Danmark i spidsen for NATOs samarbejde med industrien om kvanteteknologi
13.11.2024 14:21:15 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Den første plenarsamling i NATOs forum for kvanteteknologi, Transatlantic Quantum Community (TQC), afholdes i disse dage i København. Med sit formandskab for TQC viser Danmark endnu engang sin ambition om at være en af verdens førende kvantenationer.
TQC er en frivillig gruppe af 22 NATO-allierede, der bringer de bedste eksperter fra industri, forskning og offentlige myndigheder sammen for at styrke alliances kapabiliteter inden for kvanteteknologi. Herunder har Danmark netop lanceret et særligt industrinetværk for kvanteteknologi, som skal sikre en tættere dialog mellem virksomheder og forsvarsaktører om udvikling af kvanteteknologi.
”For at kunne sikre frihed og sikkerhed, skal NATO være på forkant med den teknologiske udvikling. Især kvanteteknologi er afgørende, men ingen aktør kan alene løfte opgaven med de enorme videnskabelige landvindinger, der skal til. Derfor lancerer vi nu et industrinetværk, som skal sikre samarbejde både på tværs af landegrænser, men også mellem det offentlige og det private,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Industrinetværket skal danne platform for videndeling og innovation, samt arbejde med at lette adgangen til finansiering af kvanteteknologiske indsatser i forsvarssektoren for virksomheder af alle størrelser.
”Kvanteteknologi er fundamental for vores fremtidige sikkerhed. Men vi kan ikke håndtere udfordringerne alene. Vi skal samarbejde med offentlige og private aktører, forskere og industri. Derfor er jeg glad for, at vi i dag kan lancere NATOs kvanteindustrinetværk. Et vigtigt skridt fremad, som vil bringe banebrydende industripartnere tættere på NATO og sikre, at kvanteteknologi bliver en del af NATOs fremtid,” siger erhvervsminister Morten Bødskov.
TQC industrinetværket vil være åbent for virksomheder fra NATO-lande, og deltagelse sker via nomineringer fra nationale myndigheder. Hvis man som dansk virksomhed ønsker at deltage, kan man række ud til TECH-kontoret i Udenrigsministeriet. Konkret vil netværket blandt andet afholde workshops blandt centrale aktører, udarbejde analyser om modeller for samarbejde og arrangere en studietur til NATOs hovedkvarter i Bruxelles for at bringe industrien tættere på Alliancen.
For yderligere pressespørgsmål, kontakt pressevagten +45 61 97 92 47 (ikke SMS) og pressevagten@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Flertallet af danskerne bakker op om udviklingssamarbejdet10.6.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet offentliggør i dag en befolkningsmåling, der viser, at der fortsat er et flertal i befolkningen, der bakker op om det danske udviklingssamarbejde.
Udenrigsministeriet genansætter særlig rådgiver5.6.2026 10:29:04 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet genansætter Karen Clement som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Adgang for pressen ved overdragelsesforretning i Udenrigsministeriet den 3. juni 20263.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er ministeroverdragelse i dag i Udenrigsministeriet kl. 14.30 i Eigtveds Pakhus, Sal III. Pressen vil have adgang fra kl. 13.00 mod fremvisning af gyldigt pressekort. Pressen skal være på plads senest kl. 14.00.
Fælleserklæring om sikkerhed i Arktis22.5.2026 14:58:33 CEST | Pressemeddelelse
De arktisk allierede – Canada, Kongeriget Danmark inklusive Grønland og Færøerne, Finland, Island, Norge, Sverige og USA - har på et møde i Helsingborg den 22. maj i forbindelse med NATO-udenrigsministermødet vedtaget en fælleserklæring om sikkerhed i Arktis.
Den fungerende udenrigsminister deltager i NATO-udenrigsministermøde i Helsingborg21.5.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen rejser til Helsingborg for at deltage i NATO-udenrigsministermødet den 21.-22. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum