F&P: Milliardinvesteringer i klimasikring bør ske i offentlige-private partnerskaber
Danmark står over for milliardstore investeringer i klimasikring af landet. Det bør undersøges, om der kan skabes gode OPP-modeller, så private investorer som pensionsselskaber kan være med til at sikre, at der for skatteydernes penge bygges både til tiden og til budget samtidig med at der sikres et fornuftigt afkast til pensionsopsparerne, lyder det fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
Vejret bliver vildere, oversvømmelserne værre og behovet for at sikre ikke bare private huse, men også kritisk- og samfundsnødvendig infrastruktur, bliver stadigt større.
Sådan lyder det fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, der nu stiller forslag om at nedsætte et klimasikringspartnerskab. Partnerskabet skal se på, om og hvordan stat og kommuner sammen med private aktører kan gå sammen om at klimasikre Danmark.
- Klimasikring som diger, højvandsporte og regnvandsbassiner bliver lige så vigtig en del af mange danskeres liv i fremtiden, som veje og broer er det nu. Så politikerne skal snarest levere en overordnet plan for klimasikring af Danmark, og det haster. Det bliver en kompleks og investeringstung opgave, og derfor bør det undersøges, om der kan skabes gode OPP-modeller, så private investorer som pensionsselskaber kan være med til at sikre, at der bygges til tiden og til budget, siger Kent Damsgaard, administrerende direktør, F&P.
F&P lancerer i dag en ny rapport fra DTU, der viser, at vi står overfor skader på over 400 mia. kr. de kommende 100 år, hvis ikke vi investerer massivt i klimatilpasning. Med baggrund i rapporten peger F&P på, at der nu og de kommende mange år bør afsættes 5 mia. kr. om året til investeringer i klimatilpasning.
- Der ligger en gigantisk klimasikringsregning og venter lige rundt hjørnet. Pensionsbranchen har allerede nu investeringer i f.eks. energiinfrastruktur og vedvarende energi og har lang erfaring i at bygge og vedligeholde alt fra bygninger uanset om det er plejehjem eller kontorer til infrastruktur professionelt og optimalt. Så hvis den eller de rette modeller for samarbejde findes, er det ikke utænkeligt, at pensionsbranchen kan se klimasikring som en god og langsigtet investering, siger Kent Damsgaard.
Pensionsselskaber må dog udelukkende investere i projekter, der sikrer et konkurrencedygtigt afkast til pensionsopsparerne. Og der findes endnu ikke en finansieringsform, der kan fungere for store klimasikringsprojekter, hvor private investorer kan være involveret.
- Lige nu forhindrer uklarheder og barrierer pensionsselskaberne i at gå ind i klimasikringspartnerskaber, men barrierer er til for at brydes ned. Med vores forslag håber vi nu på en dialog med både regering, Folketing og andre stakeholders, så vi i samarbejde kan tage hul på at undersøge, om der kan findes fornuftige OPP-modeller til at bidrage til den nødvendige klimasikring, siger Kent Damsgaard.
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkVedhæftede filer
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Forsikring er vigtig – så tjek, om den dækker11.1.2025 12:00:45 CET | Pressemeddelelse
Det er vigtigt at være rigtigt forsikret og derfor er det en god ide, at tjekke op på, om ens forsikringer passer til ens livssituation.
Vildt vejr og klimaskader rammer hver fjerde sommerhusejer7.1.2025 10:02:05 CET | Pressemeddelelse
Næsten hver fjerde sommerhusejer har inden for de seneste fem år oplevet at få skader på sit sommerhus som følge af voldsomt vejr. Det viser nye tal fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, der opfordrer til massiv investering i klimasikring.
Gentofte har flest indbrud i Region Hovedstaden19.12.2024 09:40:43 CET | Pressemeddelelse
Kommunerne Gentofte og Rudersdal har forholdsmæssigt flest indbrud i Region Hovedstaden, mens Herlev følger lige efter. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Branchen arbejder lige nu med bl.a. politi og Justitsministeriet om et digitalt register over alle tyvekoster.
Solrød har flest indbrud i Region Sjælland19.12.2024 09:40:05 CET | Pressemeddelelse
Kommunerne Solrød og Lolland har forholdsmæssigt flest indbrud i Region Hovedstaden, mens Næstved følger lige efter. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Branchen arbejder lige nu med bl.a. politi og justitsministeriet om et digitalt register over alle tyvekoster.
Kolding har flest indbrud i Region Syddanmark19.12.2024 09:39:44 CET | Pressemeddelelse
Kommunerne Kolding og Billund har forholdsmæssigt flest indbrud i Region Syddanmark, mens Vejle følger lige efter. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Branchen arbejder lige nu med bl.a. politi og justitsministeriet om et digitalt register over alle tyvekoster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum