancerer i dag en kampagne målrettet sundhedspersoner. Kampagnen skal forberede sundhedspersoner på at håndtere de nye regler for fravalg af genoplivningsforsøg, der træder i kraft d. 15. januar 2025. Kampagnen indledes med en række gratis og offentligt tilgængelige webinarer, der er målrettet det præhospitale personale, praktiserende læger, personalet i plejesektoren og personalet på hospitaler.
Når de nye regler for fravalg af genoplivningsforsøg træder i kraft d. 15. januar 2025, kan borgere over 60 år fravælge genoplivningsforsøg. Det betyder, at sundhedspersoner, der står med en livløs patient, i nogle tilfælde skal undlade at handle, hvis borgeren selv har registreret et fravalg. Det er især sundhedspersoner, der arbejder i det præhospitale område, plejesektoren, almen praksis eller på hospitaler, der vil skulle håndtere den nye mulighed for det nye fravalg. Derfor indleder Styrelsen for Patientsikkerhed en ny kampagne med en række webinarer for at forberede sundhedspersoner på at håndtere de nye regler for fravalg af genoplivningsforsøg.
”Formålet med kampagnen er at gøre sundhedspersoner opmærksomme på, at der d. 15. januar 2025 træder nye regler for fravalg af genoplivning i kraft, og hjælpe dem til at vide, hvordan de helt konkret i nogle tilfælde skal undlade at handle, når de står med en livløs patient. Det overordnede budskab er, at ”Er du i tvivl?, så genopliv!”. Med den nye ordning er det blandt andet relevant at vide, hvordan patienten identificeres, og hvad man gør, hvis en patient fx under en indlæggelse fortryder sit fravalg,” siger Henrik Kristensen, sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed.
Kampagnens indhold tager afsæt i vejledningen til sundhedspersoner om de nye regler, Styrelsen for Patientsikkerhed udgav d. 1. november 2024. Den 15. og 18. november giver Mie Hindborg Johansen, chefkonsulent og jurist i Styrelsen for Patientsikkerhed, sammen med Ove Gaardboe, overlæge i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, på tre webinarer en grundig gennemgang af, hvad de nye regler betyder for sundhedspersoner. Der bliver mulighed for at stille spørgsmål, og webinarerne bliver efterfølgende tekstet og lagt på stps.dk/fravalg.
”Hvis man som borger over 60 år vælger, at man i tilfælde af hjertestop ikke vil genoplives, er det vigtigt, at det bliver respekteret. Det er det selvfølgelig også, når det gælder de andre fravalgsmuligheder – fx på et plejehjem, hvor en borger har talt med plejepersonalet og har aftalt fravalget med sin læge. Det er vigtigt, at sundhedspersoner i alle situationer ved, hvordan de skal agere,” sige overlæge Ove Gaardboe.
Øvrige indsatser i kampagnen
Fra og med i dag kan man også se tre film med information til sundhedspersoner om reglerne for fravalg af genoplivningsforsøg for borgere, der er fyldt 60 år. Find dem på stps.dk/fravalg.
Ultimo november sender Styrelsen for Patientsikkerhed breve i e-Boks til relevante sundhedspersoner, og når reglerne træder i kraft d. 15. januar 2025, opdaterer vi pjecer og øvrige materialer vedr. fravalg af genoplivning mv. Der bliver også mulighed for, at man i plejesektoren og sundhedsvæsenet kan printe pjecer ud til borgere. Fra den 15. januar kan borgere også finde information om det nye fravalg på sundhed.dk.
Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Tjek at også din sygesikring er klar til OL10.7.2024 09:59:12 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere forbereder sig i disse dage til at deltage i festlighederne ved De Olympiske Lege i Paris. Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer til, at man tænker sygesikringen med i forberedelserne og orienterer sig om sin dækning med det blå EU-sygesikringskort inden afrejsen. Det kan nemlig blive en dyr fornøjelse, hvis man ikke sikrer sig, at ens sygesikring er klar til rejsen.
Kend din dækning inden du rejser afsted på ferien25.6.2024 08:12:39 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere rejser snart på sommerferie til lande i EU. Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer til, at man orienterer sig om sin dækning med det blå EU-sygesikringskort, så man i tilfælde af sygdom undgår at få en høj regning med hjem fra ferien.
Styrelsen for Patientsikkerhed sætter fokus på forebyggelse af tryksår med ny national kampagne8.4.2024 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Patientsikkerhed lancerer i dag en national kampagne under titlen ”Forebyg tryksår” for at øge forebyggelsen af tryksår i det danske sundhedsvæsen. Kampagnen udspringer af de mere end 3.600 rapporterede utilsigtede hændelser om tryksår, som styrelsen har modtaget i løbet af 2022 og 2023.
Vælg altid en registreret kosmetisk behandler og klinik19.2.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Styrelsen for Patientsikkerhed relancerer i dag kampagnen "Fillers uden filter", der de næste fire uger vil være aktiv på de sociale medier Facebook, Instagram og Snapchat. Kampagnen har til formål at understrege betydningen af at vælge en kosmetisk behandler eller klinik, som er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed, når du ønsker en kosmetisk behandling.
Stormflod: Oversvømmelse giver risiko for infektioner19.10.2023 11:52:40 CEST | Pressemeddelelse
Der er i de kommende dage varsel om risiko for stormflod flere steder i landet. Oplever du oversvømmelse fx i din kælder eller have, hvor regnvand eller vand fra vandløb og søer blandes med kloakvand, er det vigtigt, at du tager visse forholdsregler for at undgå at komme i kontakt med sundhedsskadelige bakterier og vira i vandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum