Ny sæsonhalvdel af podcasten Den Grønne Elevator med Ane Cortzen byder på flere indsigter og erfaringer om den svære bæredygtighed
Efter en stærk start før sommerferien, er vært Ane Cortzen i anden halvdel af podcasten ’Den Grønne Elevator’s første sæson nu klar til at løfte flere ærlige samtaler om fejltagelser og udfordringer i danske virksomheders arbejde med bæredygtighed og socialt ansvar. Podcasten, produceret af Heartbeats og sponsoreret af Bellagroup og Carlsberg, fortsætter sin mission om at afdække, udfordre og inspirere gennem samtaler om bæredygtighedens komplekse realiteter – og de fejl, vi alle kan lære af undervejs.

I løbet af sæsonens første halvdel mødte vi en række indflydelsesrige aktører inden for mode, affaldshåndtering, underholdning og design. Gæster som direktør i CIFF, Sofie Dolva, bæredygtighedschef for Roskilde Festival, Sanne Stephansen, og direktør i ARC – Amager Ressource Center, Jacob Hartvig, delte indsigter og perspektiver på, hvordan bæredygtighed udfordrer og forandrer deres respektive brancher.
Nu tager anden halvdel af sæsonen fat, og med fire nye episoder hver torsdag fra midt oktober til midt november, sættes der fokus på centrale bæredygtighedsudfordringer inden for fødevarer, byggeri, transport og energi. Her kan lytterne fordybe sig i samtaler med nye gæster, der repræsenterer stærke danske profiler og virksomheder, som arbejder aktivt med bæredygtige løsninger og nødvendige forandringer i deres felter:
-
Mad & Fødevarer: Christian Cordius, Founder & CEO af Banana CPH, og Grane Maaløe, Emballagespecialist hos Arla Foods, går i dybden med, hvordan fødevareindustrien kæmper med at fremme ansvarlig produktion og ditto forbrug.
-
Byggeri: Lone Feifer, Direktør for bæredygtige bygninger hos Velux, og Niels Jakubiak Andersen, Adm. Direktør hos Næste, udforsker udfordringer i bæredygtigt byggeri og de cirkulære løsninger, der skal sikre et mindre CO2-aftryk.
-
Transport: Dorthe Nøhr Pedersen, Adm. Direktør i Movia, og Kasper Dam Mikkelsen, Co-founder & Partnership Director hos Nabogo, deler ærlige erfaringer om, hvordan transportsektoren kan bidrage til den grønne omstilling.
-
Energi: Niels Pedersen, CEO & Partner i Lundsby, og Michael Løve, CEO i OK, diskuterer de udfordringer og muligheder, som energisektoren står overfor i forhold til at levere grøn energi til hele samfundet.
Det siger de medvirkende virksomhedsrepræsentanter:
Lone Feifer, direktør for bæredygtige bygninger i Velux:
”Samtalen om hvordan vi rykker på innovation og bæredygtighed i byggebranchen er virkelig vigtig; især er det afgørende, at vi også deler hvad der ikke gik som forventet, så vi lærer af hinandens erfaringer, og dermed kan accelerere de næste projekter.” – Lone Feifer, Direktør for bæredygtige bygninger, Velux.
Annee Helvig, Sustainability Manager i SF Studios:
”Det har været sjovt at deltage, især fordi det er tydeligt, at Ane brænder for miljøspørgsmålet og virkelig er engageret. Det giver et godt udgangspunkt for samtalen. Selvom den egentlige katastrofe ikke er de fejl, vi allerede har begået, men dem, vi forsøger at imødekomme, er det dejligt at kunne være ærlig om, hvor let man i en forandringsproces kan lægge skæve afleveringer til kolleger, der måske ikke har efterspurgt dem.”
Christian Cordius, CEO & Founder i Banana Cph:
"At sidde til bords med personer som Grane fra Arla og diskutere den grønne omstilling samt få indsigt i, hvad de større virksomheder arbejder med, har helt klart givet mig mere tro på, at vi sammen kan skabe en grønnere og bedre fremtid. Samtidig bekræfter vores samtale mig også i, at det, vi arbejder med hos Banana Cph, og den vision, vi har, er den rette vej. At vi som en lille virksomhed kan være med til at inspirere folk bag større virksomheder, er utrolig stærkt og giver mig fornyet tiltro til, at vi kan gøre en forskel. Jeg er overbevist om, at vi ser ind i en langt grønnere og mere bæredygtig fremtid. Det har været en fornøjelse at være en del af den grønne elevator, som helt sikkert vil køre mere op end ned i fremtiden."
Om Den Grønne Elevator
Det går op og ned i den grønne omstilling. Derfor inviterer vært Ane Cortzen i ’Den Grønne Elevator’ to topledere fra forskellige brancher ind og spørger, hvilke grønne fejl de har lavet, hvor hvordan vi kan lære af hinanden og hvordan man balancerer mellem profit og klimahandling.
Så kom med indenfor til en tur op og ned, og måske op igen, i ’Den Grønne Elevator’.
Podcasten er optaget i The Brewery på AC Hotel Bella Sky, produceret af Heartbeats og sponsoreret af Bellagroup og Carlsberg.
Anden sæsonhalvdel af podcasten, som udkommer på Heartbeats og er tilgængelig på alle podcastplatforme, udkommer hver torsdag i uge 43, 44, 45 og 46.
Nøgleord
Kontakter
Kaspar Mørk AriantoKommunikationsdirektørBellagroup
Tlf:22155657kaar@bellagroup.dkMonica Liv NeerdalKommunikationspartnerBellagroup
mone@bellagroup.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Transforming the CIFF Entrance into an Immersive Cultural Universe2.12.2025 15:35:28 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen / Milan, 26 November 2025 – CIFF and 10 Corso Como are proud to announce their collaboration for Copenhagen Fashion Week, January 2026, presenting a fully reimagined entrance experience for CIFF 66. This marks the first time the Milanese concept store brings its iconic universe to Copenhagen.
Danmarksmesterskabet i Fortnite afgøres live til Copenhagen Gaming Week 202625.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 12. februar 2026 bliver det afgjort, hvem der er danmarksmester i Fortnite, der er det mest spillede spil i Danmark. Finalen løber af stablen under Copenhagen Gaming Week, der er den største spilfestival i Danmark.
CIFF and Delogue join forces to launch ‘TechCreate a CIFF collaboration’ – connecting fashion and technology across platforms21.11.2025 13:54:37 CET | Pressemeddelelse
CIFF, Northern Europe’s leading fashion trade event, announces a strategic partnership with Delogue to launch ‘TechCreate a CIFF collaboration’, a new initiative bridging the gap between fashion and technology. The collaboration marks a long-term commitment to spotlight innovation – not just during the CIFF fair in January, but through ongoing digital activations including a webinar on November 26th and a dedicated CIFF Media series rolling out through spring 2026.
Introducing CIFF SUPER Where the Everyday Becomes Extraordinary14.11.2025 15:44:12 CET | Pressemeddelelse
This January, CIFF 66 returns to Bella Center Copenhagen with a bold new edition: CIFF SUPER, a celebration of creativity found in the everyday.
Med 48.010 gæster havde Bogforum sit højeste besøgstal nogensinde10.11.2025 14:36:59 CET | Pressemeddelelse
Med 15.275 besøgende fredag, 17.982 lørdag og 14.753 søndag slog Bogforum sin hidtidige besøgsrekord fra 2024 med 4.752 personer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum