Fem kommuner i centrum for nyt EU-projekt om langsigtet kystnær klimatilpasning
Opdateringen af DMI’s klimaatlas taler sit tydelige sprog. Selv hvis verden stoppede alle udledninger af drivhusgasser i dag, vil havvandstandsstigningerne fortsætte langt ind i det næste århundrede. Samtidig vil stormfloder, som den vi oplevede i oktober sidste år, ramme os langt oftere end i dag. Nu skal et nyt dansk-tyskt projekt undersøge, hvordan vi som samfund griber denne nye virkelighed an set fra et borgerperspektiv.
ClimateBlue-projektet, der netop har modtaget støtte fra EU’s Interreg Deutschland-Danmark-program, stiller gennem bred borgerinddragelse skarpt på kravene til den samfundsmæssige tilpasning til en fremtid, hvor vandet i stigende grad sætter dagsordenen for, hvor og hvordan, vi i fremtiden kan bo, arbejde og leve langs kysten.
- Projektet adskiller sig fra andre klimaprojekter ved at vove sig helt ud på den ’tynde is’ og tage hul på samtalen om, hvordan vi samskaber et fremtidigt samfund, hvor vandet vil ændre landkortet, som vi kender det i dag, og hvor diger og andre hårde løsninger ikke alle steder vil være tilstrækkelige til at sikre Danmarks beboelige areal, siger klimaprofessor og leder af SDU Climate Cluster Sebastian Mernild, der står i spidsen for det nye projekt.
På den danske side af projektet deltager, udover forskere fra SDU Climate Cluster, også Miljøstyrelsens Center for Klimatilpasning, Klimatorium, Region Syddanmark og kommunerne Guldborgsund, Middelfart, Vejle, Kolding og Haderslev. Med afsæt i konkrete vandproblemer i hver enkelt kommune, vil et tværfagligt forskerteam over de næste tre år sammen med kommunens borgere og medarbejdere udvikle bæredygtige langsigtede løsningsmodeller for klimatilpasning langs kysterne.
Oktober-stormfloden blev en øjenåbner
ClimateBlue-projektet tager afsæt i erfaringerne fra oktober-stormfloden 2023, der ramte både Danmark og Tyskland hårdt og samtidig gav en klar indikation af, hvor grænserne går i forhold til menneskets ihærdige forsøg på at tæmme naturen, særligt vandet. Stormfloden kalder på svar på spørgsmål som: Hvilken fremtidsstrategi skal vi vælge, og hvad vil du og jeg bakke op om, når det gælder udvikling af et klimarobust samfund? Skal vi fortsat kæmpe for at holde vandet ude for enhver pris? Skal vi invitere vandet ind? Eller må vi acceptere, at vandet nogle steder vinder, hvorfor tilbagetrækning fra oversvømmelsestruede områder også skal være en del af løsningen? Det er sådanne samtaler, deltagerne i det nye ClimateBlue projekt ser frem til at sætte i gang.
- Helt overordnet er vores ambition at levere indsigter, viden og input til udvikling af lokale, regionale og nationale langsigtede strategier for kysttilbagetrækning. Indtil nu har vi hverken i Danmark eller Tyskland talt særlig højt om at give land tilbage til vandet. Derfor forventer vi i projektet at kunne bidrage til at modne den offentlige og politiske samtale om de vandrelaterede samfundsomvæltende klimaforandringer, vi allerede nu aner konturerne af, siger Sebastian Mernild.
Om ClimateBlue
Projektet “ClimateBlue: Co-creating climate adaptation in coastal zones”, der har et samlet budget på 27 mio. kr., har modtaget 17 mio. kr. i støtte fra Interreg Deutschland-Danmarks program vedrørende tilpasning til klimaforandringer. Projektet er ledet af SDU Climate Cluster. Det går i gang 1. marts 2025 og løber i tre år.
Fra Schleswig-Holstein deltager Christian-Albrechts-Universität zu Kiel (CAU), GEOMAR Helmholtz-Zentrum für Ozeanforschung Kiel, KielRegion GmbH og Landesbetrieb für Küstenschutz, Nationalpark und Meeresschutz Schleswig-Holstein (LKN.SH). De danske projektpartnere er Miljøstyrelsens Center for Klimatilpasning, Klimatorium, Region Syddanmark, Guldborgsund, Middelfart, Vejle, Kolding og Haderslev kommuner. Projektet har desuden en lang række af netværkspartnere fra begge lande, der både vil bidrage til og drage nytte af projketet. Det gælder blandt andet byerne Kiel og Flensborg, de fem kredse i Schleswig-Holstein, Sund og Bælt, Kommunernes Landsforening (KL), kommunerne Kerteminde, Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Solrød, Aabenraa og Tønder samt Region Sjælland, der som Region Syddanmark også har bidraget til finansiering af projektet.
Kontakter
Sebastian MernildSDU Climate Cluster
Tlf:2966 6328mernild@sdu.dkFølg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Stor støtte og efterspørgsel fra erhvervslivet til ny kandidatuddannelse i Sønderborg6.12.2024 11:26:13 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet har fået grønt lys fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til at uddanne erhvervsøkonomer inden for Global Supply Chain Management på SDU’s campus i Sønderborg, og bag godkendelsen er der støtte og efterspørgsel fra internationalt forankrede virksomheder beliggende i lokalområdet.
9 ud af 10 patienter med hoftebrud får hjælp af pårørende6.12.2024 11:07:04 CET | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Syddansk Universitet viser, at patienter efter hoftebrud modtager mere hjælp fra de pårørende på tre måneder end de modtager fra kommunale hjemmehjælp på seks måneder. Omfanget overrasker forskerne.
SDU får to nye kandidatuddannelser4.12.2024 14:16:00 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet har fået grønt lys fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til at udbyde to nye kandidatuddannelser. Begge vil blive udbudt på SDU’s campus i Sønderborg.
Tidligere brigadegeneral Ole Kværnø bliver direktør for nyt center for forsvarsdroner3.12.2024 13:42:09 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet (SDU) og Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC) er gået sammen om et nyt dansk center, der skal bygge bro mellem Forsvaret, teknologivirksomheder og forskere og sætte skub i udviklingen af forsvarsdroner.
Ny metode kombinerer genetik og hjernemålinger i epilepsibehandling26.11.2024 11:43:38 CET | Pressemeddelelse
Metoden kortlægger hjernens anfaldsområder og genetiske mønstre, der kan føre til bedre diagnoser og behandlinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum