Dansk samarbejde skal bane vej for ansvarlig brug af AI i Europa
Et historisk bredt samarbejde mellem offentlige og private organisationer skal vise vejen til nem og ansvarlig brug af kunstig intelligens i Danmark og i resten af Europa.
Med et nyt og unikt offentligt-privat samarbejde bliver Danmark det første land i Europa, hvor toneangivende og højtregulerede virksomheder indenfor den finansielle, offentlige og juridiske sektor går sammen om at anvise en konkret fremgangsmåde med best-practice eksempler på, hvordan AI-assistenter lovligt kan implementeres til at hjælpe medarbejdere samt anvendes til at servicere kunder og borgere på en tryg og sikker måde.
For få bruger AI
I løbet af de seneste år har der været endeløse diskussioner, anbefalinger og holdninger til AI i hele Europa. Men på trods af, at de fleste er blevet bekendte med både gevinsterne og faldgruberne ved teknologien, er der stadig meget få, der reelt har taget teknologien i brug i større skala.
Det kan skyldes alt fra manglende viden om teknologien til hvordan man håndterer de juridiske rammer, herunder den europæiske AI Act.
Derfor er en række finansielle og offentlige organisationer gået sammen i et unikt offentligt-privat samarbejde om at udgive en hvidbog, som gør det nemt, hurtigt og sikkert for organisationer at implementere og bruge AI-assistenter.
Udgivelsen betyder, at Danmark er det første land hvor store virksomheder i den højtregulerede finansielle og offentlige sektor i samarbejde med flere it-virksomheder og Kammeradvokaten nu konkret viser, hvordan organisationer i hele Europa kan udnytte generativ kunstig intelligens, i henhold til den europæiske AI Act, til at skabe store fordele på tværs af samfundet.
Bredt samarbejde om AI
Samarbejdet er opstået på initiativ fra André Rogaczewski, bestyrelsesleder i DI Digital, som er Dansk Industris branchefællesskab for techvirksomheder, og CEO i Netcompany, som gennem en længere periode har arbejdet på at skabe idégrundlaget og rammerne for et samarbejde mellem offentlig og privat sektor indenfor kunstig intelligens.
- Vi har i lille Danmark tidligere vist vejen, for hvordan den offentlige og private sektor i fællesskab kan indføre store fælles digitale løsninger som fx et digitalt id eller digital post ansvarligt og rodfæstet i demokratiske værdier og konkret lovgivning. Det har været en inspiration for både Europa og resten af verden og har bragt Danmark frem i førersædet som digital nation. Med dette samarbejde gør vi det igen i forhold til anvendelsen af kunstig intelligens, siger André Rogaczewski, bestyrelsesleder for DI Digital og CEO i Netcompany.
Udgives i hele EU
Hvidbogen, der udgives på forskellige sprog i hele EU-regionen, indeholder konkrete anvisninger og trin som organisationerne skal forholde sig til i implementeringen af AI-assistenter. Ligeledes indeholder den best-practice eksempler på succesfuld implementering og brug af AI-assistenter fra de deltagende finansielle og offentlige virksomheder.
FAKTA:
- Hvidbogen er et praktisk værktøj, der gennemgår de juridiske, tekniske og organisatoriske trin, organisationer skal gennemgå i implementeringen af AI-assistenter.
- Bag initiativet står:
- ATP, Dansk Industri, Digitaliseringsstyrelsen, Dubex, Erhvervsstyrelsen, Jyske Bank, KOMBIT, Microsoft, Netcompany, PFA, Poul Schmidt Kammeradvokaten, Spar Nord, Topdanmark og Trifork
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos kommunikationskonsulent Majd Ben Khaled Karmani, tlf. +45 2075 3749, e-mail mbkk@netcompany.com eller presserådgiver Bo Hjuler, DI, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra DI Digital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Digital
DI: SMV'er viser smutveje med kunstig intelligens22.11.2024 11:06:26 CET | Pressemeddelelse
DI har samlet inspiration til kæmpe tids- og ressourcebesparelser at hente i dybtgående interviews med små- og mellemstore virksomheder, der er gået forrest med brug af kunstig intelligens.
Tele24: To ministre drøfter digital infrastruktur og sikkerhed16.10.2024 13:40:48 CEST | Presseinvitation
Fremtiden for vores digitale infrastruktur og ikke mindst sikkerheden i den forbindelse er på dagsorden når bl.a. digitaliseringsminister Caroline Stage og minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen deltager på konferencen Tele24.
DI Digital vælger nye bestyrelsesmedlemmer27.8.2024 13:31:24 CEST | Pressemeddelelse
DI Digital, der er DI’s branchefælleskab for tech-virksomheder, herunder IT-, tele-, elektronik-, robot- og medievirksomheder, har holdt generalforsamling torsdag den 27. august 2024, hvor der blev valgt følgende fem nye medlemmer til bestyrelsen.
Hvordan kommer Europa i den teknologiske førertrøje?15.8.2024 09:42:13 CEST | Presseinvitation
Mens EU har brugt de seneste fem år på at skabe digital regulering, har USA og Kina brugt tiden på at skabe nye teknologiske løsninger. Hvordan får vi Europa tilbage på sporet og tage kampen op i den globale konkurrence om fremtidens digitale vækst? Det spørgsmål sætter DI Digital til debat med førende eksperter, erhvervsfolk og politikere.
DI Digital: Nedskæringer på uddannelser forværrer mangel på it-specialister19.4.2024 11:28:14 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsministeriet har netop offentliggjort en politisk aftale om den såkaldte sektordimensionering, der reducerer i antallet af uddannelsespladser på de danske universiteter. DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen kalder her til formiddag i en pressemeddelelse nedskæringerne for et ”kæmpe problem” for erhvervslivet. Aftalen indebærer desværre også markante nedskæringer på it-uddannelser, hvilket vækker bekymring i Dansk Industris branchefælleskab for tech-virksomheder, DI Digital.